Mit fugle- og naturår 2024

Endnu et år er gået, og det er blevet tid til et tilbageblik på 2024. Det blev endnu et år uden indlæg på bloggen, udover nytårsindlægget for 2023. Måske kommer vi lidt mere til tasterne i 2025? Eller måske ikke. Det vil tiden vise.

Det er sådan set ikke fordi, der har manglet gode naturoplevelser i 2024, så her kommer et tilbageblik på nogle af de store øjeblikke. Jeg er ikke god til at fatte mig i korthed, så det bliver sikkert langt. Nu er du advaret!

Årets store mål på fuglefronten var nogenlunde som de plejer: Se en masse fugle! Og helst få lukket nogle af de største huller på DK- og Østjyllandslisterne. Jeg havde også tilmeldt mig Club300s konkurrence Årsarter med offside. Det går i al sin enkelthed ud på, at man skal have set mindst lige så mange arter, som antallet af dage, der er gået siden nytår. Så altså 31 arter d. 31 januar, 60 arter d. 29. februar osv. Målet var ikke at ryge ud som den første og forhåbentlig være med igennem hele foråret. Det betød, at jeg skulle have set mindst 152 arter d. 31. maj.

Januar

Vi fejrede nytåret i mine forældres sommerhus syd for Grenå og traditionen tro bød årets første dag på et Nytårsbirdrace. Vejret havde været blæsende fra vestlige retning i nogle dage, så en del af formiddagen blev brugt på en havobs. Det gav bl.a. en del alke og en fin gammel ride, der trak mod nordøst langs kysten. Det samlede artsantal for dagen landede på 40 arter. Til sammenligning fandt vinderen af konkurrencen 101 arter. Men de 40 arter fik mig trods alt godt i gang med årsartskonkurrencen og jeg var altså sikret deltagelse et stykke ind i februar allerede på årets første dag.

Januar bød også på rigtigt vintervejr med en vaskeægte snestorm. Kulde og sne bringer altid masser af fugle til foderbrættet i haven. Det gav mulighed for at tage nogle lidt anderledes billeder i det grå og frostdominerede vejr. Den største overraskelse i den periode var nok antallet af solsorte i haven. På et tidspunkt talte jeg 39 solsorte i vores lille have på samme tid. De sloges om æbler og solsikkekerner, så sneen stod om ørene på dem.

Januar bød også på et par muligheder for at lukke nogle af de største huller på min Østjyllandsliste, nemlig de to arter af sædgæs. Jeg har set sædgås i Østjylland tidligere, men ikke været opmærksom på, hvilken race de tilhørte. For nogle år siden blev de to racer ophøjet til selvstændige arter, og dermed mistede jeg mit kryds af sædgås. Så da der blev meldt en flok rastende tajgasædgæs i det allernordvestligste hjørne af DOF Østjyllands område, måtte jeg afsted. Det lykkedes heldigvis at finde flokken og årets første nye ØJ-art var i hus. Et par uger senere dukkede en tundrasædgås op på Djursland. Det lykkedes også at få den at se, og dermed fik jeg endelig styr på de almindelige gåsearter i Østjylland. Faktisk var tundrasædgås også ny DK-art.

Måneden sluttede med 83 årsarter og jeg var dermed sikret deltagelse i årsartskonkurrencen frem til 23. marts.

Februar og marts

Højdepunkterne i februar og marts handlede hovedsageligt om ugler. Frem til og med 2023 havde jeg set mosehornugle, skovhornugle og natugle i Østjylland. Da kalenderen skrev medio marts 2024, havde jeg tilføjet slørugle på en lokalitet nord for Randers Fjord, stor hornugle i Assentoft Grusgrav og den efterhånden meget sjældne kirkeugle på en ejendom i Silkeborg Kommune. Det var en stor tilfredsstillelse endelig at få set og hørt stor hornugle og endnu bedre at få set slørugle og kirkeugle, som også var nye DK-arter. Særligt kirkeugle, som hænger i med det yderste af neglene som ynglefugl i Danmark. Besøget hos sløruglen endte desværre med, at jeg fik skræmt sløruglen ud af dens lade, da jeg så den, men det gav dog mulighed for et hurtigt foto af den smukke ugle siddende i et egetræ, inden jeg skyndte mig videre. Uglen blev set i laden igen senere samme dag, så den var altså ikke stukket helt af.

