Ugens naturhistorie: Gæs på træk

Om efteråret flytter mange fugle sig. Fugle kommer til Danmark nordfra, mens andre trækker fra Danmark og sydpå. Nogle af de mest bemærkelsesværdige trækkere må næsten være gæssene, når de højt skræppende og i formationer flyver over efterårshimlen. I denne uge ser vi derfor lidt nærmere på forskellige arter af gæs og deres træk.

Mange fugle tager på efterårstræk alene, mens andre flyver sydpå i store flokke. Gåsetrækkets V-formation er særligt bemærkelsesværdig, og har i lang tid fået mennesket til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de gør det. Nyere forskning viser, at V-formationen er energibesparende for de fugle, der flyver bag en anden. Dels har forskerne påvist, at den forreste fugl har en højere puls end de andre – altså at den arbejder hårdere – og dels har man ved at undersøge luftstrømmene, der dannes af vingeslagene, kunnet vise, at luftstrømmene fra den foranflyvende fugl danner en form for turbulens, der løfter vingerne på fuglen bagved. Og sådan fortsætter det altså fra forreste fugl og ned igennem rækken i V-formationen. En ret smart måde at spare energi på, når man skal flyve over store afstande.

En flok blisgæs med en enkelt bramgås flyver i den klassiske kileformation

Over de seneste mange år er gåsebestandene generelt gået meget frem. Det skyldes, at arterne er blevet fredet en stor del af året, og at der er rigtig mange vintergrønne marker i Danmark og andre NV-europæiske lande. Gæssene overvintrer i stigende grad længere mod nord, hvor der er masser af mad på markerne.

Grågåsen er gået markant frem i Danmark og ses nu i store antal året rundt

Sommeren igennem er det primært grågæssene, vi ser i Danmark. De yngler efterhånden mange steder i landet med langt over 10.000 ynglepar. De senere år er bramgås også begyndt at yngle i landet. Tidligere havde bramgås ellers kun tre yngleområder: Østgrønland, Svalbard og på nogle øer i Hvidehavet. Men i dag yngler arten bl.a. også på Island og flere steder i Østersøen bl.a. på Saltholm. En tilsvarende fremgang ses hos kortnæbbet gås. Den yngler i to adskilte bestande i Østgrønland og på Svalbard. Det er fuglene på Svalbard, der overvintrer i Danmark. Blisgås ses også i Danmark om vinteren, dog i markant mindre antal end bramgås og kortnæbbet gås. Det skyldes, at deres trækrute på vej fra Nordsibirien til Vesteuropa i høj grad går sydøst om Danmark. Det regnes ellers som verdens største bestand af gæs med ca. 1,5 mio. individer.

En flok bramgæs fra Island, hvor de er et relativt nyt indslag blandt ynglefuglene, præcis ligesom i Danmark

Et sjovt fænomen, som er blevet tydeligt over de senere år, er, at der ses mange NØ-trækkende canadagæs i juni. Det virker sært, at gæssene trækker mod Sverige, når de vel logisk set burde være midt i ynglesæsonen. Men en teori er, at de flyver til Sverige, hvor de raster, mens de fælder deres svingfjer. Men hvorfor det lige skal være Sverige, er der vist ikke nogen, der har et godt svar på.

Canadagæs ved Egå Engsø. Arten ses oftere og oftere på et lidt underligt NØ-træk i juni måned

Alle de mange tusinde gæs, som yngler nord og øst for Danmark, trækker netop nu igennem landet i store tal. Det er en storslået oplevelse, hvis man rammer en af de gode dage, hvor den ene store kile efter den anden kommer forbi. Man hører tydeligt de højlydte fugle, når de passerer gennem luftrummet over hovedet på en. For grågæssenes vedkommende ses store flokke allerede i august og september, når fuglene flyver til overnatning på søer rundt om i landet. Omkring Aarhus er det ikke ualmindeligt med mange hundrede grågæs ved både Årslev Engsø og Egå Engsø.

Vinteren igennem er der rigtig mange gæs i det danske landskab og det kan være en sjov øvelse at kigge de store flokke igennem for at se, hvor mange arter man kan finde i flokken. Måske kan man endda være så heldig at finde en af de sjældne dværggæs eller måske den smukke rødhalset gås. Men inden vi kommer så langt, er det bare med at nyde de store flokke af gæs, der bruger Danmark som transitland undervejs mod overvintringsområderne.