Mit fugleår (og lidt andet natur) 2023
Der har været helt stille her på bloggen i mere end to år nu. Det er alt for længe. Og det er jo ikke fordi vi bare har siddet inde i sofaen al den tid. Det er nok mere tiden til at få sat ord på oplevelserne, der har manglet. Det forsøger dette indlæg at råde bod på, så her følger en gennemgang af højdepunkterne fra 2023. Mest med fokus på fuglene, men der sniger sig nok også en sommerfugl og lidt andre småting ind undervejs. Så sæt dig godt til rette med en kop kaffe eller en god øl, for der er alvorlig risiko for, at det her bliver langt.
Året har budt på mange gode oplevelser, selvom det ikke er blevet til så voldsomt mange deciderede fugleture. Heldigvis har arbejdet budt på rigtig mange timer i felten og så kan man jo ikke undgå at se lidt fugle undervejs.
Januar
Året var blot tre dage gammelt, da Lærke og jeg stævnede ud på årets første fugletur. Det var som optagelser til et afsnit af Vildspor, hvor vi tager lytterne med på (et lidt forsinket) Nytårsbirdrace. Vi var lidt bundet af, at vi både skulle aflevere og hente Magnus til rimelig tid, så vi besluttede at se, hvor mange arter vi kunne nå at se i Aarhus Kommune i løbet af dagen.
Starten gik hjemme i haven og i løbet af dagen gik turen bl.a. forbi Egå Engsø, Egå Marina, Marselisborg Lystbådehavn, Aarhus Østhavn og Forstbotanisk have. Højdepunkterne på dagen blev havørn, silkehale, kernebider, sortgrå ryle, snespurv og vandstær. Dagens sidste art, nr. 61, blev blisgås. Skulle du have lyst til at høre mere om, hvordan dagen forløb, kan du lytte med på dette link: https://radio4.dk/podcasts/vildspor/n-rdehj-rnet-nyt-rsbirdrace.
8. januar blev tilbragt med familien i Aarhus (vi byttede nok julegaver eller sådan noget), da der pludselig indløb en melding om en rastende topskarv i det yderste bassin på Aarhus Østhavn. En art, der er blevet mere almindelig i Danmark over de senere år, men stort set kun i Nordjylland. I Østjylland er det en decideret sjælden fugl med blot fire-fem tidligere fund nogensinde i denne landsdel. Når man går op i Østjyllandslisten, er det selvfølgelig en melding, man er nødt til at rykke på. Vi havde godt nok lige sat os til rette med maden i Aarhus Street Food, men da den var fortæret hoppede vi alle i bilen og kørte mod havnen, hvor vi lige nåede at se topskarven svømme rundt i nogle minutter, inden den forsvandt mod nord og om bag en mole. Den blev set igen d. 10., men ikke efter det. Det var for øvrigt også ny DK-art for mig.
Måneden forløb i øvrigt uden de store højdepunkter på fuglefronten, bortset fra en tur d. 29. januar. Jeg manglede både tundra- og tajgasædgås på min Østjyllandsliste. Jeg har tidligere set sædgæs i Østjylland, men for nogle år siden blev sædgås splittet i to arter og jeg ved ikke, hvilken af de to tidligere racer jeg har set, og så kan jeg jo ikke krydse nogen af dem. Flere gange i løbet af januar var der set rastende tundrasædgås og tajgasædgæs i området omkring Sødringholm på nordsiden af Randers Fjord og et par steder øst for fjorden. Så jeg hoppede i bilen og begav mig på gåsejagt. I løbet af dagen blev det til rigtig mange sangsvaner og fem forskellige arter af gæs – men ingen sædgæs. Til gengæld fik jeg en lit halvsjælden januar-dværgfalk. Under alle omstændigheder var det en dejlig dag, hvor jeg fik tjekket rigtig mange gåseflokke igennem for at se, om det kunne lade sig gøre at pille en sædgås ud, men altså uden held.
Februar
Februar lagde fra land med observationer af den sædvanlige vandstær i Aarhus Å ved Harlev Mølle. Jeg kører over åen til og fra arbejde hver eneste dag, og indimellem er jeg heldig at se vandstæren. I starten af februar 2023 var den på plads på sin sten i åen flere gange, når jeg kom forbi.
