Ugens naturhistorie: Det er tid til hvepsebukke i haven

Det er blevet sommer, der er gang i blomster og insekter i haven, og hvis man kigger godt efter, er der rigtig meget liv at finde lige uden for døren. Denne uges naturhistorie handler om den elegante træbuk lille hvepsebuk.

Det er altid sjovt at gå på jagt efter smådyr i haven. Hvis man er på jagt efter bænkebidere, skolopendere eller regnorm kan det være godt at kigge under sten eller træstammer. Ugens hovedperson er også tilknyttet dødt træ, men ikke helt på samme måde som de andre, der blot gemmer sig under dem.

Hvis man gerne vil finde en lille hvepsebuk, skal man lede fra midt i maj og frem til midt i juli. Der er klart flest på vingerne i juni måned. Og ja, de er faktisk på vingerne. Som (næsten) alle andre biller flyver de små hvepsebukke rigtig godt. Den evne bruger de, når de skal finde nye levesteder eller er på jagt efter mad.

Lille hvepsebuk lever af pollen og nektar fra forskellige plantearter. Her i vores have har vi oftest fundet den på blomstrende skvalderkål (en fremragende pollen- og nektarkilde i haven – vi har rigeligt af den, hvis nogen skulle mangle), men de går også på andre arter.

Det er ikke for sjov, at lille hvepsebuk hedder netop dét. Den har en noget sjældnere storebror (stor hvepsebuk) og så ligner den en hveps, eller rettere en gedehams, med en sort krop med gule striber. Den opfører sig også lidt som en gedehams, når den kravler rundt i blomsterne og ubesværet flyver afsted efter mere mad. Det er et udbredt fænomen i naturen, at arten kan ligne gedehamse. Der er ikke mange andre arter, der har lyst til at sætte tænderne i en gedehams og det giver også lille hvepsebuk beskyttelse, simpelthen bare fordi den ligner.

På et tidspunkt i løbet af artens flyvetid opstår der sød musik og hannerne og hunnerne parrer sig. Efter parringen flyver hunnerne ud i verden for at finde noget nyligt dødt træ. Det kan være en død gren på et løvtræ, en hegnspæl eller et stykke brænde. Det er typisk eg, men den kan bruge mange forskellige arter, bare der stadig sidder bark på grenen.

Æggene klækker hurtigt og larverne lever den første tid i mellemrummet mellem barken og det døde ved nedenunder. På et tidspunkt kravler larven helt ind i veddet, hvor den lever den sidste del af larvetiden og forpupper sig. Fra ægget bliver lagt, til der kommer en voksen bille ud af det døde træ, går der to år.

Så den bille, der landede på mit ben midt under gårsdagens græsslåning, skal altså snart ud at finde sig en mage og en død gren. Måske kan vi være heldige at finde dens unger i haven igen om et par år.