Ugens naturhistorie: Rød fluesvamp – en giftig samarbejdspartner

Sensommer og efterår er svampetid, så selvfølgelig skal vi også have en svamp med i denne uges naturhistorie. En af de mest karakteristiske svampe i de danske skove er rød fluesvamp og den skal det handle om her.

Når kalenderen har passeret midten af august og træernes blade lægger an til at skifte farve fra sommerens mørkegrøn til efterårets gul, er det tid til at gå på svampejagt.

Svampe kommer i alverdens farver og former, men en af de mest karakteristiske danske arter er rød fluesvamp. Den ligner en klassisk paddehat med en høj, hvid stok og en stor bred hat med lameller på undersiden. Præcis som en svamp ville se ud, hvis man bad et barn om at tegne en.

Udover de helt klassiske paddehattetræk, er der selvfølgelig også nogle ting, der adskiller rød fluesvamp fra alle mulige andre svampe, der også ligner klassiske paddehatte. Rød fluesvamp er rød-orange på hatten, hvor de også har et varierende antal små hvide skæl. På stokken har den et hvidt slør og ved jorden danner stokken en knold. Den kombination af karakterer gør, at man ikke bør kunne forveksle rød fluesvamp med andre arter i efterårsskoven.

For det er nemlig i skoven, man finder rød fluesvamp. Den vokser på mager bund i både løv- og granskove. Den kræver dog, at der er enten birk eller gran (sjældent bøg) i nærheden, da den lever i et intimt samspil med disse arter. Samspillet kaldes ektomykorrhiza og er en mutualistisk symbiose. På dansk betyder det, at både svamp og træ har glæde af samarbejdet.

Samspillet mellem svamp og træ er som nævnt af typen ektomykorrhiza. For at forstå, hvad det går ud på, skal man vide lidt mere om, hvordan svampe vokser. I modsætning til planter har svampe ikke rigtige rødder, men derimod noget man kalder hyfer. Hyferne er nogle tynde hvide tråde, der kryber afsted under jorden og samler næringsstoffer og vand til svampen. Men hyferne kan også noget andet. De er en meget vigtig del af svampens samarbejde med træerne. Hyferne baner sig vej ind i træernes rødder, hvor de omslutter plantecellerne inde i rødderne. På den måde er svampen i stand til at handle med træerne. Træerne producerer sukkerstoffer ved fotosyntese, som de “sælger” til svampene og modtager næringsstoffer som betaling. En handel der er til stor gavn for begge parter. Ren win-win.

De fleste har nok styr på, at rød fluesvamp er en af de giftige svampearter, vi finder i Danmark. Og det bliver også tydeligt signaleret med den kraftige røde farve. Indtagelse skulle efter sigende give symptomer som kvalme, opkast og svimmelhed og kan i sidste ende være dødelig. Så nyd den med øjnene og lad sneglene og alle de andre dyr i skoven, om at spise den.