Ellers bød de to måneder hovedsageligt på arbejde, hvilket bragte mig lidt rundt i landet og bl.a. gav mulighed for et par nætter i en ferielejlighed i Blokhus med familien. Alt sammen noget, der bidrog til at artstotalen ved udgangen af marts lå på 124 arter og deltagelsen var dermed sikret frem til 3. maj.

D. 30. marts kom lillebror Frederik til verden. En stor og dejlig dreng. Det betød mere tiden i haven og på familieture og lidt mindre tid til regulære fugleture i de kommende måneder. Men så er det jo godt, at man kan se fugle allevegne og at hovedparten af mine arbejdsopgaver i sommerhalvåret foregår udendørs.

April

I starten af april var der stadig gang i fuglene på foderbrættet og især grønsisken optrådte talrigt i den periode. Jeg var hjemme på barsel og mens baby sov, var der mulighed for at få lidt billeder af de fine små væsner.

April er også højsæson for ringdrossel. Det er en art, som kan være svær at lokalisere, hvis man ikke lige befinder sig på et træksted, men ikke desto mindre landede der en fin ringdrossel i et træ hos en af naboerne og den smukke drossel kunne bogføres som ny matrikelart.

Et besøg i sommerhuset syd for Grenå kastede en rødtoppet fuglekonge af sig. Den er efterhånden ret sikker på sommerhusgrunden eller i den nærliggende skov hvert forår. Det er altså en imponerende fremgang, den art har vist over de senere år.

Sidst på måneden bragte feltarbejdet mig til flere steder med blomstrende buske. Især slåen kan være som en magnet på sangfuglene, når de vimser rundt i deres jagt på insekter. Jeg mødte mange løvsangere, munke og gærdesangere i de dage.

Hjemme i haven var der igen ynglende lille lappedykker i vandhullet ovre ved naboen. D. 28. april talte jeg to voksne og fire unger. Nyklækkede unger af lille lappedykker er meget små og der kan sidde mindst tre på ryggen af en voksen. Det var super hyggeligt at følge med i livet i den lille lappedykker-familie. Det viste sig f.eks., at de er ret gode til at finde og fange vårfluelarver. De fisker dem op af vandet og med et hurtigt ryst med hovedet, kommer larven ud af huset og så er der serveret.

Årsartstotalen lød på 140 arter ved udgangen af måneden, og dermed manglede jeg kun at finde 12 nye årsarter for at opnå målet om at være med i konkurrencen hele foråret.

Maj

Jeg ser altid frem til maj måned med spænding og således også i 2024. Måneden bød på en sommerhustur til Gjerrild, et besøg i sommerhuset syd for Grenå, nogle meget effektive timer ved Dragsmur og masser af feltarbejde, som bl.a. gav et fund af en stor bestand af ynglende markfirben på kystskrænten et stykke syd for Grenå.

Fredag d. 3. maj var jeg på feltarbejde omkring Rønde. Jeg var færdig med dagens opgaver omkring middagstid og valgte så at køre til Dragsmur. Vinden var ret kraftig fra øst og det plejer at være en god ting i starten af maj.

Jeg havde ikke været på obsposten længe, før de første spurvehøge blev noteret. Inden længe kom den første fiskeørn og en lærkefalk. Pludselig blev der meldt en trækkende rovfugl helt lavt over strandoverdrevet vest for obsposten – en smuk ung steppehøg. I løbet af 3,5 time blev det til spurvehøg 3, dværgfalk 2, tårnfalk 8, rød glente 3, rørhøg 1, fiskeørn 1, steppehøg 1 og hele 6 lærkefalke. Super eftermiddag!

