Ugens naturhistorie: På fuglejagt i baghaven

Det kan være ret sjovt at se, hvor mange arter man kan finde på et afgrænset område og inden for en afgrænset periode. Og at kigge efter fugle i egen have, og nærmeste omegn, er ret overskueligt. Netop det brugte vi søndagen på, da dagen alligevel stod på forskellige praktiske gøremål herhjemme.

Det skønne ved et birdrace er, at alle fugle tæller! Selv den sædvanlige solsort, skovspurv eller musvåge er lige pludselig lige så vigtig som de langt mere sjældne arter. Og så er lidt konkurrence jo altid sjovt.

Vi havde aftenen forinden samlet en liste over mulige arter, som vi med en vis sandsynlighed kunne få at se. Listen nåede op 45 arter og talte både småfugle, rovfugle, måger osv.

Vi lagde hårdt ud fra morgenstunden med at “obse” (det kalder man i daglig tale det at observere/kigge efter fuglene) fra sengen. Det startede med syngende munk lige ude i æbletræet. En art der for ganske nyligt er kommet tilbage til haven fra sine sydligereliggende vinterkvarterer.

Inden morgenmaden nåede vi hurtigt op på de første 10 arter: munk, skovspurv, ringdue, hættemåge, bogfinke, solsort, musvit, grønirisk, rød glente og gransanger.

Det kan være en stor fordel at have både øjne og ører med sig, når man skal holde øje med fuglene udenfor, mens man selv går rundt indenfor. Art nummer 11 blev grågås, som vi hørte før vi så. Herefter fulgte gærdesmutte, allike og stær, inden rødstjerten kom på listen – opdaget gennem badeværelsesvinduet.

Fuglekonge, musvåge, sølvmåge og landsvale på taget. Sanglærken hængende over hestefolden lige bag haven. Blåmejse og den farverige stillits kom på listen lige inden gærdesangeren, der var en af dagens overraskelser. Det er nemlig første gang i år, vi ser den.

Tyrkerdue, gulspurv, råge og hvid vipstjert var ikke nogen store overraskelser. Heller ikke husskade og tårnfalk (hhv. fugl nummer 29 og 30), som vi ser på daglig basis. Tornirisk og engpiber er til gengæld ikke hverdagskost her på matriklen.

Vi nærmer os slutspurten frem mod aftensmaden. Emil benytter hvert ledigt øjeblik under madlavningen til lige at kigge ud af vinduet eller gå en tur rundt om huset. Der er stadig et stykke vej til de 45.

Sildemåge, gråkrage og dagens største overraskelse – en blå kærhøg på træk. Skræppende gråænder på vej mod den lokale sø. En fasen på jagt efter aftensmaden i haven. Og endelig dagens sidste art; to overflyvende kernebidere.

Og således endte listen på 38 arter. Ganske godkendt på en dag, hvor vi rigtig meget af tiden IKKE kiggede efter fugle og endda manglede arter som rødhals, jernspurv, skovskade og sangdrossel, som vi normalt ser eller hører hver eneste dag.

Har du mon fået mod på at prøve noget lignende? Man kan faktisk finde flere arter i en helt almindelig have, end man lige går og tror. Det kræver bare et vågent øje og måske en fuglebog.