Lørdag d. 11. februar afholdt Club300 det årlige Dogmebirdrace, der i al sin enkelthed går ud på at se så mange arter som muligt, uden brug af motoriserede køretøjer. Jeg havde taget cyklen med til Nordjylland, hvor vi besøgte Lærkes forældre. Turen gik derfor fra haven i Vester Hassing til Vester Hassing Slamdepot og videre øst på langs Limfjorden gennem Hals Sønderskov og videre til Hals Havn og Nordmandshage.
Vester Hassing Slamdepot overraskede med både fjeldvåge, blå kærhøg og isfugl og inden jeg forlod slamdepotet, var jeg på 43 arter. Højdepunkterne på resten af turen var bl.a. to grønspætter, der sang om kap i Hals Sønderskov i det fine næsten forårsagtige vejr. I Hals mødte jeg en stor flok lysbugede knortegæs og turens sidste art blev en flok stære, der rastede på golfbanen ved Nordmandshage. En dejlig dag med ca. 25 km på cyklen og 64 arter i notesbogen. Slet ikke nok til at blande mig i konkurrencen, men jeg hyggede mig, og det kan jo også noget.
Marts
Der var langt mellem de fuglemæssige snaps i marts måned, hvilket også ses af mine blot 12 observationer i DOFbasen i løbet af hele måneden. Det er muligvis ny bundrekord for mit vedkommende. Heldigvis var der kommet gang i feltarbejdet og jeg tilbragte flere dage i Hesbjerg Skov på Fyn i den sammenhæng. Det bød på flere gode oplevelser, hvor især et par duehøge, der fløj legende rundt i luften og kaldte i vilden sky, tyder meget på et lokalt ynglepar. Skønt at se og høre denne ellers ret fåtallige og sky fugl. Ved et besøg i slutningen af måneden fandt jeg også en syngende rødtoppet fuglekonge i skoven.
Årets skitur var henlagt til marts i 2023 og gik til Beitostølen i Norge. Selve opholdet i Norge var forbløffende fuglefattigt, men sejlturen over Skagerak fra Hirtshals til Larvik gav de obligatoriske mallemukker.
Marts måned bød derudover på flere observationer af vandstæren ved Harlev Mølle med forårets sidste observation d. 21. marts. Måneden lukkede med årets første nordtrækkende rørhøge over matriklen med én fugl d. 27. marts og to sammen d. 31.
April
Jeg glæder mig altid til april. SÅ er det efterhånden rigtigt forår, der begynder at komme blade på træerne, mirabellerne springer ud, der er lærkesang overalt, de hvide vipstjerter og gransangerne er for længst ankommet og synger om kap med sangdrosler. De første Afrikatrækkere dukker op. Det er skønt! Således også i år, hvor måneden startede med en virkelig fed gammel han dværgfalk, der kom hamrende lavt gennem haven på månedens første dag. Fedt at starte med en ny matrikelart.
Jeg tog for alvor hul på aprils herligheder med en dejlig tur til det smukke Dragsmur d. 3. april. Det var en dag med due- og finketræk fra morgenstunden, og som blev krydret med en smuk sortstrubet lom i sommerdragt, der trak øst lidt nord for obsposten. Dagen endte med mere end 1100 ringduer, hvilket er en meget klar rekord for lokaliteten. Den tidligere rekord lød på 285. Bortset fra finker og duer, var det en stille dag, hvor der aldrig kom gang i rovfuglene.
En anden ting, jeg glæder mig til i april, er blåhalse. Jeg har set arten nogle gange i det østjyske, men det er som om jeg ikke rigtig har fået hul på dem hjemme i lokalafdelingen. Det har jeg til gengæld i det nordjyske, hvor det er blevet en fast del af april, at jeg skal et smut til Vester Hassing Slamdepot for at høre og se de smukke fugle. Der er en pæn ynglebestand i området og i 2023 gav en tidlig morgentur på Langfredag d. 7. april fire syngende fugle alene i den centrale del af slamdepotet. En af fuglene var endda usædvanligt fotogen, så det gav en del dejlige billeder af denne smukke slægtning til nattergalen. Se bare herunder.
Vi fik også presset et påskebesøg i kalenderen i mine forældres sommerhus syd for Grenå. Der er altid rigtig mange småfugle på grunden, og om morgenen d. 9. april stod jeg op til den karakteristiske sang fra en rødtoppet fuglekonge. Også en art, som er blevet meget mere almindelig i løbet af de sidste årtier, og som nu kan findes mange steder. Og det er kun godt, for det er virkelig en herlig fugl, som jeg aldrig bliver træt af. Udover alle de andre fugle, var der i øvrigt også godt gang i både stor flagspætte og sortspætte i området.
