Forår,  Fugle,  Juni,  Nørderi,  Turberetning

Stendrossel i Østjylland

Som beskrevet i et tidligere indlæg her på bloggen, tog det lang tid for forårstrækket at komme rigtigt igang i år. Men jeg skal sørme da love for, at der kom gang i den i slutningen af maj og første halvdel af juni. Og det er ikke slut endnu.

Forårstrækket har på mange måder været en lidt sølle omgang i år. Lærke og jeg havde et par rigtig fine dage i Skagen d. 21. og 22. maj og i dagene efter, blev der også fundet sjældne fugle deroppe. Alt det som marts, april og de første 20 dage af maj manglede, er siden blevet indhentet til fulde. Det er væltet ind med sjældne fugle i hele landet.

Jeg huserer mest i det østjyske, og det er især listen over arter, jeg har set i DOF-Østjyllands område, som betyder noget for mig. Derfor gjorde det også rigtig ondt, at jeg missede en rødstrubet piber, en pirol, to forskellige biædere og en rosenstær ved Gjerrild. Jeg missede også en syngende flodsanger ved Vængesø. Kulminationen var, da jeg missede en steppeørn på returtræk på Molslab. Alt sammen fordi jeg var det forkerte sted: på arbejde, derhjemme eller på vej i BabySam. Faktisk har jeg kun fået tre nye arter på Østjyllandlisten i år, sammenlignet med 8 på samme tidspunkt sidste år. De tre arter er sortkrage, hedehøg og stendrossel. Og det er den sidste fugl, dette indlæg skal handle om.

Stendrossel, 2k hun, Ebeltoft Færgehavn d. 11. juni 2020. Stendrossel er vel kun en smule mindre end en stær og den røde hale lyser tydeligt op, når den sidder, og når den flyver.
Stendrossel i Danmark gennem tiden

Stendrossel er en art, der lever i bjergrige egne i Sydeuropa og Nordafrika. Den yngler i klippefyldte områder over 1500 meters højde. Det er en art, som med jævne mellemrum dukker op i Nordeuropa, og når det sker, tiltrækker den altid masser af fuglekiggere – hvis de ellers kan nå det! Stendrosler er ofte hurtigt væk igen.

Stendrossel er registreret i Danmark otte gange tidligere, inden det aktuelle fund. Første fund er fra Veerst ved Kolding i 1971, hvor en fugl blev set gennem en længere periode. Siden er arten set i få minutter på Als i 1974, på Christiansø i 1977 og 1983, på Anholt i 1984, Bornholm i 1996, på Fanø i 2010, ved Albæk lidt SV for Gjerrild på Djursland i 2018 og så altså en fugl ved Ebeltoft Færgehavn, der blev opdaget i onsdags d. 10. juni. Alle fund er fra maj eller juni, bortset fra Fanø-fuglen, der dukkede op i oktober. Syv af de ni fund har været hanner og kun fuglen ved Kolding og de to på Christiansø, blev set mere end én dag. Indtil nu, hvor Ebeltoft-fuglen i skrivende stund ses på sjette dag ved færgehavnen.

Det betyder alt sammen, at stendrossel har været en art, som kun ganske få fuglekiggere har set i Danmark. Onsdag morgen, inden fuglen ved Ebeltoft blev fundet, havde kun 20 personer krydset arten på deres liste på Netfugl.dk eller club300.dk. Fuglen ved Ebeltoft har været et stort tilløbsstykke for fuglekiggere fra hele landet. Således har 200 personer nu krydset arten og den er utvivlsomt set af mange flere, som ikke fører lister på de to hjemmesider.

Stendrossel i stendyngen. Den kan være svær at se, hvis man ikke lige ved, at den er der.
Stendrossel i Østjylland

Østjylland kaster jævnligt gode fugle af sig, men det er sjældent, at der dukker så sjældne fugle som stendrossel op på disse kanter. De virkelig sjældne fugle bliver oftest fundet i Skagen, ved Blåvand, på Vadehavsøerne eller på Christiansø. Men ikke desto mindre tegner Østjylland sig nu for tre af de ni fund af stendrossel. Det er ikke let at regne ud, hvad det skyldes, men det er med til at understrege, at Djursland har potentiale for fund af sjældne fugle. Faste læsere af bloggen kan måske huske, at jeg tilbage i september måned brugte tre hele dage ved Øer, Gåsehage og Ebeltoft Færgehavn i håb om at finde en sjælden fugl. Desværre uden held, men stendroslen viser, at der også er hitpotentiale derude om foråret. Det burde nok dyrkes noget mere i de kommende år.

