En tidlig majmorgen ved Øer

Det har været småt med fugleturene dette forår. Jeg har været travlt optaget af min barsel og fuglene har bestemt ikke haft travlt med at komme nordpå i år. Men mandag d. 24. maj, 2. pinsedag, skulle være dagen.

“Kom, maj, du søde, milde” lyder første linje i sangen af samme navn. Men maj 2021 har hverken været sød eller mild. Den har været kold og ualmindeligt våd. Det har sat en effektiv stopper for trækket af mange fuglearter, som endnu kun er ankommet i meget beskedne antal. Der mangler mange fugle endnu, både småfugle og rovfugle.

Søndag eftermiddag klarede det op og opklaringen holdt hele natten igennem, mens vinden lagde sig og drejede fra V til SSV og fra morgenstunden gik den helt om i SØ. Sådan en klar nat med søndenvind kunne godt være opskriften på ankomst af nogle af de mange småfugle, der stadig mangler at ankomme. Og med lidt held ville de tage noget sjældent med sig.

En syngende gulspurv i et (næsten) blomstrende æbletræ. Det er nærmest så forårsagtigt, som det kan blive

Den grå havesanger lever en skjult tilværelse langt inde i buske og krat og kommer kun sjældent frem til frit skue. Jeg var heldig at få øje på den syngende fugl langt inde i krattet

Hvis man gerne vil se mange fugle om foråret i Østjylland, er det sikre valg at køre til Gjerrild. Men jeg har i flere år spekuleret på, om ikke der også kan findes sjove fugle ved Øer syd for Ebeltoft. Jeg kommer der tit om efteråret, hvor det er en ret god træklokalitet. Ebeltofthalvøen er også rigtig god til returtræk om foråret, men jeg har aldrig rigtig forsøgt mig med at luske i sommerhusområdet efter en nat, hvor der kan have været et godt optræk af småfugle. Men nu skulle det være. Det skyede godt nok helt til kort efter solopgang, men det skulle prøves alligevel.

I de åbne områder umiddelbart syd for selve feriebyen findes mange spændende planter og sommerfugle. Her er det en plet med blomstrende maj-gøgeurter. Artslisten for området tæller bl.a. også fine arter som almindelig månerude, okkergul pletvinge og kronjuvelen gråbåndet bredpande

Jeg parkerede bilen kl. 05.20 ved Slusen ved indsejlingen til Øer Maritime Ferieby. Lige da jeg steg ud af bilen, lød det karakteristiske kuk-kuk kuk-kuk fra en gøg, og på den anden side af kanalen sad en nattergal og sang. Sjovt nok er det sådan “Kom, maj, du søde, milde” slutter:

og nattergalesange
og kukkeren tag med!

Nå, men jeg fik pakket mit grej ud og gik hurtigt ned mod lagunen mod syd for at tjekke for vadefugle inden de første hundeluftere potentielt kunne skræmme dem væk. Det gav dog kun de lokale ynglefugle af stor præstekrave, 25 almindelige ryler, en storspove, en strandskade og, lidt overraskende, en flok sortgrå ryler. Otte styk talte jeg. De er virkelig sent på den og burde være på Svalbard eller noget i den stil nu.

En af dagens løvsangere sad højt til vejrs i en birk og lod sin smukke stemme gjalde ud over området

Jeg lagde teleskopet tilbage i bilen og gik ud jagt efter småfugle i krattene. Mange munke, gransangere og tornsangere, enkelte løvsangere, gærdesangere, havesangere, gulbuge og en enkelt kærsanger kom ret hurtigt på listen, men det stod også hurtigt klart, at der skulle arbejdes for det, hvis jeg skulle finde noget ud over det sædvanlige. Efter små 7 km rundt i området var den bedste fugl en rødrygget tornskade. Den lignede en fugl, der var dumpet ned i løbet af natten. Den fløj i hvert fald en del rundt og lavede flere gange trækforsøg ud over kanalen, men vendte hver gang tilbage og landede på stolperne langs molen. Ikke just et typisk sted for sådan en fugl.

Rødrygget tornskade raster på toppen af en stolpe på molen efter et trækforsøg ud over kanalen

Den sad der længe, den rødryggede tornskade. Her lidt tættere på med sommerhuse i baggrunden

Jeg ville gå ind langs molen tilbage til bilen, men netop som jeg trådte op på stenene, skræmte jeg en flok vadefugle, der gik lige på den anden side af molen. Det viste sig at være de sortgrå ryler. Nu var flokken vokset til 15 individer i fin sommerdragt. Jeg har tidligere set dem samme sted om vinteren, men aldrig tidligere i sommerdragt.

En af dagens 15 sortgrå ryler på molestenene. I sommerdragt. En fantastisk vadefugl

Endnu et par sortgrå ryler i sommerdragt. Spændende hvor længe de bliver hængende

Mens jeg fotograferede de fugle, der endnu ikke havde taget flugten kom der også en dværgterne flyvende over kanalen. Jeg kan ikke huske, at jeg har set dværgterne derude før. Lidt senere så jeg to fugle, hvor den ene fløj med fisk til den store sandrevle nord for indsejlingen til feriebyen. Det kunne måske tyde på et ynglepar af denne fåtallige ynglefugl? Den er ikke registreret ynglende i området under DOFs store ynglefuglekortlægning Atlas III, men et hurtigt kig i DOFbasen afslører, at den formentlig har ynglet derude i hvert fald i 2016, 2018 og 2020. Og sikkert også i de mellemliggende år.

En af dagens to dværgterner. En elegant lille sag, der bl.a. kendes på den hvide blis i panden og det gule næb med sort spids. Og så selvfølgelig på størrelsen. Den er virkelig lille

Dværgternen er i tilbagegang som ynglefugl i Danmark. De yngler på strande, hvilket også er tilfældet her ved Ebeltoft Færgehavn. Men det er steder, som ofte opsøges af badegæster, løse hunde, kitesurfere, folk der kører på ATV på stranden og alle mulige andre ting. Den slags forstyrrelser går hårdt ud over dværgternerne og i øvrigt også alle de andre arter, der yngler de samme steder. Så det er jo herligt, hvis de faktisk får nogle unger på vingerne her. Det krydser jeg i hvert fald fingre for.

På strandoverdrevet blomstrer den smukke engelskgræs. En herlig plante, der nærmest kan farve et område helt lyserødt

Efter 3,5 times lusk efter rastende fugle pakkede jeg sammen og kørte til Dragsmur. Der var en lille snert af opklaring i luften, og vinden var i SØ. Det burde kunne give en hvepsevåge og en lærkefalk. En times obs gav 10 musvåger, en rørhøg og en hvepsevåge, men det var ligesom ikke rigtig nok, så da kl. nærmede sig 11 pakkede jeg sammen og kørte hjem efter en dag med pænt med fugle, men desværre uden hits.

Der var også adskillige sanglærker på strandoverdrevet. Denne havde valgt den lette løsning og sad i toppen af en busk og sang

Der sad tornirisker i hver en busk på strandoverdrevet og i enebærbuskene på heden længst mod syd. På trods af de mange fugle var dette det eneste billede, jeg fik af arten den dag. En fugl, der flyver væk. En passende afslutning

Og nå ja, så var der lige det der med, at der altid er gode fugle ved Gjerrild. I løbet af morgenen indløb meldinger om bl.a. trækkende islom, en syngende karmindompap og sørme om Gjerrild-folkene ikke også havde to trækkende silkehejrer. Den art er langt fra årlig i Østjylland og så havde de endda hele to fugle sammen. Vildt!