Det blev til endnu et besøg ved Dragsmur d. 22. april. Denne gang sammen med Lærke og Magnus. Det var en dejlig, men relativt stille dag, hvor et par hundrede engpibere og (endelig!) årets første fiskeørn var højdepunkterne. Det blev dog til flere års-fiskeørne allerede dagen efter, da der trak to nord hjemme over haven i Lillering på en dejlig forårsdag med SØ-vind.
Maj
Åh, maj! Maj, maj, maj. Du har så meget godt at byde på, hvis bare vinden går i øst.
2023 blev året, hvor vi for sidste gang kunne holde fri på St. Bededag. Den faldt på fredag d. 5. maj. I forbindelse med St. Bededag havde jeg planlagt en tur til Anholt med Feltudvalget. Afgang torsdag eftermiddag og retur til fastlandet søndag eftermiddag. Altså ca. 2,5 dag med birding i alle døgnets lyse timer på den altid giftige perle midt i Kattegat.
Den tur fyldte meget i mine tanker i tiden op til, men vi skulle lige nå at lave endnu et afsnit af Vildspor. Pga. nogle aftaler der gik i vasken, kom programmet til at handle om fuglesang og ikke edderkopper og på den måde var det jo meget heldigt, at Henrik Læssøe fandt en stribet ryle i Følle Bund samme morgen, d. 2. maj. Det lykkedes at twitche fuglen undervejs til Molslaboratoriet, hvor Vildspor-udsendelsen skulle optages. Man kan høre det ske – og at bestemmelsen af fuglen faktisk drillede lidt – på dette link: https://radio4.dk/podcasts/vildspor/n-rdehj-rnet-lyden-af-for-r. Det var den tredje fugl nogensinde i Østjylland efter en fugl ved Norsminde Fjord i 2000 og en ved Årslev Engsø i 2005. Dermed var årets anden nye østjyllandsart en realitet. Det var dejligt endelig at få set en af de sjældne vadefugle efter at have misset langnæbbet sneppeklire og damklire de senere år.
Det var i øvrigt en fantastisk smuk dag på Molslaboratoriet med blomstrende slåen, et fint lille føl og fuglesang allevegne. Maj på Molslab er virkelig også dejligt!
Vi fik overstået Vildspor-optagelserne og jeg kunne komme tilbage til at drømme om Anholt. Jeg har oplevet Anholt i maj tidligere. Der kan være ufatteligt mange fugle – men også ufatteligt få, hvis vinden er i den gale retning. Heldigvis lovede vejrudsigten vind fra øst eller sydøst. Ret meget endda, måske 8-10 m/s. Men var det for meget? Temperaturerne var ikke noget at håbe hurra for. Jeg tror ikke vejrudsigterne meldte om ret meget over ti grader. Var det for koldt?
Anholtturen fortjener nok i virkeligheden sit helt eget indlæg – det kommer måske en dag. Men nu følger et referat i første omgang. Vi ankom til øen torsdag aften. Der var brogede fluesnappere og løvsangere i krattene. Ikke mange, men de var der og det er altid et godt tegn. Måske var der mere godt i vente de næste dage, hvor østenvinden for alvor ville tage fat? Vækkeuret ringede før solopgang på historiens sidste St. Bededag. Det var koldt og blæsende, men der var fugle. Mange fugle.
Jeg startede med at cykle fra campingpladsen, hvor vi boede, til havnen. Det stod hurtigt klart, at der var kommet mange fugle til i den kraftige østenvind. En gulirisk fløj kaldende over området lige øst for havnen. En ny ædelart til mig og det første sub-hit på turen. Der var rødstjerter, munke, gærdesangere og bynkefugle i krattene. Men mest slående var det enorme antal løvsangere, der sad alle vegne. Frem til 10.30 talte jeg rundt regnet 200 rastende løvsangere på den nordlige del af øen. De var overalt!