Dagen efter stod den på en helt almindelig weekend derhjemme i haven med familien. Bare sådan for en sikkerheds skyld havde jeg taget kikkerten med ud – man ved jo aldrig og især ikke i maj! Det viste sig at være en god idé. Omkring kl. 16.30 kiggede jeg ned over Lillering Skov mod syd og fik øje på en større rovfugl, der kom glidende mod mig med meget hængende vinger. “GISP! Det ligner en skrigeørn”, var det første der gik gennem mit hoved. Jeg sprang ind efter teleskopet og fik alarmeret Lærke. Fuglen kom glidende mod nord et stykke vest for min position, men jeg fik set den godt og fik taget en masse billeder. Efter lidt snak frem og tilbage med andre fuglekiggere var der enighed om, at Lærke og jeg netop havde set en lille skrigeørn fra haven. Virkelig fed matrikelart! Og som om det ikke var nok, dukkede der en flok på fire hvide storke op en halv time senere. Hvid stork er åbenbart årlig om foråret i Lillering og det er jo ikke så tosset.

Lille skrigeørn er ret sjælden i Østjylland. Siden 2010 har den næsten været årlig (kun 2011 og 2022 uden fund) med op til 3-4 fugle pr. år i de bedste år. I 2024 blev der set to fugle, hvoraf dette er den ene.

Sommerhusturen til Gjerrild lå i Kristi Himmelfartsferien med ankomst i sommerhuset om eftermiddagen d. 8. maj og videre til mine forældres sommerhus d. 11. Det blev til et par morgenobser ved obsposten øst for sommerhusområdet og nogle timer med kikkert og teleskop på terrassen mellem familieforpligtigelserne. De bedste arter blev min anden kongeørn i Østjylland, en sort glente og en masse andre rovfugle, så det var nogle godkendte dage.

Resten af måneden gik med arbejde, et besøg hos svigerfamilien i Nordjylland og ellers bare almindelig hverdag derhjemme. Men det betød ikke, at der slet ikke kom fugle i bogen. Onsdag d. 15. maj skulle jeg putte Magnus, vores ældste. Der var lidt lummert i soveværelset, så jeg åbnede vinduet og blev mødt af en meget karakteristisk fuglesang: hurtig, knitrende, lidt metallisk. Mine tanker blev med det samme sendt mod varmere himmelstrøg. Jeg var sikker på, at jeg havde hørt den sang før, men der gik et par minutter før tiøren faldt og det gik op for mig, at jeg stod i mit soveværelse og lyttede til en syngende gulirisk.

Jeg efterlod Magnus i soveværelset, og skyndte mig ned efter kamera og kikkert. Det lykkedes at lokalisere fuglen i vores gamle kirsebærtræ. Lærke fik også både set og hørt fuglen og det samme gjorde Magnus – tror jeg. Han hørte den i hvert fald. Endnu en rigtig god matrikelart var i hus. Gulirisk er ret sjælden i Østjylland. Siden 2010 har arten været årlig i Østjylland med mellem 1 og cirka 10 fugle pr. år. I 2024 blev der set fem fugle i Østjylland, inkl. denne fugl i vores have.

Efter besøget af gulirisk i haven, skulle der gå hele 10 dage før maj igen leverede nye spændende oplevelser. I weekenden 24.-26. maj var vi på besøg hos Lærkes forældre i Nordjylland. Det gav lejlighed til en tidlig morgentur efter vadefugle ved Gerå. Jeg havde desværre fuldstændig fejllæst vandstandsmålingerne fra DMI, så der var nærmest fuldstændig højvande, da jeg kom derud og dermed meget lidt synlig vadeflade og næsten ingen vadefugle. Men det var en smuk morgen derude på kanten af strandengen.

Men nu var jeg jo alligevel stået tidligt op og det var skønt at være ude, så jeg valgte at køre til Store Vildmose, hvor der dagen inden var blevet fundet en sort ibis. Samtidig var der to stylteløbere i området, så hvis jeg havde heldet med mig, kunne jeg bogføre to nye DK-arter. Det lykkedes til fulde og det var heldigt, at jeg kom afsted, for den sorte ibis forsvandt midt på formiddagen og blev ikke set igen.

Både stylteløbere og sort ibis opholdt sig i den del af Store Vildmose, der hedder Ringfenner. Området har for nylig gennemgået et større hydrologiprojekt, der sikrer en mere naturlig vandstand i området. Det har medført en markant stigning i antallet af vand- og vadefugle i området. Det skal blive spændende at følge de kommende år.

