Ugens naturhistorie: Skovbunden klædt i hvidt

Der er hvidt derude i skovene. Og trods det noget drilske vejr, er det heldigvis ikke sne, der har gjort skoven hvid. I stedet er det et tæt tæppe af hvide anemoner. Og de har travlt, for snart bliver lyset slukket.

Solskin, hagl, solskin, slud, solskin, regn. Aprilvejret viser sig fra sin mest karakteristiske side i disse dage, hvor vi nærmest oplever alle årstider på bare én måned. Men trods det forvirrende vejr, er foråret godt på vej.

Det gør sig også gældende i skovene, hvor en af landets nok bedst kendte planter – den hvide anemone – står i fuldt flor.

De hvide anemoner og bøgeskovene hænger på en eller anden måde uløseligt sammen. Og anemonerne har da også tilpasset sig netop et liv for foden af bøgekæmperne. Bøgen har nemlig den evne, at den lukker stort set al lys ude af skoven, når først bladene springer ud. Måske har du selv lagt mærke til, at der stort set aldrig vokser noget i skovbunden i en bøgeskov? Det er slet og ret fordi, der er for mørkt.

Men anemonerne udnytter det tidlige forår til at være på forkant med bøgen og når derfor blomstring og frøsætning, før lyset slukkes.

Derfor må anemonerne også siges at være nogle rigtige forårsbebudere i skoven. Her danner de ofte et helt tæppe i skovbunden – noget der kan lade sig gøre, da planten laver udløbere under jorden. Men hvis anemonerne skal sprede sig til nye levesteder, går det ikke helt så let.

Anemonerne spredes nemlig med myrer. På frøene sidder et lækkert olielegeme, som lokker myrerne til og får dem til at tage frøene med sig. Nogle bliver måske tabt på vejen tilbage til boet – andre kommer måske hele vejen med hjem. Men uanset hvad tager det altså noget tid, før anemonerne bliver spredt over meget store afstande.

Hvid anemone er også en af de 99 arter at se, før du bliver voksen. Se mere i videoen herunder.