De brogede fluesnappere havde også fundet vej til øen i den kraftige, kølige østenvind. Formiddagen gav ca. 50 af disse skønne fugle. Dagens bedste fugl på øen blev en hvidhalset fluesnapper fundet af Andreas Kristian Pedersen i et krat lige nord for boldbanen. Jeg twitchede fuglen på cykel i et hæsblæsende tempo over den overraskende kuperede nordlige del af øen. Jeg havde nær tabt lungerne på vejen, men jeg nåede lige nøjagtig at se fuglen i et splitsekund, inden den forsvandt. Turens første nye DK- og ØJ-kryds var en realitet, selvom det var en mildest talt dårlig obs!
Resten af den første dag gav lidt gode klassiske maj-fugle i form af vendehalse, ringdrosler, stenpikkere, et par lærkefalke og en rødrygget tornskade. Dagen gav ret kontinuert ankomst af bynkefugle og vi endte på anslået minimum 200 rastende bynkefugle. AKP talte f.eks. 52 rastende ved boldbanen midt på dagen. Det fortæller nok meget godt, hvor mange fugle der var på øen.
Lørdag fortsatte vinden i det østlige hjørne, og det samme gjorde fuglene. Dagen startede med mange rastende småfugle i krattene. Jeg var kørt til havnen igen, men kom hurtigt på andre tanker, da Kristoffer Hansen kunne melde om rastende hortulan ved Anholt Kro. Endnu et cykeltwitch i lunge-smadrende tempo gav desværre ikke pote. Fuglen var netop fløjet ind i haverne mod syd, da jeg ankom. Den næste times tid brugte jeg på at luske rundt i området og pludselig sad den igen ved kroen. Sikke en lettelse at det lykkedes at få set denne efterhånden ret store sjældenhed, der slet ikke er årlig i Østjylland. Turens andet DK- og ØJ-kryds var i hus. Og som om det ikke var nok, så trillede jeg tilbage mod havnen og fandt endnu en hortulan. Helt vildt med to fugle på øen! Og som om det heller ikke var nok, sad der pludselig to hortulaner sammen ved kroen ved middagstid. Billeder af fuglene tyder på, at der er tale om tre forskellige fugle på øen denne formiddag. Helt surrealistisk!
Der var knap så mange småfugle i krattene som dagen før, men det blev da alligevel til f.eks. 75 rastende munke. Det er eksklusiv de munke, vi så i fangerne på rørhøge, hvilket skete mindst to gange.
Turens sidste dag bød på mere østenvind. Det var stadig lidt fugle i krattene, dog ikke i samme omfang som de to første dage. Dagens første gode fugl for mig blev en sandsynlig nordlig blåhals, der rastede kortvarigt i det nordvestlige hjørne af havnen. Det blev dog trumfet af Kristoffer Hansen, der fandt en ny hvidhalset fluesnapper. Den blev set super godt i lang tid og sikrede, at jeg også fik set denne meget smukke art ordentligt. Herligt! Der var igen hortulan ved kroen. Turen endte på 114 arter og mange flere gode oplevelser. Jeg elsker simpelthen at kigge på fugle på den ø!
Majs overflødighedshorn af fugle viste sig fra sin bedste side i starten af måneden og det fortsatte også hæderligt bl.a. med en trækkende hvid stork hjemme fra haven d. 14. maj. Dermed har jeg set hvid stork fra haven i begge de to forår, vi har boet i Lillering.
I Kr. Himmelfartsferien havde vi booket et sommerhus i Hulsig. Det er jo altid spændende at komme til Skagen i maj, og denne tur var da heller ingen undtagelse. Den gav mange gode oplevelser med de mange almindelige fugle, men også et nyt og længeventet DK-kryds i form af biæder. Kent Olsen fandt en stillehavslom fra Grenen, men den fik jeg ikke set. Jeg så heldigvis landets første fund af arten tilbage i 2018, så det gjorde mere ondt, at jeg ikke fik set den meget fine hvidnæbbede lom, der også rastede på Grenen den morgen. Udover fuglene bød turen på lidt sommerfugle og en masse markfirben lige omkring sommerhuset.
Maj er dog ikke kun sjældne fugle og imponerende mængder, det er også højsæson for yngleaktiviteter for de fugle, der ikke har været helt i Afrika. Hjemme i haven blev det for første gang til hjemmeproducerede blåmejser i en af havens redekasser, og der var igen i år ynglesucces fra lille lappedykker i den hyggelige lille sø ovre ved naboen. Vi kan heldigvis følge med i lappedykkernes liv inde fra haven. Skovspurvene ynglede desuden under taget igen, ligesom sidste år.