Mandag d. 27. maj var jeg igen afsted på arbejde. Dagen inden var der blevet fundet en lille fluesnapper i skoven tæt ved Moesgård Museum. Jeg blev relativt tidligt færdig med dagens arbejde og kørte afsted mod Moesgård, hvor fuglen netop var blevet genfundet. Fuglen hørtes synge mange gange, men den flyttede sig meget rundt og opholdt sig hele tiden højt til vejrs i kronerne på skovens store bøgetræer. Ikke desto mindre var det en rigtig fin oplevelse, der blev krydret med en syngende broget fluesnapper ved et vandhul ikke langt derfra. Herlig eftermiddag i skoven!

Det blev også det sidste, der kunne klemmes ud af maj måned, hvad angår sjældne fugle. Men der er heldigvis også fugle, som overhovedet ikke er sjældne, men som man kan få meget tid til at gå med. I 2023 opdagede jeg tilfældigt, at blåmejserne i Harlev tilsyneladende yngler i en bestemt type gadelamper. I 2024 besluttede jeg at kortlægge, hvor udbredt det er. Det tog adskillige ture med barnevognen rundt i byen, før jeg havde kortlagt forekomsten af den rigtige type gadelamper og blåmejserne i dem. Du kan læse mere om, hvordan det spændte af, i dette indlæg.

Årsartstotalen ved udgangen af maj måned lød på 188 arter og jeg havde dermed nået mit mål om at være med gennem hele foråret og jeg var oven i købet sikret deltagelse helt frem til 6. juli.

Juni

Juni stod i høj grad på feltarbejde, men det kan som bekendt også kaste gode fugle af sig. I 2022 fandt jeg en slangeørn på Fyn og i 2023 var bedste arbejdstidsfund en sort stork. Årets bedste fund i arbejdstiden kom i bogen d. 6. juni ved Svanemosen ved Kolding, da jeg fandt en syngende buskrørsanger. Det var min første buskrørsanger nogensinde, så det var en rigtig god art at få på DK-listen og ikke mindst at få den som ædelart. Det var oven i købet første fund nogensinde i DOF Sydøstjyllands område og det er jo ikke så tosset!

Jeg havde desværre ikke mit kamera med i felten den dag, så I må nøjes med et billede, som det lykkedes mig at tage med mobilen gennem min kikkert.

Et par dage inden buskrørsangeren, havde jeg en opgave i Tarm i Vestjylland. Da jeg var færdig med den opgave, kørte jeg en lille hurtig tur ud til Skænken Sø for at holde min frokostpause og forhåbentlig se den pungmejse, der havde været på stedet i et stykke tid. Det lykkedes og til min store overraskelse, sad der også en karmindompap og sang i pilebuskene på stedet. Det var en af de bedre frokostpauser!

Resten af måneden gik uden de store ornitologiske højdepunkter, men arbejdet bragte mig vidt omkring i det jyske og jeg fik set mange andre gode ting. Et af højdepunkterne var en stor bestand af isblåfugl på Fur. Der fløj også godt med dværgblåfugl, almindelig blåfugl og blåhatjordbi i området. Det er altså bare nogle dejlige arter, som man aldrig bliver træt af at møde!

Måneden bød på ti nye årsarter, så totalen lød på 198 ved udgangen af måneden og jeg var sikret deltagelse frem til 16. juli.

Juli

Juli startede hvor juni slap med masser af feltarbejde og sjove insektfund. Det startede allerede 1. juli, hvor jeg fandt en overdrevsløber på en pløjemark i Tønder Kommune. Arten er kendt fra et naturområde nogle kilometer derfra, men det var alligevel overraskende at finde denne varmekrævende, og i Danmark meget sjældne, løbebille midt i en kornmark.

Juli bød også på et besøg på Rejsby Hedemose, hvor jeg til min store overraskelse stødte på adskillige individer af de smukke ensianblåfugle. Det viste sig efterfølgende, at der var en velkendt bestand på stedet, så altså ikke noget nyt fund, men jeg blev glad. Mosen huser også en utrolig talrig bestand af argusblåfugl, ligesom jeg mødte kæmpefluen Harald og var lige ved at træde på den største hugorm, jeg nogensinde har set.

