Pattedyr,  Planter,  Ugens naturhistorie,  Vinter

Ugens naturhistorie: Helårsgræsning med store dyr

Flere og flere steder i landet græsser heste og køer på naturarealer hele året. Det er måske ikke nyt i sig selv, at dyrene går ude om vinteren, men det nye er, at det nu foregår på større og større arealer og helt uden fodring.

Forskning viser, at helårsgræsning med store planteædere – der ikke bliver tilskudsfodret – er et ganske effektivt værktøj til at sikre en høj artsdiversitet på et større areal. Og det ser vi nærmere på i denne uges naturhistorie.

Græssende dyr er i stor stil forsvundet fra vores landskab. Før mennesket for alvor kom til Danmark var landskabet domineret af store dyr som kæmpehjorte, vilde heste, urokser og sågar elefanter og næsehorn. Siden tog vores husdyr over, og i enge og på heder græssede køer, heste, får og geder.

En lille del af den vilde bestand af Gallowaykvæg på Molslaboratoriet. Deres helårsgræsning betyder rigtig meget for naturindholdet i området.

Men i dag er det ganske få store dyr, vi finder i det danske landskab. Enkelte heste kan vi måske finde – og de økologiske køer kommer på græs til april. Men skal de store dyr virkelig have effekt på naturen, skal de være der hele året rundt – og de skal ikke fodres.

Det er klart, at er man en hest eller en ko, så går man efter de fødeemner, der giver allermest energi. Om sommeren myldrer det med græsser og blomstrende planter, der er lette at spise og har et højt næringsindhold. Om vinteren er der sparsomt med græs og blomstrende planter tilbage, og dyrene må derfor se sig om efter andet at spise. Lysesiv, brombær og kviste fra træer og buske bliver pludselig en delikatesse, der holder dyrene i live vinteren igennem.

Når der er småt med føde, går hestene for alvor igang med grovkosten. Her er det et egetræ, der bliver beskåret af hestetænder.

Men hvad er så de gavnlige effekter af, at dyrene græsser hele året rundt? Det allervigtigste er, at de spiser op! Når der er spist op, undgår man et tykt tæppe af vissent græs (såkaldt førne), der ligger som en dyne på jorden. Det holder jorden kold, mørk og fugtig – og det er ikke et rart sted at leve for nye planter. Når førnen er væk, bliver der ikke længere skygget for solens lys. Det betyder, at lys og varme når helt ned til jordoverfladen og er med til at skabe bedre forhold for en lange række plantearter, der ikke kan tåle skyggen fra den visne græsdyne. Med tiden vil det øge andelen af blomstrende planter i forhold til græs og det er en rigtig god ting, da det skaber større diversitet.

Mange steder i landskabet er jorden dækket af et tykt lag vissent græs, men ikke på Molslaboratoriet, hvor heste, kvæg og en meget tør sommer i 2018, har sørget for varme og plads til de små enårige planter.

Når dyrene skal klare sig selv, er der ikke mad til nær så mange dyr, som hvis de blev fodret. Derfor kan dyrene så til gengæld ikke nå at spise alle de planter, der vokser frem om sommeren. På mange naturarealer betyder det, at endnu flere planter får lov at blomstre i stedet for at blive ædt af en hest eller en ko – eller skygget væk af græsdynen. Udover at være godt for planterne selv, er det også en stor gevinst for bier, svirrefluer, sommerfugle og alle de mange andre grupper af insekter, der er afhængige af blomster i landskabet.

Midt på sommeren er blomstringen på sidst højeste og det summer af liv på overdrevet. Hvis der ikke er for mange dyr, kan det være virkelig spektakulært, som her på billedet.

Der er selvfølgelig også andre effekter at store dyr, som er værd at fremhæve. En af dem er, at dyrene leverer mængder af lort hele året, til stor glæde for alle de mange arter, der lever af og på lort. Og alle dem, der lever af dem, der lever af lort. Faktisk er store lorte i landskabet et helt lille økosystem i sig selv, men det må vi hellere gemme til en anden naturhistorie.

Føllet på Peder Størups arealer gør lige som det skal og er i fuld gang med at spise lidt af et træ. Og der blev også gumlet løs i radioudsendelsen, som du finder link til nederst i dette indlæg.

Derudover kan græssende dyr også være med til at forme udseendet af vores skove, hvis de får lov til at græsse der. Både med deres blotte tilstedeværelse og bevægelser, men også fordi de spiser af kviste og grene på de enkelte træer, der giver træerne en helt anden vækst.

Der er således meget at sige om helårsgræsning med store planteædere. Og det er heldigvis noget, der hele tiden kommer mere fokus på. I programmet ’Vildspor’ på Radio4 har vi allerede nået at besøge to steder med helårsgræsning – det kan du læse mere om nedenfor.  

Hør mere om Peder Størups heste og hans naturarealer på podcast i Vildspor fra lørdag d. 1. februar – første time her og anden time her.

Man kan også høre om Molslaboratoriet i selskab med Morten DD Hansen i det aller første afsnit af Vildspor fra d. 2. november 2019 – første time her og anden time her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *