Mit fugle- og naturår 2025

Det er efterhånden blevet en tradition for mig (og rigtig mange andre) at bruge nytåret som en anledning til at kigge tilbage på året, der er gået. Det tilbageblik tog så lige et par måneder at lave, men her på tærsklen til foråret, er det blevet tid til at få det færdigt.

Jeg afsluttede sidste års tilbageblik med et lille kig ind i krystalkuglen for 2025. Ønsket var at få lukket nogle af de få tilbageværende “lette” huller på Østjyllandlisten. Pungmejse, lille flagspætte, mallemuk og lille kjove blev nævnt som arter, der godt snart må finde vej ind i mit synfelt i det østjyske. Jeg kan allerede nu afsløre, at det ønske kan gentages, når dette indlæg sluttes af med et kig ind i 2026. Det er dog nok en stramning at kalde dem lette. Der er ingen obs af pungmejse i DOFbasen fra Østjylland i 2025. Jeg mistænker dog, at det kan være fordi de bliver hemmeligholdt – og det er jo nok meget klogt. Der er to obs af lille flagspætte, nul af mallemuk (og de bliver altså ikke hemmeligholdt – der var bare ikke nogen!) og kun et enkelt fund af lille kjove.

Mit fugleår 2024 var rigtig godt med mange gode oplevelser og gode ædelarter. Man kan ikke rigtig sige det samme om 2025. Jeg har haft en fornemmelse af et år med en række nær-ved-og-næsten-oplevelser, der har givet lidt frustrationer. Det havde været fedt at være helt sikker på den hedehøg fra haven eller den hvidryggede ryle i Vadehavet, men sådan skulle det ikke gå og det har sat sig lidt som en overskrift for året. Jeg håber, at dette tilbageblik vil afsløre, at det ikke har været helt så ringe endda. Det er da i hvert fald blevet til både nye DK-arter, Østjyllandarter, matrikelarter og ædelarter, så mon ikke der er lidt at skrive om, trods alt.

Jeg håber, at du har lyst til at tage med på denne lille rejse tilbage gennem 2025. Og jeg håber, du har god tid, for det bliver sikkert langt.

Januar

Året startede sådan set ret fint med et par vellykkede twitch. Første tur var allerede d. 2. januar. Jeg var på barsel med Frederik i den første del af året og vi benyttede os af dagens dejlige vejr til at køre til Bønnerup Havn, hvor der i en periode havde rastet en hærfugl. Efter at have trasket rundt på havnen i lang tid havde jeg egentlig givet op, men da vi satte os i bilen for at køre hjemad igen, fløj hærfuglen over vejen lige foran mig. Den forsvandt igen, men efter lidt tid lykkedes det at lokalisere fuglen endnu engang og den viste sig fint frem. Det er en virkelig smuk fugl, som altid er en stor oplevelse.

For en fuglekigger, som egentlig ikke twitcher ret meget, var det usædvanligt, at jeg allerede to dage senere igen var på jagt efter en sjælden fugl. Denne gang var det en ægte sjældenhed. En hvidstrubet spurv fra Nordamerika havde fundet vej til en have i Nordjylland og sammen med en kammerat, kørte jeg derop d. 4. januar. Efter lidt ventetid viste fuglen sig fint. Ejerne af haven var virkelig gæstfri og der blev serveret både kaffe, brød med smør og småkager til alle de småfrysende fugletosser, der havde fundet vej til deres lille plet på jorden. Tusind tak for det!

Det er sjældent jeg twitcher, men de her nordamerikanske småfugle vil jeg virkelig gerne se, så når chancen byder sig, forsøger jeg at komme afsted. Og for at det ikke skal være løgn, var jeg afsted på et twitch igen allerede d. 12. januar. I forbindelse med et familiebesøg i Nordjylland, tog Magnus og jeg på jagt efter den kongeedderfugl, der havde ligget i udmundingen af Limfjorden i en lang periode. Desværre var twitcher-heldet brugt op, så det blev ikke til en ny art til Magnus i denne omgang. Ikke at han går synderligt meget op i det, men farmand forsøger at holde styr på hans liste. Så findes den da, hvis han en dag opdager, at det er sjovt at se på fugle.

Resten af måneden forløb uden de store begivenheder på natur-fronten.

Februar

Februar fortsatte hjemme i barselshulen, hvor det blev til lidt obs i haven. Ellers var natur-højdepunkterne minimale. En tur til Tåstrup Sø bød på to sølvhejrer, der viste sig fint frem et par gange. En tur i sommerhuset syd for Grenå bød endnu engang på rødtoppet fuglekonge og herhjemme var der kommet gang i en matrikelkonkurrence for en flok østjyske fuglekiggere. Det blev en konkurrence, som kom til at fylde en del i løbet af året, når jeg havde lidt ledig tid.

Månedens højdepunkt var et forsøg på at høre diverse ugler i Gludsted Plantage på en kold og stjerneklar aften i slutningen af måneden. Det blev ved et par natugler, men selv uden perleugler og spurveugler, var det en rigtig fin aften.

Marts

Marts startede lidt i samme spor. Jeg forsøgte mig med et par ture efter lille flagspætte på lokaliteter omkring Gl. Rye og Silkeborg, hvor arten har været set tidligere år, men arten er bare virkelig svær i Østjylland og jeg havde da heller ikke held med mit foretagende.

Jeg var stadig på barsel i første halvdel af måneden og fik set en del fugle fra haven. Der dukkede lidt lokale ynglefugle op og der var så småt kommet gang i trækket af de tidlige forårsfugle. Det blev første år med ynglende blishøne i naboens vandhul. En morgen var der hele fire fugle i vandhullet. De er nogle stride bananer, der virkelig havde nogle drabelige kampe, så blodet flød.

Pibeand og topmejse blev helt nye matrikelarter og derudover blev stor skallesluger og sølvhejre månedens bedste arter på årsmatrikellisten, der lød på 73 arter ved udgangen af måneden.

April

Som det sker hvert år, kom der lidt mere gang i sagerne i løbet af april måned. Den første nævneværdige oplevelse var et ildelugtende besøg på en strand i bunden af Kalø Vig d. 6. april. Intet mindre end en død pukkelhval var drevet i land og blev et stort tilløbsstykke. Det er altså nogle imponerende dyr, selvom jeg nok ville foretrække at se dem i levende live.

I den efterfølgende uge trak jeg i arbejdstøjet, hvor jeg havde fornøjelsen af skulle kortlægge blåhals i ådalen omkring Ribe Østerå øst for Ribe by i forbindelse med et større projekt. Jeg besøgte kun en mindre del af det ret store område, men i løbet af to morgener i området kunne jo registrere mindst 12 syngende blåhalse. Dagene bød i øvrigt på masser af andre fine ting i den fuglerige ådal. Bl.a. adskillige rørhøge, paukende rørdrum, havørne, blå kærhøge og årets første løvsanger.

Påskeferien lå nogenlunde midt i april i 2025. Vi tilbragte nogle af dagene i Skagen, hvor vi havde lejet et hus midt i byen. Det var en periode, der var præget af køligt vejr og begrænsede mængder af fugle i Skagen. Med to små børn og svigerforældrene på besøg var det begrænset med dedikeret fugletid. Det blev dog til et par morgener på Nordstrand. Desværre virkede det som om fuglene ikke rigtig var i morgenhumør de dage, hvor jeg var derude. Der kom som regel først rigtig gang i sagerne op ad formiddagen, når jeg var tilbage hos familien. Ikke desto mindre blev artslisten hæderlig med gråmåge, kongeørn, flere sorte glenter, steppehøg, ringdrosler og årets sidste snespurv i Skagen, som Magnus og jeg fandt på en eftermiddagstur på Grenen. Men altså, fire dage i Skagen medio april skal helst give mere end to fiskeørne, tre tårnfalke, to vandrefalke og tre dværgfalke. Og selvom jeg også fik set en superfed blå glente (mere om den art senere), var det som om, fuglene altid fløj væk, når jeg havde fugletid.

Den sidste del af måneden bød på lidt blandet obs fra haven, som egentlig var ret produktivt, indsatsen taget i betragtning. Blishønsene i naboens vandhul kunne præsentere syv nyklækkede unger i slutningen af måneden og trækobs i haven gav bl.a. et par fiskeørne og både grønspætte og sort glente som nye matrikelarter.

Det gav også en obs af noget, der virkelig lignede og nok var en hedehøg, men som blev set for kortvarigt og på for lang afstand til sikker bestemmelse. Det havde ellers været et rigtig godt matrikelkryds af en art, der kun er set otte gange i Aarhus Kommune i dette årtusinde. Årets første nær-ved-og-næsten oplevelse.

Jeg fik en smule oprejsning på hedehøg-fronten et par dage senere, da jeg fra bilen fandt en hun, der fouragerede over en mark ved Sønder Vissing. Ved udgangen af måneden havde jeg 86 arter på årsmatrikellisten.

Maj

Åh, maj! Du kommer altid med så store forhåbninger og drømme og således også i år. Meeeen det blev ligesom ikke rigtig til noget i 2025 på fuglefronten. En søgning på mine observationer i DOFbasen i maj 2025 afslører, at jeg blot har registreret fugle på fire lokaliteter, hvoraf den ene er min have, og mindre end 100 observationer i alt på hele måneden. Det må være ny bundrekord for maj måned for mit vedkommende. Ikke desto mindre bød måneden dog trods alt på en ny DK- og Østjyllandart i form af amerikansk krikand, som jeg twichede ved Skærsø Engsø lige syd for Stubbe Sø søndag d. 11. maj. I øvrigt en dag der startede med en meget tidlig tur til Holstebro, hvor jeg sammen med en kollega skulle bruge min søndag på at eftersøge markfirben på militærområdet syd for byen. Selvom det var i arbejdsregi, kunne vi kun få adgang i weekender, hvor der ikke er øvelser i området. Det gav ingen markfirben, men til gengæld en meget fin spættet bredpande, godt med løvsangere, en syngende skovsanger og en masse andet god natur. Efter endt arbejde kørte jeg så fra Holstebro til Skærsø Engsø og så krikanden inden jeg kunne vende næsen hjemad. Det var den første amerikanske krikand i Østjylland siden 2012, så det var en god art at få på listen – så længe det varede. Det gjorde det i lige præcis én måned. Den 11. juni 2025 offentliggjorde AviList en ny taksonomi over alverdens fugle, hvor krikand og amerikansk krikand regnes som samme art. Det samme gælder i øvrigt sortkrage og gråkrage, der fremover bare hedder krage.

Udover et ellers vellykket twitch efter amerikansk krikand bød måneden på en morgenobs ved Øer d. 2. maj. Det er jo ikke det mest traditionelle sted at tage på morgenobs i maj, men vejrudsigten havde lovet, at den lune søndenvind skulle afløses af regn, kulde og vestenvind i løbet af natten. Det kunne jo være opskriften på stort fald af småfugle i sommerhushaverne og et godt returtræk af rovfugle og andre sjove ting i løbet af dagen. Ideen var sådan set god, men fronten viste sig at være ret fesen, så det gav hverken noget nævneværdigt småfuglefald eller returtræk.

Måneden bød på fem nye årsmatrikelarter og bragte totalen op på 91, mens blishønsene stadig var altdominerende i vandhullet. Allerede i starten af måneden var antallet unger faldet til seks og det blev kun værre. Ved udgangen af måneden, var der fire tilbage.

Udover fuglene bød måneden også på et par rigtig gode dage med mange gode kolleger og en fin tur med familien til sommerhuset i Sverige. D. 12. og 13. maj var mine kolleger og jeg på fælles botanik-genopfrisknings-kursus inden feltsæsonen og besøgte en række af de bedste lokaliteter i nærheden af Aarhus. Bl.a. Tingvad Kær, Uller Eng i Hørret Skov, Vrads Sande og et par lokaliteter omkring Gl. Rye. Det gav gode oplevelser med fine starer, vibefedt, tvebo baldrian og alt mulig andet.

Forårets helligdage lå sent i 2025. Det betød, at Kr. Himmelfartsferien lå helt henne i de sidste dage af maj. Det er et tidspunkt, som potentielt kan byde på rigtig mange fine ting i området omkring sommerhuset i Sverige, så vi tog et par ekstra fridage og tilbragte tre hele dage ved sommerhuset. Tilbage i 2018 var jeg sammen med en flok nørder i sommerhuset i de første dage af juni. Det var en tur, der bød på poppelsommerfugl, svalehaler, mosehøsommerfugl, rødlig perlemorsommerfugl, mørk pletvinge, hjerpe med unger, blomsterende gøgelijler i haven og meget meget mere. Årets tur lå lidt tidligere og var mere familietur end nørdetur, men vi håbede, at vi kunne få et lille glimt af de mange fine ting, der kan være fremme på dette tidspunkt. Desværre havde foråret måske været lidt koldere end i 2018 og vi var samtidig lidt tidligere på den, så det var først på turens sidste dag, at der kom lidt perlemorsommerfugle på vingerne og orkideerne i græsplænen var stadig et stykke vej fra blomstring, så det blev ikke helt som håbet på naturfronten.

Og så alligevel. Man kan vel ikke tillade sig at klage, når solen skinner fra en skyfri himmel i dagevis, der er syngende brogede fluesnappere i skoven, bynkefuglene varsler i de åbne områder omkring sommerhuset, rødrygget tornskade jager i haven, sørgekåben suger nektar i den blomsterende syren og hængesækken er på sit allersmukkeste med dynd-star og tranebær i fuldt flor. Alt i alt var det jo en rigtig dejlig tur. Det er simpelthen bare et fantastisk sted, og hvor er multebær dog egentligt fin, når den blomstrer.

Juni

Juni måned stod i arbejdets tegn. Projektet i Ribe forsatte, hvor jeg brugte et par nætter i området på at lytte efter engsnarre på steder, hvor arten tidligere har været registreret. Det gav ingen engsnarre, men til gengæld en ny ædelart i form af en savisanger. Ikke dårligt.

Det blev også til et par nætter med fokus på løvfrø og løgfrø. Det er stemningsfuldt at bevæge sig rundt i de lyse sommernætter, mens nattergalene synger så smukt og skovhornuglernes unger kalder på mad fra mor.

I erkendelse af, at jeg ikke har så meget tid til at komme ud, som jeg måske kunne drømme om, har jeg vendt en del af min opmærksomhed mod mit nærområde. Hovedparten af mine obstimer er fra haven, men jeg er også begyndt at gå ret meget op i min liste over fugle, jeg har set indenfor 5 km fra min hoveddør. Det område dækker bl.a. Tåstrup Sø og Mose, Lillering Skov og flere andre skove, noget af Aarhus Å, en del af Lyngbygårds ådal og den vestlige del af Årslev Engsø. Det er sådan set ret gode lokaliteter, som gennem tiden har budt på mange fine fugle. Så vidt jeg har kunnet finde frem til via lidt dataroderi på DOFbasen, er der i skrivende stund (januar 2026) set 217 fuglearter inden for det område. Jeg har heldigvis twitchet ret flittigt i det område gennem tiden. Samtidig har området været min baghave i mere end et årti, så det er da også blevet til fine fund på egen hånd. Juni måned 2025 gav kohejre som ny art på 5 km-listen (og Aarhus Kommune-listen) og med udgangen af måneden havde jeg set 166 af de 217 fuglearter, der er registreret i området.

Hjemme i haven havde jeg egentlig opgivet håbet om, at de små lappedykkere ville have held med ynglesæsonen i naboens vandhul. De stride blishøns var også lidt hårde ved lappedykkerne, men d. 23. juni opdagede jeg en enkelt ikke helt nyklækket unge, som endte med at blive så stor, at jeg formoder, den klarede sig. For blishønsene var antallet af unger nede på tre ret store unger. Det blev også årets yngleresultat. Måneden bød desuden på beskedne tre nye årsmatrikelarter og bragte totalen på 94.

Juli

Sommeren er en travl tid, når man er biolog og 2025 var ingen undtagelse. Måneden bød på adskillige nætter med lyt efter flagermus. Det foregik hovedsageligt i det sydvestjyske. Nætterne er lyse i juli og først på måneden er der som regel godt gang i vagtlerne på markerne. I år lykkedes det mig også at finde en engsnarre. Det var årets anden nye ædelart og var starten på en ret begivenhedsrig nat. Udover engsnarre og vagtel, var der pænt med aktivitet fra flagermusene. Omkring kl. 1 om natten var jeg færdig med nattens arbejde og skulle så “bare” køre de godt to timer hjem. Cirka 500 meter efter jeg satte mig i bilen valgte et krondyr, at springe ud foran mig. Jeg fik bremset hårdt, så jeg slap med en lille forskrækkelse og et meget mudret aftryk fra et krondyr på motorhjelmen. Jeg så ikke mere til krondyret, så jeg formoder, at den slap med et trælår. Resten af køreturen hjem var også ved at koste to forskellige ræve livet, da de også løb ud lige foran mig. Jeg ramte dem dog heldigvis ikke. Og på vej igennem en stille landsby var der pludselig en flok på fem mårer, der hoppede rundt og legede på vejen foran mig. Det var så også en af de mere begivenhedsrige nætter i 2025.

Når jeg skal lytte efter flagermus i den del af landet, plejer jeg at time det sådan, at jeg kan nå en time eller to ved vadefuglene i Vadehavet inden nattens arbejde. Det var også tilfældet om aftenen op til den meget begivenhedsrige nat beskrevet ovenfor. Denne gang valgte jeg at køre ud til Låningsvejen mod Mandø for at se, om jeg kunne finde nogle vadefugle der. Jeg fandt en flok på cirka 75 almindelige ryler, der fouragerede temmelig langt nord for mig. Jeg stillede teleskopet op og begyndte at bladre flokken igennem for at se, om der gemte sig andre arter i flokken. På et tidspunkt kiggede jeg på to almindelige ryler, som stod lidt for sig selv sammen med en tredje fugl. Den tredje fugl havde lys bug og virkede som samme størrelse eller måske en anelse mindre end de almindelige ryler. Det lugtede lidt af kærløber, men jeg var nødt til at se den bedre og med næsten maksimal zoom kunne jeg konstatere, at fuglen havde en relativt skarp grænse mellem mørkt bryst og lys bug. Jeg nåede ikke at se mere, før de tre fugle lettede. De to almindelige ryler havde deres klassiske overgump med en sort streg på langs i midten, men fuglen med lys bug viste en helt hvid overgump. “GISP!”, tænkte jeg. “Er det ikke sådan en hvidrygget ryle ser ud?” Desværre forsvandt fuglen, og selvom jeg ledte grundigt den næste lille time inden arbejdet kaldte, fandt jeg den ikke. Fire dage tidligere havde Rune Sø Neergaard fundet en hvidrygget ryle ved Ulvedybet i Nordjylland og der var flere fund end normalt i vores nabolande i samme periode. Men altså, jeg så den ikke godt nok til at være sikker og det blev da også bare til en indtastning af “ryle sp.” i DOFbasen (min beskrivelse af fuglen kan læses her) og en fugl mere til listen over nær-ved-og-næsten-obs.

I uge 29 tilbragte vi en uge ved sommerhuset i Sverige. Som sædvanligt blev der spist masser af blåbær, samlet svampe, badet, læst bøger og alt mulig andet ferieagtigt. Men en del af tiden gik også med at holde øje med, om bæveren skulle komme forbi. Det er i sig selv også en ret ferieagtig aktivitete, der mest består i at sidde på terrassen i en god stol og glo ud på over søen.

I en lille vig cirka 100 meter syd for badebroen var der mange friske grene, der tydeligvis var bidt af og slæbt til stedet af en bæver. Og ganske rigtigt. En aften mens vi sad på terrassen, kom bæveren svømmende med kurs direkte mod vigen. Jeg tog mit kamera og sneg mig så tæt på som muligt. De næste tre kvarter havde jeg fornøjelsen af at se bæveren spise og svømme nogle runder i vigen. På nogle af rundturene kom den ganske tæt på. Fantastisk oplevelse at se det særprægede dyr i fuld gang med bare at være bæver.

I løbet af min barsel brugte jeg lang tid på at gennemgå alle mine tusindvis af billeder fra sommerhuset i Sverige. Formålet var bl.a. at få lavet en samlet liste over dagsommerfuglearter vi har set i en radius af omtrent 1 km fra sommerhuset gennem tiden. Min optælling endte på 48 arter, men i løbet af uge 29 2025 lykkedes det mig at finde først en lidt slidt violetrandet ildfugl som nr. 49 og på en af de sidste dage en helt frisk kommabredpande som dagsommerfugleart nr. 50 omkring sommerhuset. Af de 50 arter, har jeg selv set de 49. Jeg mangler sortplettet bredpande, som blev fundet af et par gode venner på den tidligere omtalte tur i 2018.

Jeg var meget glad for, at det blev lige præcis kommabredpande, der blev art nr. 50. Det er en fantastisk livlig og måske endda lidt temperamentsfuld lille sommerfugl, som jeg skrev speciale om, da jeg afsluttede mit biologistudie for nu mere end ti år siden.

Det blev i øvrigt også til et par fund af nogle store svirrefluer. I Sverige mødte jeg den store og flotte gul humlesvirreflue og nogle dage senere mødte jeg den endnu større og flottere stor humlesvirreflue i svigermors have. Sidstnævnte er vist nok Danmarks største svirreflue og samtidig en art, der spiller en væsentlig rolle i den fine bog Fluefælden af Fredrik Sjöberg – så hermed også en boganbefaling midt i det hele.

Hjemme på matriklen hørte jeg en kærsanger d. 6. juli. Det var ny matrikelart og månedens eneste tilføjelse til årsmatrikellisten, der endte på 95 ved månedens udgang.

August

Hvis man slår op i kalenderen er august helt officielt en sommermåned, men for fuglene er efteråret allerede i fuld gang. Der har længe været gang i trækket af vadefugle, buskene er levende af sangere på vej mod Afrika og over havet er kjoverne på farten og mod slutningen af måneden kommer der også gang i ænderne. Og så kan der dukke sjældne fugle op på de mest uventede steder. Ovenstående beskrivelse passer fint med min august 2025.

En af de sjældne fugle, der dukkede op på et ganske uventet sted, var en nonnestenpikker, der blev meldt fra en landejendom i Filskov d. 10. august. Tre dage senere befandt jeg mig på stedet og fik set min første nonnestenpikker efter lidt ventetid. Den blev hverken set særlig godt eller særlig længe, men det gav da et kryds i bogen. Jeg håber mit næste møde med nonnestenpikker bliver lidt mere ophidsende. Fuglen var i øvrigt en han, som tilsyneladende gennemførte sin sensommerfældning i forbindelse med sit ophold i Filskov. Den endte med at være helt pæn i næsten frisk dragt, men pludselig en dag blev den fundet død af gårdejeren. Filskov er åbenbart ikke det bedste sted at være nonnestenpikker, når alt kommer til alt.

I løbet af august begyndte det at tikke ind med meldinger om lille kjove og tilsyneladende flere af slagsen end sædvanligt. Men inden jeg gik målrettet på jagt efter lille kjove tilbragte jeg en smuk morgen ved Nordmandshage, hvor jeg havde fornøjelsen af hele fire almindelige kjover, der jog rundt med splitternerne i området. De er nogle fede fugle – kjoverne. Udover kjoverne blev det også til en lille flok trækkende skestorke, lidt gule vipstjerter, skovpibere og landsvaler. Ægte auguststemning.

Den 27. august var vinden gået i sydøst. Det har før givet lille kjove i Aarhusbugten og ved Kysing Næs, når sydøstenvinden blæser Østersøtrækket mod nord. Jeg skrev flex i kalenderen og tilbragte morgen og formiddag ved Kysing Næs i håbet om, at jeg skulle finde min første østjyske lille kjove. Sådan gik det desværre ikke, men det blev til endnu en lille håndfuld almindelige kjover og lidt blandede andeflokke. En af kjoverne trak endda lige henover obsposten og ind over land.

Måneden sluttede på efterhånden klassisk manér med brombærplukning og sangerjagt i sommerhuset ved Grenå. Hvem ved, næste år kan jeg måske vise et billede af en høgesanger i stedet for alle de gærdesangere?

Årsmatrikellisten blev forøget med hele to arter i august, nemlig gul vipstjert og sortand. At jeg skulle helt frem til slutningen af august før jeg fik bogført gul vipstjert fra matriklen illustrerer meget godt, hvor sløvt mit forår generelt var. Måneden sluttede på 97 årsmatrikelarter.

September

September er en af årets bedste måneder. Efterårstrækket for stort set alt kulminerer i løbet af måneden og landskabet skifter karakter fra det næsten sommeragtige først på måneden til tydelig efterårsstemning, når oktober banker på. Jeg elsker det!

Og jeg elsker Øer. Jeg kommer der så ofte jeg kan – hvilket i efteråret 2025 vil sige én gang. Men det var sørme godt nok et veltimet besøg. Jeg parkerede bilen et par minutter før solopgang. Det startede stille de første sekunder, men der gik vitterligt ikke meget mere end nogle sekunder før den første flok landsvaler dukkede op ude østpå. Og den var stor, den flok. Jeg var ene mand på obsposten det meste af morgenen og forsøgte efter bedste evne at tælle alt det, jeg kunne. Der var svaler overalt: over havet, over obsposten og inde over land. Alle sammen i retning mod sydvest. Det endte med næsten 1300 bysvaler (den tidligere rekord var 510) og 3050 landsvaler. Det var 8. største tal af landsvale fra Hassensør, men faktisk blot min tredjebedste dag derude efter et par vidunderlige svaledage i slutningen af september 2019 (læs om dem her og her).

En af de største ornitologiske begivenheder i Danmark i mange år indtraf midt på måneden, da intet mindre end to blå glenter dukkede op i et tilfældigt læhegn lidt udenfor Aulum i Vestjylland. På trods af det fremskredne tidspunkt på året, og det noget tilfældige sted, besluttede de to fugle sig for at bygge rede og lave et regulært yngleforsøg, som desværre mislykkedes efter noget dårligt vejr senere på efteråret. Begge fugle blev i området i lang tid. Den sidste forsvandt først i forbindelse med kulde og sne i januar 2026, hvis jeg husker rigtigt. Jeg var forbi et par gange i september for at se de smukke fugle. De var på stor afstand, så billederne blev derefter, men oplevelsen var stor.

Et af månedens højdepunkter, som jeg havde set frem til siden midt på foråret, var en tur til Anholt i månedens sidste weekend. Afgang fra Grenå fredag eftermiddag og hjem igen mandag morgen. To hele dage på drømmenes ø midt i Kattegat og på årets måske giftigste tidspunkt. Jeg havde STORE forhåbninger! Men inden jeg nåede helt til Grenå tilbragte jeg fredag formiddag nedenfor Lighthouse på Aarhus Ø. Vinden var nemlig drejet i det østlige hjørne igen og der var stadig småkjover og andre havfugle i omløb. Efter nogle timers obs så jeg to kjover meeeeeget langt ude i bugten. De trak målrettet syd et stykke over horisonten og virkede både lette og dansende terneagtige i flugten – sådan som jeg forestiller mig lille kjove skal se ud. Men afstanden var stor og min erfaring med arten alt for lille til at jeg vil bestemme dem under de obsforhold, så det blev endnu en til rækken af nær-ved-og-næsten i 2025.

Anholt var fed, som altid. Men det er også en svær ø. Den er stor, og der er mange krat, der skal tjekkes, hvis man vil være heldig at finde skatten. Vi havde generelt mange rastende fugle, især engpibere, rørspurve og den slags, og vi havde godt med fouragerende blå kærhøge og dværgfalke i Ørkenen.

På trods af mange kilometers lusk og obs fra solopgang til solnedgang begge dage, udeblev det store hit. Turens bedste fund blev to rødtoppede fuglekonger og en hvidbrynet løvsanger, der desværre kun blev set i kort tid af de to findere. Men på trods af manglende hits havde vi en herlig tur, der endte på 93 turarter fra vi gik ombord på færgen og til vi gik fra borde igen. Turens sidste tilføjelse til artslisten blev en kaspisk måge, der stod på havnen i Grenå, da vi lagde til med færgen.

Da vi var sikkert i havn havde jeg stadig et par timer til gode inden jeg skulle hente ungerne, så jeg kørte til Fornæs for at luske efter småfugle i krattene og på overdrevet. Det skulle vise sig at være en rigtig god idé. Jeg trådte nemlig en fed rødstrubet piber op lige syd for p-pladsen. Den kaldte nogle gange inden den forsvandt mod nord. En længe ventet ny Østjyllandart og en svær en af slagsen. Den er lige knap årlig i DOF Østjyllands område, så det var fedt at få den på listen!

Måneden gav også lidt fugle hjemme fra haven, hvor skovpiber og bjergvipstjert var nye årsmatrikelarter og bragte totalen op på 99 arter.

Oktober

Oktober bød mest på fugle i haven og nærområdet, men månedens bedste fugle blev endnu engang bogført ved Fornæs. I løbet af efteråret var der tikket mange meldinger ind om fuglekongesangere fra Danmark og vores nabolande. Den lille sibiriske skønhed er uforståeligt sjælden i Østjylland, men med alle de fugle, der var i omløb, var det oplagt, at Østjylland også skulle få mindst én. Det skete d. 9. oktober, da Bjarne Hove-Jensen først meldte hvidbrynet løvsanger og lidt senere også fuglekongesanger fra det samme krat ved Fornæs. Jeg havde ikke mulighed for at køre med det samme, men næste morgen var jeg på plads ved krattet sammen med et par andre fuglekiggere.

Selvom vi brugte lang tid i området lykkedes det aldrig at få fuglene at se, men begge arter blev hørt rigtig fint. Optagelser kan høres her for hvidbrynet løvsanger og her for fuglekongesanger. Fuglekongesanger var endnu en rigtig god art at få på Østjyllandlisten og det er bare altid dejligt med hvidbrynet løvsanger. Og kombinationen er vidunderlig!

Haven bød på sortmejse som ny matrikelart og yderligere tre arter (husrødstjert, isfugl og lille korsnæb) til årsmatrikellisten, der endte på 103 ved månedens udgang. En tur i sommerhuset midt på måneden gav stor korsnæb som ny matrikelart derude.

November

November er efterhånden ved at blive til en måned, man ikke bare kan afskrive. Godt nok tynder det ud i de trækkende fugle, men der er stadig masser at se og det er højsæson for hits.

Endnu en art, der har haft et rigtig godt år i Danmark er sort ibis. Selvom den er årlig med en del fund i Danmark, er den forbløffende sjælden i Østjylland, hvor der inden efteråret 2025 kun havde været en håndfuld fund i lokalafdelingen. Det blev der lavet om på med fund ved Randers, Kolind og hele to fugle ved Årslev Engsø, hvor jeg så arten (én fugl) første gang d. 4. november, på dagen for fundet. Det blev efterårets tredje nye ØJ-art. Jeg var forbi igen d. 12. november, hvor fugl nr. 2 var kommet til og de havde flyttet sig så langt mod vest, at de lige præcis kom indenfor 5 km grænsen fra min hoveddør og blev art nr. 167 på 5 km-listen. Arten var i sagens natur også ny for Aarhus Kommune.

D. 9. november var jeg kørt til Stensmark Strand for at luske og måske se lidt alketræk over havet. Det blev en herlig dag, hvor jeg bl.a. fandt to bjergpibere, der fouragerede i opskyl med mange skærpibere og lidt engpibere. En lille fiskebåd med skydeglade jægere skræmte de fleste rastende fugle på havet væk, så der var ikke meget sjov ved havobsen den dag.

Månedens højdepunkt blev en forlænget weekend i Blåvand midt på måneden. Desværre var den Cettisanger, som Henrik Böhmer fandt på Grønning forsvundet da vi kom derover. Vi boede i en hytte på Hvidbjerg Camping, hvor jeg meldte mig frivilligt til at traske rundt på hele campingpladsen med klapvognen, når Frederik skulle sove middagslur. Der er mange fede krat og der var mange fugle. Selvom vi var midt i november var der stadig overraskende mange gransangere i krattene. En af dem lignede en helt klassisk sibirisk gransanger, men den sagde desværre ikke noget, så den må forblive ubestemt.

Om morgenen d. 14. november fik vi lov at komme med rundt ved Blåvand Fuglestation for at se ringmærkerne i aktion. Vi var med på en netrunde i Fyrhaven og en i Stationshaven og fik set en del fugle i hånden, bl.a. træløber og rødtoppet fuglekonge.

Måneden gav ingen nye årsmatrikelarter.

December

En måned uden de helt store overskrifter. Det startede fint med en stor flok på cirka 50 silkehaler, der fouragerede på forskellige bær et sted i Lillering. Jeg så dem først overflyvende fra matriklen, hvor de blev årets sidste nye årsmatrikelart, nr. 104.

På en af månedens frostklare formiddage lagde jeg mig ud på græsset med kameraet i håb om at få lidt billeder af nogle af kræene på foderbrættet. Det gav bl.a. denne meget fine rødhals.

Udover silkehalerne, bød december som sædvanligt på meget store fourageringstræk af kragefugle morgen og eftermiddag, når de flyver til eller fra deres kollektive overnatningspladser. I juleferien besluttede jeg mig for at forsøge at tælle trækket. Det er meget koncentreret om morgen, så jeg stod klar med kliktælleren et par morgener. Den bedste morgen gav over 2000 trækkende råger og alliker.

Opsummering af året

2025 startede fint med et par vellykkede twitch, men i det meste af foråret og første halvdel af efteråret var det så som så med heldet. Det vendte i starten af september med den store dag ved Øer og for alvor med den rødstrubede piber ved Fornæs. Derfra gik det godt med både hvidbrynet løvsanger, fuglekongesanger og sort ibis i Østjylland. Og et par bjergpibere ved Stensmark Strand, stor korsnæb ved sommerhuset og sandsynlig sibirisk gransanger ved Blåvand. Lad os håbe at efterårets held løber med videre ind i 2026. Jeg fik tilføjet tre nye arter til Østjyllandlisten i form af rødstrubet piber, fuglekongesanger og sort ibis, så jeg nu er på 287 fra de 285 arter ved udgangen af 2024. Når de to tal ikke helt stemmer overens med tre nye arter, skyldes det, at grå- og sortkrage i mellemtiden er blevet slået sammen til én art. Det kostede et kryds, så jeg altså nu er på 287 Østjyllandarter.

Ædelartslisten er også steget med tre. Alle tre nye ædelarter blev fundet i forbindelse med mit arbejde. Det drejer sig om savisanger, engsnarre og slørugle. Ædelartslisten er nu på 241 arter.

Min DK-liste steg med to arter til 320. Det var hvidstrubet spurv og nonnestenpikker, der blev noteret som nye i 2025.

Aarhus Kommune listen fik tilføjet kohejre og sort ibis og er nu på 228 arter.

5 km-listen lyder på 167 ved udgangen af 2025.

Matrikellisten lyder på 129 arter ved udgangen af 2025.

Planer for 2026?

Jeg håber at heldet fra efteråret 2025 følger med ind i det nye år og så tænker jeg, at jeg fortsætter i samme spor med jagten på 300 Østjyllandarter. Jeg kan jo passende starte med pungmejse, lille flagspætte, mallemuk og lille kjove, hvis de ellers gider at dukke op.

Årsmatrikelkonkurrencen kører igen, jeg jagter arter på 5 km-listen (f.eks. den sortspætte, som Lærke har hørt uden mig i Lillering Skov TO gange nu), sjove ædelarter og dage med store træktal. Og så skal jeg bruge en masse tid på at kigge på alle de fine fugle jeg kan se fra haven.

Det mest interessante nye for mig på fuglefronten bliver nok, at jeg begynder at ringemærke fugle. Jeg har fået en x-licens og skal i hvert fald være med ved CES-ringmærkningen ved Brabrand Sø. Det glæder jeg mig meget til! Måske bliver det også til et lille besøg eller to på en fuglestation, hvis de ellers vil have besøg af sådan en nybegynder, som mig. Det vil tiden vise!

Tak til alle der nåede med hele vejen til enden! Jeg håber det var værd at læse – også selvom nytåret måske er ved at være overstået her ved udgivelsen i starten af marts.