Juni
Juni bød hovedsageligt på en masse feltarbejde. En stor del af det var i Tønder Kommune, hvilket betød, at jeg fik set flere hedehøge på denne sæson end jeg vel nogensinde samlet set har set tidligere (i Danmark i hvert fald – Batumi i 2016 var uden for kategori, hvad angår hedehøge, men det er en historie til en anden dag).
Det var dog ikke kun hedehøge det hele. Måneden startede med bravur, da jeg efter en lang feltdag var på vej mod overnatning i Tønder med et par kolleger i bilen. Da vi havde kørt i nogle få minutter, fik jeg øje på en sort stork, der kom trækkende lavt over bilen. Jeg fik smidt bilen ind til siden, fik hurtigt fat i kikkert og kamera og set storken rigtig fint, mens den forsvandt lavt mod syd. Vi besluttede at køre videre sydpå og håbede, at vi kunne overhale fuglen og finde den igen. Det lykkedes til fulde. Fuglen tog højde over os og forsvandt hurtigt mod syd. Herlig start på juni. Det var min tredje sorte stork i Danmark og nr. to, jeg ædler.
Hen mod slutningen af måneden blev der også tid til at køre en tur rundt i landskabet. Det gav bl.a. sortterne i en af de små digesøer nord for Rømø-dæmningen. Der blev også tid til en tur til Mandø, hvor jeg ikke har været siden mit twitch af rødøjet vireo i oktober 2011. Spændende ø, der dog ikke trak nogle overskrifter denne dag udover lidt unge vadefugle på Låningsvejen.
Juli
Juli startede blæsende fra vestlige retninger. Og blæst i juli er lig med almindelige skråper. En art jeg kun tidligere har set på Island samt et par stykker en blæsende sommerdag ved Lild Strand for adskillige år siden. 2. juli gav 10+ almindelige skråper på den svenske vestkyst – et tegn på, at der kan være mange fugle i Kattegat. Det blæste også d. 3. juli, men jeg havde en travl dag, så jeg fik ikke tjekket hverken DOFbasen eller den svenske artsportal i løbet af dagen, så jeg var helt uvidende om, hvad der ventede dagen efter. D. 4. juli havde jeg planlagt en hjemmearbejdsdag, så da jeg havde afleveret sønnike i vuggestuen, satte jeg mig til rette foran computeren med en kop kaffe, klar til dagens arbejde. Jeg skulle dog lige tjekke op på tallene fra Nordsjælland og Sverige fra dagen før, og så var det ellers tæt på, at jeg fik kaffen galt i halsen. En lille håndfuld skråper på nordsjællandske lokaliteter var nok forventeligt, men hele 76 trækkende ved Hönö ud for Göteborg og 72 på Kullen i Skåne var helt uhørt. Den tidligere skånske rekord var på 15.
Jeg brugte lidt tid på at lægge en plan, glemte hurtigt alt om arbejde, hoppede i bilen og kørte mod Fornæs. Jeg tænkte, at jeg måtte så langt østpå som muligt, da vinden stadig var i vest. Jeg var klar til at obse kl. 10.25 og allerede ti minutter senere, havde jeg bogført de første to. Små tre timers obs endte med en total på seks almindelige skråper – en tangering af den tidligere østjyske rekord og et fantastisk kryds på ØJ-listen af en art, der faktisk ikke ses årligt fra østjyske kyster. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange jeg kunne have nået, hvis jeg havde været på plads fra morgenstunden. 25 måske? Det fortsatte i øvrigt dagen efter, hvor Anders Rasmussen også så seks fra Fornæs og Tommy Kaae så to fra Aarhus Østhavn.
Juli bød desuden på en steppetornskade i Hirtshals. Det er en race af stor tornskade, som ses meget sjældent i Vesteuropa. Dette var vist nok ca. femte fund i DK. Jeg så fuglen på en meget blæsende dag, hvor der gik adskillige timer, før fuglen viste sig. Men den var fed, da den endelig kom frem.
Julis sidste fuglemæssige højdepunkt var den årlige tur til sommerhuset i Sverige. En af de ting jeg altid glæder mig til, er at se sortstrubet lom i den smukke yngledragt. Vi plejer at kunne nyde en mindre flok fra terrassen og i år var ingen undtagelse. I år lykkedes det mig ovenikøbet at snige mig ned til vandet, mens en af fuglene lå meget tæt på. Det gav nogle intime minutter med den smukke fugl og nogle hæderlige billeder, hvis jeg selv skal sige det.
Turen i sommerhuset bød desuden på fiskeørne, lærkefalk, vendehals for andet år i træk og andre af de sædvanlige fugle i området. Det blev også til et gensyn med den yndige sommerfugl skovhvidvinge (eller måske enghvidvinge – jeg kan ikke rigtig se forskel), der er uddød herhjemme.
August
Jeg har længe ønsket mig at opleve de store vadefugletræk ved vestkysten i august måned. På de gode dage kan der komme mange hundrede fugle forbi, og i første halvdel af måneden er det de voksne fugle i deres smukke sommerdragter, der dominerer billedet. I år fik jeg chancen, da Feltudvalget holdt møde på Blåvand Fuglestation og samtidig afviklede et vadefuglekursus for alle interesserede. Det foregik fra fredag d. 11. – søndag d. 13. august. Vejret var ikke optimalt, men det blev alligevel til 13 forskellige arter af vadefugle, sortterner, et par kaspiske måger og en ung duehøg på jagt i klitterne. Det blev også til en række aflæsninger af måger, som jeg endnu ikke har fået taget mig sammen til at få meldt. Bl.a. var en af de kaspiske måger ringmærket, og det er jo spændende, hvor den er vokset op, så det må jeg hellere snart få gjort noget ved.
Ellers stod august på mere arbejde. Der var stadig opgaver i Tønder Kommune, der bl.a. gav flere fine oplevelser med hedehøge, havørne, fyrremejser (ny DK-art, sørme! Og på tide!) og endnu flere vadefugle, da jeg en dag faldt over en våd lavning langs et vandløb, hvor det vrimlede med dobbeltbekkasiner, sortklirer, tinksmede, brushøns og den slags.
Arbejdet bragte mig også til Djursland, hvor jeg endelig lykkedes med at finde min egen tredækker.
August bød også på et fund af en ny art for Danmark. Ikke en fugl og ikke fundet af mig, men d. 6. august dukkede der billeder op på nettet af en fin græshoppe, der viste sig at være arten stor guldgræshoppe, der aldrig tidligere er registreret i Danmark. Den blev fundet ved Store Vildmose. Vi havde planlagt at lave et afsnit af Vildspor om græshopper, så planen blev hurtigt til, at vi skulle twitche den nye art. Hvis du vil høre, hvordan det gik, kan du lytte med her https://radio4.dk/podcasts/vildspor/n-rdehj-rnet-en-ny-art-for-landet.
September
September er min yndlingsmåned. En måned, hvor alt i naturen skifter tempo fra sommerens stress og jag til efterårets mere rolige forberedelser til vinteren. September er virkelig forandringernes måned. Farverne bliver varmere, temperaturen koldere og fuglenes lange rejse mod fjerne lande er i fuld gang. Den blå himmel, duften af brænderøg blandt brunlige bregner og de blåsorte bær på slåenbuskene. Melankolien. Jeg elsker det hele og inhalerer det i fulde drag, hver gang jeg har chancen.
Første chance bød sig i weekenden d. 9.-10. september. Vi var endnu engang draget i sommerhus (det sorte sommerhus, som Magnus kalder det) syd for Grenå. Det viste sig at være en weekend med ret stort sivetræk af sangere gennem sommerhusgrundens tætte brombærkrat. Sommerhuset var fuldt af familie, så det blev kun til strøobs i løbet af dagen d. 10., men jeg kunne alligevel bogføre 12 munke, 30 gransangere, 5 gærdesangere, et par havesangere, 3 rødstjerter og 4 grå fluesnappere, alle trækkende gennem buskene mod sydvest. På stranden rastede mindst en håndfuld stenpikkere. Sikke en herlig dag. Det er kun et spørgsmål om tid, før der dukker en høgesanger op derude.
Ellers bød september på mere feltarbejde. Denne gang en sjov opgave med fugletællinger på Samsø. Det gav bl.a. øens første kaspiske måge, nogle ret fede unge hvepsevåger, en sjælden september-generation af okkergul pletvinge og min første direkte løbeduel med en fiskeørn.
Den overrumplede mig nogle hundrede meter fra mit udstyr, så jeg måtte spurte det bedste jeg havde lært tilbage til bilen for at få registreret fuglens trækretning mm. Jeg havde kun kameraet med mig og jeg nåede lige at skyde et par fotos, inden fuglen strøg lavt over hovedet på mig.
