Ugens naturhistorie: Et flyvende bæst i gult og sort

Vil I være med til at se nærmere på et stort og glubskt rovdyr i denne uges naturhistorie? Jamen så lad os da se nærmere på den største hvepseart i Danmark: stor gedehams.

Her i efterårsmånederne er der efterhånden ikke så mange insekter på vingerne længere. Æg, pupper, larver, nymfer og voksne individer af diverse arter begynder så småt at gøre klar til overvintring.

Men en af de arter, som stadig kan ses på vingerne, er den meget let genkendelige stor gedehams. En kæmpestor hveps på et par centimeter, der også er til at høre, når den kommer flyvende.

Alene størrelsen burde gøre den letgenkendelig fra andre gedehamse-arter som fx almindelig gedehams. Et andet kendetegn er rødlige farver på antenner, forkrop og ben. De sorte og gule farver er typiske advarselsfarver, og arten kan da også stikke med en ret kraftig gift. Det gør selvfølgelig andre arter interesserede i at efterligne den store gedehams, hvorfor rigtig mange andre og ganske harmløse arter også har røde farver på forkroppen og gule og sorte striber på bagkroppen.

Heldigvis bliver de store gedehamse ikke helt så let tirrede som almindelig gedehams og derfor forekommer stik fra stor gedehams ikke så ofte. Men tjek alligevel videoen nederst i indlægget, hvor Sebastian Klein lader sig stikke af en i DR Ultra-programmet “Bidt, brændt og stukket”.

Vi kommer heller ikke helt så tit i berøring med stor gedehams. Den er nemlig ret ligeglad med is og sodavand i sensommervarmen, da den er et rovdyr. Så i stedet fanger den insekter som bier, guldsmede og lignende eller tager larver i vegetationen, som den fodrer sine egne larver i boet med. De voksne individer vil dog gerne have nektar og træsaft eller en sukkerholdig væske, som deres larver udskiller.

Et gedehamsebo er i øvrigt næsten en historie for sig. En fascinerende konstruktion, der kan blive lige så stort som et menneskehoved. Udelukkende bygget af træsplinter og spyt. Det er da ret vildt! Boet placeres fx i hule træer, fuglekasser, lofter, under udhæng eller andre tørre steder.

Har du et bo i nærheden kan du også opleve dem komme ind i huset efter mørkets frembrud gennem et åbent vindue. De bliver nemlig tiltrukket af lys, hvis de flyver omkring om natten. Lærke husker tydeligt fra sin barndom, at man godt kunne risikere at møde sådan et par bæster i køkkenet om aftenen, når der blev luftet ud mens familien spiste i spisestuen.

Nå, men nu står den kolde periode for døren, og det betyder faktisk, at gedehamse-boene dør. Lige nu er hannerne derfor ved at parre sig med hunnerne. Men det er kun de befrugtede hunner (dronningerne), der overlever til den nye varmeperiode kommer. Og så starter hele møllen forfra med æglægning, der giver arbejdere (hunner), som hjælper med at opbygge boet, så der igen kan dannes hanner og nye dronninger til endnu en omgang.

Tilbage er vist kun at sige: Godnat og sov godt, dronninger.