Historien om stendroslen ved Ebeltoft Færgehavn

Stendroslen ved Ebeltoft Færgehavn blev fundet onsdag d. 10. juni af Thomas Hansen, der beskriver sig selv, som en storamatør med et kamera. Fuglekiggerdanmark blev opmærksom på fuglen, da Thomas oprettede denne tråd på fugleognatur.dk, hvor han spurgte, hvad det mon var, han havde fundet.

Torsdag morgen d. 11. juni kl. 08.07 indløber meldingen på BirdAlarm med beskeden, at der var set stendrossel ved Ebeltoft Færgehavn dagen før. På det tidspunkt skulle jeg lige til at smøre madpakken til endnu en dag på kontoret. Når man får den slags meldinger, mister man koncentrationen om alt andet og en masse spørgsmål trænger sig på. Er den der stadig? Hvem mon eftersøger den? Kan jeg nå den i eftermiddag, hvis jeg ikke kører med det samme? Hovedparten af de tidligere stendrosler i Danmark er kun set én dag, så hvad er chancen mon for, at den er blevet på stedet natten over?

Jeg missede fuglen ved Albæk i 2018 og det skulle helst ikke gentage sig, så jeg fik smurt madpakken færdig, meddelte kollegerne, at de ikke skulle regne med at se mig på kontoret den dag og så gik turen mod Ebeltoft Færgehavn. Da jeg ankom kl. 09.35 gik Kent Olsen rundt og ledte efter fuglen. Han havde været et par ture rundt på færgelejet uden held. Vi tog en runde mere og da klokken var 10, blev jeg nødt til at sætte mig i bilen igen. Jeg havde et online møde fra 10-11, som jeg var nødt til at tage fra computeren i bilen.

Stendrossel på toppen af stendyngen et par hundrede meter fra færgelejet.

Lige inden mødet starter, ankommer Lars Grøn og Kristian Birchvald Jensen til færgehavnen. De to, Kent Olsen og et par stykker mere deler sig op. Kent tjekker den nordlige mole, Kristian m.fl. tjekker færgelejet endnu engang og Lars kører mod molerne ved indsejlingen til Øer Maritime Ferieby. Undervejs derhen, og kun godt 200 meter i fugleflugt fra færgelejet, kommer han forbi en stor stendynge, som han beslutter sig for at tjekke. Og sørme om ikke fuglen sad lige så fint på toppen af stendyngen – det er jo en stendrossel!

Lars melder den ud på Zello kl. 10.20, men jeg havde ikke fået slået Zello til, så jeg er stadig i gang med mødet uvidende om, at den meget sjældne fugl nu ses. Ud af øjenkrogen ser jeg Kristian komme løbende for fuld fart. En løbende fuglekigger bør altid være alarmerende, men jeg fortsætter med mødet, indtil Kent pludselig holder i sin bil ved siden af mig og fægter med armene. Han peger febrilsk i den retning, hvor Kristian forsvandt i fuldt løb få øjeblikke tidligere. Nu falder 10-øren også hos mig og så skal jeg ellers love for, at jeg fik travlt. Kent var allerede kørt igen, så jeg fik meddelt de øvrige mødedeltagere, at de nu ville komme med på twitch. Jeg fik startet bilen og kørt de 300 meter ad vejen i fuld fart, parkerer bilen i vejsiden og med hjælp fra Kristian, får jeg set fuglen og jublen bryder ud. Det var selvfølgelig et lidt forstyrrende element med sådan en stendrossel midt i et online møde, måske især fordi flere af mødedeltagerne også meget gerne ville se stendrossel. Det må have gjort virkelig ondt på dem, da jeg kunne vise dem billeder af fuglen taget ud ad vinduet på min bil.

Stendrossel fouragerer mellem de lave urter tæt ved stendyngen.

Jeg blev ved fuglen frem til kl. 12.15. I løbet af de små to timer, jeg så fuglen, sad den meget af tiden på den stenbunke, hvor Lars Grøn genfandt den. Den brugte også en del tid på at fouragere på overdrevsarealerne lige omkring stendyngen. I stort set hele perioden så vi den rigtig godt på 30-50 meters afstand. I løbet af de første par timer nåede mange fuglekiggere frem og så fuglen, stemningen var høj og snakken gik lystigt, som den gør, når fuglekiggere mødes ved sjældne fugle.

Forårstrækket er nok ved at være forbi, men i næste uge bliver vejret varmt og solrigt med østlige vinde, så hvem ved, om foråret 2020 kaster endnu en bombe af sig? Måske en sjov præstekrave, en braksvale, endnu en sjælden rovfugl eller måske noget, som vi slet ikke har fantasi til at forestille os. Lidt ligesom dengang i juni 2016, da Sebastian Klein fandt Sinkiangløvsanger på Christiansø.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.