Største ornitologiske højdepunkt i juli blev en plettet rørvagtel, som jeg hørte ved Lyngbygårds Ådal, kun nogle få kilometer fra mit hjem. Det var ikke mig, der fandt den, men jeg havde en meget hyggelig og stemningsfuld aftenstund ved åen, hvor fuglen konstant piftede og blandede sig med et kor af andre sangfugle. Plettet rørvagtel blev månedens sjette nye årsart, men også den sidste. Det bragte mig op på 204 årsarter og jeg røg ud af konkurrencen da klokken slog 12 natten til d. 23. juli. Det var et betydeligt bedre resultat end jeg havde håbet og jeg fik 51 dage mere i konkurrencen end det, der var målet inden opstart.

Den sidste del af måneden blev brugt på familietur til sommerhuset i Sverige. Det er altid hyggeligt og krydret med fine naturoplevelser og fine arter. Helt kort kan nævnes arter som markperlemorsommerfugl, kejserkåbe, brun pletvinge, argusblåfugl, larve af svalehale, fine oplevelser med sortstrubet lom, piftende skovsnepper i solnedgangen og hvid næbfrø, langbladet soldug, fåblomstret star, dynd-star, pære-møgmos, multebær og mosepost i den lokale skovmose. Altid en fornøjelse.

August

Tilbage på arbejde efter endt sommerferie, var det igen feltopgaver, der fyldte kalenderen ud. En af dem bragte mig ud i nærheden af Vidåslusen ved Højer. Jeg havde tid til en times vadefugleobs inde jeg skulle ud på natlige lytninger efter flagermus i området nord for Højer. For en østjyde som mig, der er vant til måske 100 eller 200 vadefugle, når det går godt, er det en voldsom oplevelse at komme til Vadehavet. Tusindvis af ryler og andre vadefugle fouragerede på vadefladerne. Heldigvis for mig, var den første fugl jeg fik i teleskopet en kærløber. En fåtallig art, der ses med et par hundrede individer årligt. Udover vadefuglene var der masser af dværgterner, fjordterner og et par rovterner på vadefladen nærmest slusen. Dejlig start på en lang aften og nat.

Men det var faktisk ikke dagens første gode fugl. Den kom i bogen i forbindelse med andre feltopgaver i området. På et tidspunkt gik jeg langs et bredt læhegn, der omkranser et område, hvor der i dag er et større deponi. Pludselig lettede en meget stor fugl fra læhegnet cirka 15 meter foran mig. Det var en stor hornugle og den lever virkelig op til sit navn, når man ser den så tæt på. Sikke et bæst! Og ny ædelart til mig.

Dagen efter var vi i haven efter aftensmaden, da jeg opdagede en løvsanger-type, der hoppede rundt i naboens store piletræ. Et træ, som ofte virker som en magnet på insektædende småfugle. Jeg fik set sangeren et par gange i korte glimt ret højt oppe i kronen. Jeg synes jeg kunne se lange vinger, kort hale, hvid bug og et nærmest citrongult bryst og ansigt. Sammenholdt med ret grønne eller olivengrønne vinger og ryg, synes jeg virkelig, at det lignede en skovsanger. Jeg afspillede skovsangersang i håb om at lokke fuglen lidt tættere på. Det virkede, fuglen kom ned fra trækronen og ganske rigtigt – der sad den fineste skovsanger. En af mine yndlingsfugle. De er så fine. Fuglen sås desuden igen kortvarigt næste morgen, inden den var væk.

Skovsanger er en art, som ofte optræder lidt skjult, når den raster på trækket og langt hovedparten af alle observationer af arten, drejer sig om syngende fugle. Der er da også kun ét andet fund i Østjylland i andet halvår af 2024 og det drejer sig netop om en syngende fugl. Ny matrikelart og en meget fin en af slagsen.

Der skulle ikke gå mere end et par dage før jeg igen fandt en halvsjælden fugl. Denne gang var det fra bilen på vej ind til Aarhus for at købe fodboldstøvler til Magnus. Lærke kørte og jeg sad på passagersædet og havde tjansen med at få Frederik til at holde op med at skrige i autostolen på bagsædet. Det betød, at jeg sad med en arm rundt om mit eget sæde, for at holde sutten på plads i munden på barnet, og kroppen drejet ud mod døren. På vej ind ad Aarhus Syd motorvejen og midt i kampen mod skrigeriet, kastede jeg et blik ud af vinduet og fik øje på en sort stork, der trak lavt mod syd i den kraftige vind. Meget tilfældigt, men ny DK-art til Lærke, som også så fuglen. Den blev i øvrigt også set ved Rosenvold dagen efter og sandsynligvis samme fugl blev set i Lille Vildmose dagen før.

Resten af måneden bød på lidt obs fra haven og ved sommerhuset syd for Grenå, men uden de store overskrifter. Det sjoveste var en morgen med mange småfugle i krattene ved sommerhuset. Særligt løvsanger med 14 fugle var talrigt repræsenteret.

Månedens sidste tur gik til Øer, hvor overskrifterne var en trækkende almindelig kjove, en grå fluesnapper på insektjagt helt ude i vandkanten, en overflyvende sortspætte og ny rekord i antallet af rastende splitterner i lagunen syd for indsejlingen til Øer Maritime Ferieby. Hele 486 splitterner rastede i lagunen den dag. Den tidligere rekord lød på 420.

September

Septembers fuglemæssige højdepunkter bestod af en (næsten) lokal hærfugl og nogle ture til Øer.

Hærfuglen blev fundet ved Årslev, hvor den var ret stedfast. D. 16. september kørte hele familien på en aftentur med håbet om at få set fuglen. Det var en smuk sensommeraften og ret stemningsfuldt at se hærfuglen finde mad, mens alle grågæssene fra Årslev Engsø fløj i tæt trafik over hovederne på os, på vej mod deres overnatningspladser.

Hærfuglen befandt sig ca. 4,9 km i fugleflugtslinje fra vores hoveddør og det var heldigt, for jeg er begyndt at gå lidt op i ægte lokalbirding (eller patch birding, som englængerne kalder det). For mig handler det om at få mere fuglekiggeri ind i hverdagen. Og i en hverdag med arbejde og små børn, er der bare ikke tid og overskud til lange ture. Men så kan en tur til fugletårnet ved Tåstrup Sø, i Lillering Skov eller bare ud i haven være en god erstatning. Som dette indlæg dokumenterer, kan der sagtens findes gode fugle lige udenfor døren, og jeg pønser på at skrive en artikel om fænomenet med fokus på arter jeg har set indenfor en radius af 5 km fra min nuværende hoveddør. Jeg ved ikke hvor mange arter det drejer sig om, men området har budt på mange store oplevelser og masser af fine fugle gennem årene.

Når jeg så endelig tager mig tiden til en længere tur, går den ofte til Øer. Således også i september 2024, hvor det blev til to ture derud. Det var et par fine ture med mange fugle, men (som sædvanlig, havde jeg nær sagt) udeblev det store hit. Det skal nok lykkes en dag! Bedste art blev nok en kaspisk måge, der trak forbi obsposten d. 10. september og var blot femte fund i området. Hvis folk gad tjekke måger, ville det nok vise sig, at den er mere hyppig end tallene lader forstå.

D. 28. september var jeg på tur til Øer med Bysvalerne. Det er en “klub” for østjyske fuglekiggere, der er for gamle til DOF Ung, men stadig ikke har rundet 40 år. Vi ramte en nærmest perfekt Øer-dag med god kraft i vestenvinden og småfugle overalt. Særligt engpiber var talrig med 1761 trækkende, men også 21 spurvehøge, 6 dværgfalke, næsten 1000 landsvaler og meget mere, var med til at gøre dagen meget vellykket. Totalerne kan ses her: https://dofbasen.dk/popobs.php?obs=obs&obsid=35263476.

Udover fugleturene bød september også på fint besøg i haven. Gennem en uges tid havde vi besøg af et meget ungt pindsvin. Virkelig hyggelig lille fyr, som jeg håber vender tilbage.

Oktober

Første halvdel af oktober gik med at færdiggøre en masse arbejde inden min barsel med Frederik startede med sidste arbejdsdag d. 10. oktober. Det blev fejret med et spektakulært nordlys-show over Lillering samme aften. Jeg har oplevet nordlys i Lillering før, men aldrig så intenst som på denne aften. Det ser selvfølgelig altid ud af mere på fotos end det man kan se med det blotte øje, men denne aften var det virkelig tydeligt, at himmelen var lyst op i grønne og røde farver.