I månedens sidste weekend var jeg igen på hitjagt på Djursland. Jeg startede fredag eftermiddag med at luske på det umådeligt giftige overdrev syd for Fornæs Fyr. Der var mærkeligt kun tre fugle på overdrevet den dag. Alle gulspurve. Intet andet. På havnen i Grenå havde lokale Anders Rasmussen set mindst en og måske flere unge måger med karakterer, der virkelig ligner middelhavssølvmåge. Det er den sidste af de ”almindelige” måger jeg mangler i Danmark, så jeg gav det et par timer, desværre uden held.
Dagen efter kørte jeg til Øer for at nyde endnu en dejlig septemberdag på sydspidsen af Ebeltofthalvøen. Det blev en ganske hæderlig dag med måske 3.000 småfugle, inkl. 753 landsvaler, 543 rørspurve (ny lokalitetsrekord), 280 engpibere, 22 hedelærker (ny lokalitetsrekord – en fordobling af den tidligere rekord), 22 tårnfalke, en rastende enkeltbekkasin på heden øst for p-pladsen (sært sted til den art) og en masse andet. Ved Gåsehage var der det sædvanlige udtræk af vadefugle og en efterhånden ret sen krumnæbbet ryle. Dem er der ikke mange tilbage af i slutningen af september.
Oktober
Oktober bød på mere arbejde på Samsø. En af de bedre dage stod i de hvide hejrers tegn. Midt på formiddagen kom tre sølvhejrer trækkende ind over havet fra syd og forsvandt ind over øen. Senere samme eftermiddag kørte min kollage og jeg til Hesselholm og Hesselholm Made, hvor der gennem et års tid har været to silkehejrer. Vi fandt dem hurtigt og så dem rigtig fint og jeg kunne bogføre endnu en ny Østjyllandart. Årets 6. nye til lokallisten som dermed nåede op på 279 arter.
Årets anden tur til sommerhuset i Sverige (det røde sommerhus, som Magnus kalder det) blev også en realitet i oktober. Turen bød mest på hygge foran brændeovnen, kanoture, svampeplukning og den slags, men det blev da også til en fugl eller to. Højdepunkterne var en stor tornskade, der hang ud omkring huset de to første dage og en kongeørn, der trak syd over skoven på den anden side af søen. Min første obs af kongeørn i det område. Og en ret fin terrasseart.
Sejlturen hjem gav et par topskarver, der fulgte færgen ud af skærgården og en mallemuk, da vi sejlede nord om Læsø.
De fleste husker nok efterårsferien 2023, som en noget blæsende én af slagsen, der bød på en historisk stormflod i den vestlige Østersø. Det samme blæsevejr bragte en masse havfugle ind i Kattegat. Havfugle i Kattegat kombineret med østenvind betyder fugle i Aarhusbugten. Jeg var på plads ved Gallohaven et par formiddage i håb om at bogføre nogle af de lidt sjældnere ting efter østjyske forhold. Det lykkedes. Jeg lagde ud med sodfarvet skråpe, som jeg nu har set fire af i Danmark. Jeg har fundet dem alle sammen selv og de alle sammen set fra Gallohaven. Lidt sært, at det kun er lykkedes mig at se denne art, der yngler laaaangt væk i det sydlige Stillehav, helt inde i Aarhusbugten. Dagene gav desuden pænt med rider og alkefugle, heriblandt to lunder. Endnu en ny DK- og Østjyllandart. Desværre missede jeg en stor stormsvale, som Kent meldte fra Aarhus Ø. Jeg kunne simpelthen ikke finde den i bølgerne. Jeg har den heldigvis fra Gallohaven tidligere, så katastrofen var ikke overvældende. Det var værre med de mallemukker, der begge dage kom kort efter jeg var taget hjem. Den mangler jeg stadig i Østjylland.
November
Skiftet fra oktober til november har tidligere indvarslet den lange vinterferie for kikkerter landet over, men det er efterhånden gået op for folk (mig selv inklusiv), at der også kan være mange og sjove fugle at finde i november.
