Ugens naturhistorie: Kratløber på besøg

Det er en fornøjelse, når flere og flere arter begynder at røre på sig. På den måde er foråret en fantastisk tid, hvor vi dag for dag møder “gamle venner” der vender hjem eller vågner op til dansk forår.

Forleden aften stod havedøren åben til en hurtig udluftning. Den stod ikke åben længe, men det var dog tid nok til, at en stor bille fandt vej fra mørket udenfor og ind til lyset på dørmåtten.

Billen var en kratløber. En af de største løbebiller vi har i Danmark. Og også en af de mest almindelige, som du kan være heldig at møde både i skov, på mark og i baghaven.

Og det var også tilfældet her, da kratløberen kiggede indenfor. Det er ikke første gang, vi oplever det, men det er første gang i år og det var et glædeligt gensyn.

Kratløberne hører til blandt de mere skræmmende billearter. Måske ikke så meget for os mennesker, men for smådyr, kan det være livsfarligt at komme for tæt på.

Forestil dig, at du er en lille bladlus, der står ved foden af græsstrået til højre for røllikebladet og hænger ud med en af dine artsfæller. Pludselig hører du noget pusle bag dig. Du mærker samtidig en stor skygge komme hurtigt løbende nærmere. Du kigger op, og det eneste, du kan se, er munddelene fra et monster, hvis kæber er næsten lige så store, som du selv er. En kratløber på jagt.

Det er vel nogenlunde sådan, det foregår derude i haven, når kratløberne skal have noget i maven. De er glubske rovdyr, som spiser stor set alt, de kan få fat på. Men de er samtidig nogle vældig fascinerende og virkelig flotte biller med de metallisk skinnende violette farver, der pryder oversiden på dem.