
En gribende tur til Samsø
Det seneste år har ikke kastet mange turberetninger af sig, det må vi indrømme. På trods af et år med corona, hvor alle andre lader til at have opdaget naturens mange fortræffeligheder, har vi lagt vores kræfter andetsteds end i det fri. Men nu er vi også ved at nå et punkt, hvor “Naturhistorier.dk’s” tredje medlem er klar til at opleve naturen. Og det fik han lov til i weekenden.
Når man er kæreste med en fugletosse, der går meget op i sin liste over fugle, han har set i Østjylland, skal man høre på en del sukken og ærgrelser, når der sidder en gåsegrib på Samsø, som man ikke bare lige kan komme over og se.
Derfor har jeg et par gange de seneste uger kraftigt opfordret til, at vi skulle tage en tur derover. Men da vi sjældent sadler og rider samme dag, kom vi flere gange for sent til at sikre os færgebilletter til Samsø-færgens fortravlede weekendplan.
Men endelig lykkedes det, og i søndags pakkede vi hele familien, barnevogn, bærestol og snacks i metervis i bilen og tog turen fra Hou til Sælvig på Samsø.
Vigtigste punkt på turen var selvfølgelig at finde den føromtalte gåsegrib, der lader til at have taget fast ophold på Samsø. Et par dage før vores besøg havde den sågar tilbragt en del tid på parkeringspladsen ved Labyrinten lige nord for Nordby, hvor nysgerrige turister kunne se den enorme fugl på allernærmeste hold. Der gik rygter om, at den måske var syg og dårlig og det kunne være et spørgsmål om tid, hvis vi skulle nå at se den i live.


Da vi ankom til Sælvig vendte vi derfor straks Ford Focus’ens snude nordpå og parkerede ved Labyrinten. Under udpakning af bilen, solcremepåsmøring og bleskift opdagede Emil gåsegribben siddende på toppen af en lade et stykke væk på den anden side af vejen. Den kæmpe store fugl lignede på afstand en skorsten, men med kikkerten for øjet var det tydeligt, at det var gribben, idet den bredte sine store vinger ud og lettede fra taget. Den svævede henover et par marker for så at lande på et sommerhustag endnu tættere på os.
Wauw, vi gad da godt være dem, der boede i det sommerhus! Dannebrog vejede i vinden, så det var ikke til at tage fejl af, at der var nogen hjemme.
Vi begav os afsted ned af grusvejen, der ledte forbi sommerhuset. I hækken af rynket rose lignede Emil mest af alt en paparazzi-fotograf, mens han med den lange telelinse på kameraet tog billeder af gribben på sommerhustaget. Nedenfor stod sommerhusets beboere og kiggede forundret på den uventede gæst og måske lidt småirriterede ud på os, der med vores tilstedeværelse lokkede andre nysgerrige fuglefolk til. Og måske også bare almindelige Samsø-gæster, der havde hørt rygtet om det eksotiske dyr.


Og det var da også noget af en vild oplevelse at se den enorme rovfugl i de omgivelser. Den synede nærmest abnormt stor på det græsbeklædte sommerhustag med landsvaler piskende om ørerne på den. Og mennesker havde den åbenbart ikke de store problemer med. Eller måske var der noget om rygtet med det svækkede helbred.
Gåsegribben satte sig mere og mere mageligt til rette på sommerhustaget og lignede ikke en, der havde tænkt sig at lette lige foreløbig. Så vi lod grib være grib og begav os videre ud i det samsingske sommerland.


Et af de steder, vi ikke kan lade være med at besøge på Samsø, er Nordby Bakker ved Samsøs nordligste spids, Issehoved. Et smukt, kuperet overdrevslandskab med fantastisk udsigt til Kattegat, Molslinjen og Helgenæs. Her fik familiens mindste en pause fra auto- og bærestol og lidt velfortjent frokost samt tumletid blandt græsrandøjer og blåhatte.
Der var godt gang i blomstringen og aktivitet blandt insekterne. Blandt andet fra blåhatjordbien, som lige nåede at udkomme som sidste uges naturhistorie.

Næste stop blev så selve Nordby med gadekær, bindingsværkshuse og stokroser. Endnu et Samsø-stop der for mig er ganske uundgåeligt. Her fik de voksne frokost mens Magnus tog en lur i barnevognen. Efterfølgende spiste vi is ved gadekæret, hvor landsvalerne akrobatisk dykkede ned langs vandoverfladen for at drikke.



Vores sidste stop inden færgeturen tilbage blev ved Langør – et sted vi faktisk ikke har været før, men som Emil flere gange har foreslået, at vi kiggede lidt nærmere på.
Langør ligger lige ud til den lavvandede Stavns Fjord, fyldt med småøer og lange landtanger. Området så faktisk rigtig spændende ud, men da tiden var knap, blev det kun til et hurtigt kig. Et forhåbentlig snarligt genbesøg af Samsø kunne godt byde på en vandretur ud af Besser Rev fra sydsiden af fjorden (OBS: der er lukket i perioden 1/4-15/7 af hensyn til fuglelivet).


En hurtig omgang proviantering efter jordbær, kartofler og ærter blev turens absolut sidste højdepunkt, før vi igen sad på færgen alle tre og spiste leverpostejsmadder. Et succesfuldt twitch af gåsegrib og en rigtig hyggelig sommerdag på en af Danmarks mange fine øer rigere.
Du vil muligvis også synes om

De første 300 fuglearter – og vejen dertil
september 22, 2020
Ugens naturhistorie: Vadefugle på returtræk
juli 17, 2020