Nogle dage senere var himmelen igen i gavehumør, da det lykkedes at få set den relativt lysstærke komet med det mundrette navn C/2023 A3 (Tsuchinshan-Atlas). Den var synlig fra jorden med det blotte øje i en uges tid. Her er den fanget med kameraet og et 500mm teleobjektiv.

Nede på landjorden bød oktober på en hyggelig familietur i sommerhus ved Øer i den første del af efterårsferien. Det blev til mere familiehygge end fuglekiggeri, selvom det da blev til en times morgenobs de fleste dage, dog uden de store overskrifter hvad angår antal eller arter.

Oktobers helt store højdepunkt var en længe planlagt rejse i autocamper ned gennem Europa. Lærke havde nemlig en masse ferie hun skulle have brugt efter endt barsel og min barsel var jo startet, så vi lejede en autocamper og vendte næsen mod Alperne og Norditalien. Vi indså dog hurtigt, at der er laaaaangt derned med to små børn på bagsædet, så vi lavede en ny plan og tilbragte i stedet en masse tid i Tyskland og havde én nat i hhv. Belgien og Holland på vej hjem.

Turen bød på mange spændende oplevelser og det bliver nok for omfattende at få det hele med her, men I skal ikke snydes for et par højdepunkter. Bl.a. var det en kæmpe fornøjelse at vågne til denne smukke udsigt over byen Lautenthal i Harzen to morgener i træk. Den første morgen bød i øvrigt på nogle enkelte flokke af ringduer, der tog turen over dalen i det smukkeste morgenlys, mens træerne omkring var levende af fuglekonger og andre småtterier. Meget stemningsfuldt!

Vi tilbragte også et par nætter i byen Büdingen, hvor de naturmæssige højdepunkter bestod i et møde med et par vandstære og nogle meget gamle bymure.

Vandstærene tilhører den centraleuropæiske race, der udmærker sig ved at være mere rødbrun i nakken og på ryggen og i særdeleshed på bugen, der ofte fremstår meget mørkere på de vandstære, som vi får på vinterbesøg her i Danmark.

På den ældgamle bymur omkring den ligeså gamle bydel i Büdingen voksede der virkelig mange individer af de to bregner rundfinnet radeløv og murrude. De er meget sjældne i Danmark, så det var virkelig fint at se dem i den tæthed.

På en af de sidste dage i oktober lykkedes det mig at finde en syngende gærdeværling mellem vinmarkerne langs Rhinen. Jeg troede egentlig, at vi var for langt mod nord til at finde gærdeværling, men et opslag på e-bird afslørede, at der er en kendt forekomst lige præcis i det område, som vi befandt os i. Men sjovt var det og et fint gensyn med en art, som jeg kun har set én gang tidligere. Det var i Tornby Klitplantage i 2019.

November

Da det blev november, var vi stadig på tur i autocamperen. De første dage af måneden bød på slotte ved Mosel, vandretur i et større hedeområde i Belgien og store mængder af gæs og sølvhejrer i Holland inden vi igen kørte ind i Danmark. Turens sidste overnatning var på en autocamperplads på Rømø i den sydlige ende af øen. Jeg havde udset mig nogle krat, som jeg ville på småfuglelusk i på turens sidste morgen, men dagen inden fandt Sebastian Klein en himalayaløvsanger i præcis det krat, jeg havde udset mig. Det var jo lidt træls, at det ikke var mig der fandt den.

Men jeg forsøgte at få den at se om formiddagen på vores sidste rejsedag. Efter lang tids venten begyndte den at kalde og jeg endte med at få set den ret godt. Jeg gik tilbage til resten af familien, der legede i klitterne ved stranden. En times tid senere gik vi ind til krattet igen i håb om at Lærke og Magnus også kunne få fuglen at se. Det lykkedes ikke, men til gengæld fandt jeg en fuglekongesanger næsten samme sted. En meget fåtallig lille fugl, der bare er megalækker med sine gule og grønne tegninger. En fugl, som jeg har håbet på at finde i mange år, så jeg var en meget glad mand, da det lykkedes og det gav selvfølgelig hit-is til hele familien! Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre afslutning på vores eventyr i autocamperen. Der var i øvrigt ni fund af fuglekongesanger i Danmark i 2024, så det er altså virkelig en sjælden fugl. Super fedt, at jeg fandt sådan en!

