Ugens naturhistorie: Fuglen der foretrækker mad på spyd

De sidste dage har vi tilbragt i Hirtshals, hvor vi har forsøgt at få en lille bid af Naturmøde-stemningen, selvom det meste er foregået online. Vi har overnattet i et sommerhus lidt syd for byen, og i buskene omkring os har adskillige tornsangere ageret baggrundsmusik. Men også et par af rødrygget tornskade, har udgjort de nærmeste naboer. Og dem vil vi her fortælle jer lidt mere om.

Sommerhusområdet ved Tornby lige syd for Hirtshals er et udmærket ynglested for den rødryggede tornskade. De foretrækker nemlig at yngle i ret åbne områder med spredte buske og træer, og gerne hvor der er mange insekter. Og sådan ser der ud flere steder langs de danske kyster.

Tornskaderne (som der findes flere andre arter af) har fået dette navn, fordi de gemmer overskudsmad ved at spidde det fast på tornede buske som fx tjørn og slåen. Det kan se lidt voldsomt ud, da den foretrukne føde består af både insekter, små gnavere, krybdyr og sågar andre småfugl i ny og næ. Så hvis du bevæger dig rundt i et område med tornskader, er det ikke usandsynligt at se et firben eller en mus hængende på en torn.

Tornskadernes måde at samle forråd på, har også givet ophav til det latinske navn. Slægten af tornskader hedder Lanius. Det betyder noget så drabeligt som “slagter” og kommer altså af vanen med at spidde byttedyr på torne.

Man ser oftest de rødryggede tornskader siddende i toppen af en busk, hvor de har et godt udsyn over det omkringliggende åbne område, og hvorfra de kan spotte muligt bytte. Hannen har, som hos så mange andre fuglearter, de kraftigste farver, den mest røde ryg og en grå hætte med en sort maske over øjnene. Hunnen er mere afdæmpet i farverne, men er bestemt stadig en smuk fugl.

Som så mange andre fuglearter har de rødryggede tornskader været lidt sent på den i det kolde forår, vi har haft i år, så det var et glædeligt og længe ventet gensyn med arten.