Forår,  Fugle,  Marts,  Ugens naturhistorie

Ugens naturhistorie: En akrobatisk vadefugl

Lige nu gør landets vibepar klar til den kommende ynglesæson. Det indebærer blandt andet at beskytte det udvalgte territorie – og det foregår med både sang og akrobatiske udfoldelser.

Vuii-o-voiip-vip-vip-euvii. En solbeskinnet forårsdag. Græssende køer på engen. Vuii-o-voiip-vip-vip-euvii. Der var lyden igen. For Star Wars fans kunne det lyde som R2D2, men i stedet kommer lyden fra en fugl med sort/hvide, afrundede vinger, der styrtdykker og svæver højt op igen i akrobatiske formationer.

Tre viber og en flok stære. Et typisk syn ved mange af vores engsøer i det tidlige forår

Hvis du har haft denne oplevelse, er du stødt på en vibe, der forsvarer sit territorie. Som ynglefugl er viben nemlig ganske udsat – eller rettere så er ungerne udsatte. Reden ligger nemlig direkte på jorden og ungerne er selv ude at finde deres mad straks efter, at æggene klækker – noget der i øvrigt er kendetegnende ved andre vadefuglekyllinger også. Det gør både æg og kyllinger til et let bytte for rovdyr. Og derudover skal forældrefuglene selvfølgelig også forsvare territoriet mod artsfæller, der kunne finde på at slå sig ned på netop deres redeplads.

En rede på jorden, formentlig fra en vibe. Det er et udsat sted at lægge sine æg

I flugten er det let at genkende viben. Men den er også letgenkendelig, når den har benene plantet på jorden. Den fine fjertop på hovedet og den nærmest metalgrønne overflade gør den nærmest umulig at forveksle med andre fuglearter i Danmark.

Viben er nok en art, som mange (ligesom fx storken og lærken) virkelig forbinder med Danmark – og arten optræder da også i flere gamle sangtekster. Som ynglefugl er viben dog gået en del tilbage efterhånden som dens levesteder forsvinder. Græssede enge med lav vegetation er nemlig ikke hyppigt forekommende i den danske natur i dag, og derfor finder man den største koncentration af ynglende viber i vadehavet.

En vibe på jagt efter mad i selskab med en brushane

Jeppe Aakjær skrev teksten til “Stille hjerte, sol går ned” i anledningen af, at Rebild Bakker blev udnævnt til nationalpark i 1912. Tredje vers lyder således:

Viben slår et enligt slag
over mosedammen,
før den under frytlens tag
folder vingen sammen.
Stille, stille, hjerte, sol går ned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.