Jeg forsøgte at gøre mit til, at det skulle lykkes, men det blev ved almindelighederne på trods af store mængder af småfugle, der rastede i vegetationen ved Gåsehage først på måneden. Sidst på måneden var jeg igen ved Gåsehage. Det gav bl.a. en fin husrødstjert og hele to ringmærkede sortstrubede bynkefugle. Den ene var mærket som 1k samme år tæt ved Lista Fuglestation og den anden som 2k+ lidt syd for Larvik.
Midt på måneden dukkede der pludselig eremitibis op i Danmark. Det drejer sig om fugle fra et østrigsk udsætningsprojekt, som burde være fløjet til Italien, men som fløj til Danmark og Sverige i stedet. Den GPS-mærkede fugl Arietta valgte at slå sig ned på en mark syd for Aarhus. Jeg lagde vejen forbi for at se dette sære væsen, som var forbløffende god til at finde regnorm.
Måneden lukkede med en omgang sne i haven. Det giver altid mulighed for at tage nogle lidt anderledes billeder af fuglene, som også ofte mister en smule af deres skyhed.
December
December er traditionelt en stille måned, hvad fuglene angår. Jeg fik dog presset en enkelt fugletur ind i skemaet. Den gik til Lindholm Hoved på nordsiden af Mossø, hvor der de seneste vintre (og somre måske?) har været fyrremejse. Det er en art, der spreder sig stille og roligt nordpå og som efterhånden er set en del gange forskellige steder i det østjyske. Bare ikke af mig. Lindholm Hoved virker til at være det sikreste sted for arten i Østjylland, og jeg har forsøgt mig der nogle gange tidligere. Det har altid været en ret aktiv jagt, hvor jeg også har brugt playback for at lokke kræet ud af buskene. Det har givet mange fugle, men ingen fyrremejse. Denne gang valgte jeg en mere passiv tilgang. Jeg stillede mig simpelthen op i fugletårnet, åbnede lugerne i alle retninger og ventede. Der gik ikke mere end måske 20-25 minutter før jeg hørte artens karakteristiske kald. Succes! Det lykkedes at lokke den frem fra busken med ti sekunders playback. Da den var kommet frem, slukkede jeg igen. At den så valgte at sætte sig til rette på en gren lige nedenfor tårnet, klager jeg ikke over. Turen gav i øvrigt intet mindre end 16 sølvhejrer, et par isfugle, 1700 troldænder en havørn og en masse andet. Dejligt sted!
Årets sidste dag blev brugt i det sorte sommerhus i en heftig østenvind. Det kastede 22 rider, lidt alke og en mulig islom af sig. Det var vel en okay måde at slutte fugleåret 2023.
Selvom det ikke blev til så voldsomt mange fugleture, blev det alligevel til en del gode fugle i årets løb. På listerne blev det til otte nye i Østjylland (topskarv, stribet ryle, hvidhalset fluesnapper, hortulan, almindelig skråpe, silkehejre, lunde og fyrremejse) så den med udgangen af 2023 tæller 281 arter. Året gav seks nye i Danmark (topskarv, hvidhalset fluesnapper, hortulan, biæder, fyrremejse og lunde), så den liste lyder på 312 arter ved årets afslutning. Ædelartslisten blev udvidet med fyrremejse, hortulan, gulirisk, tredækker og lunde, så den lyder på lidt mere beskedne 237 arter.
2024
Planerne for 2024 er, at jeg skal have lukket nogle af de mest oplagte huller på mine lister. Der er nogle sædgæs og stor hornugle, der skal i bogen i Østjylland. Jeg har meldt mig til club300s konkurrence ‘Årsarter med offside’, hvor det gælder om at have set mindst lige så mange arter, som der er gået dage i året. Man skal altså have set 31 arter 31. januar, 60 arter 29. februar osv. Mit mål er at prøve at undgå at være den første der ryger ud og som minimum at være med i konkurrencen til udgangen af foråret. Det betyder, at jeg skal have set mindst 152 arter d. 31. maj. Det er realistisk. Også selvom der er en lillebror på vej, som har meldt sin ankomst i slutningen af marts, hvilket nok kommer til at lægge en betydelig dæmper på antallet af fugleture i 2024. Heldigvis har jeg masser af feltarbejde, så det kan måske kaste lidt fugl af sig. Det vil vise sig!
Til dig, der er nået helt med til vejs ende af mit fugleår 2023, vil jeg sige tak for, at jeg måtte låne din opmærksom så længe. Jeg har nydt at genopleve året og jeg håber, at du har nydt at læse med.
Vi ses derude!