Hjemme igen blev det hverdag og Lærke startede på arbejde efter endt barsel og ferie. Vi er heldigvis blevet begavet med en søn, der er god til at sove i sin barnevogn. Det gav farmand mulighed for at få ordnet en masse praktiske ting og selvfølgelig også få slappet af med lidt fugleobs fra haven. I løbet af en uges tid i november, gav det tre nye matrikelarter i form af bjergvipstjert, skovsneppe og en lille flok pibesvaner, der trak mod syd over haven.

December

December 2024 var en ret grå og kedelig omgang, og det samme kan man sige om fugleoplevelserne. De var få, og der var langt mellem dem. Jeg tabte en barsels-fuglekigger-konkurrence mod Lasse Birch Højrup fra fuglefeber.dk (hvem får flest fugle rastende i haven i december) med en enkelt art (22 til Lasse, 21 til mig). Højdepunktet på måneden blev en vandrefalk, der viste sig over Lillering et par gange mellem jul og nytår. Det er blot anden og tredje gang jeg ser arten fra matriklen i de tre år vi har boet her.

Året endte stille og roligt, men som man kan se af det efterhånden ret lange indlæg, er det faktisk lykkedes mig at få en hel del fuglekiggeri presset ind mellem alverdens andre forpligtigelser.

Et hurtigt blik på mine vigtigste lister afslører, at jeg gik fra 281 til 285 arter på Østjyllandslisten. Den opmærksomme læser vil dog bemærke, at jeg har tilføjet seks nye arter (tajgasædgås, tundrasædgås, slørugle, stor hornugle, kirkeugle og lille fluesnapper) til listen, men kun har lagt fire arter til totalen. Det skyldes ændringer i taxonomien, hvor de tre gråsisken-arter (lille gråsisken, stor/nordlig gråsisken og hvidsisken) er blevet slået sammen til én art med tre underarter. Det har kostet to arter på den samlede total, som dermed blot er steget med fire.

DK-listen har fået tilføjet ni arter (tundrasædgås, slørugle, kirkeugle, stylteløber, sort ibis, lille fluesnapper, buskrørsanger, himalayaløvsanger og fuglekongesanger) og totalen er gået fra 312 ved udgangen af 2023 til nu 319. Det er samme historie som ovenfor med gråsiskenerne, der er skyld i, at totalen “kun” er steget med syv på trods af ni nye arter.

Ædelartslisten blev udvidet med tre arter i form af buskrørsanger, stor hornugle og fuglekongesanger og er nu på 239 arter. Udover de nye ædelarter bød 2024 også på ædelfund af gode arter som sort glente, kongeørn, lille skrigeørn, gulirisk, kærløber og sort stork. Det er dog alle arter, som jeg selv har fundet en eller flere gange før, så de tæller ikke på listerne. Det gør dog ikke oplevelserne og glæden mindre af den grund.

Og hvis jeg ellers har fået tastet det hele ind, endte årets total på 220 arter.

2025

Og hvad skal der så ske her i 2025? Tja, ikke det helt store. Jeg har i hvert fald ikke nogen konkrete planer, men mon ikke jeg kommer til at fortsætte jagten på de 300 arter i Østjylland. Der er stadig et par nogenlunde lavthængende frugter (pungmejse og lille flagspætte f.eks.), som jeg håber at få på listen i år. Derudover er de største huller nok at finde blandt havfuglene, hvor mallemuk og lille kjove begynder at genere lidt. En god dag i slutningen af maj kunne også lukke biæder, rosenstær og turteldue, hvis alt bare spiller. Og så dukker der sikkert noget andet sjovt op et eller andet sted. Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvad året bringer. Måske min første SU-art på matrikellisten?

Og til dig, der er nået hele vejen til bunden af dette indlæg, vil jeg bare sige tak for tålmodigheden. Jeg håber du har nydt dette tilbageblik på 2024 lige så meget som jeg har.

Vi ses derude!