Ugens naturhistorie: Vi siger på gensyn til løvsangerne

Selvom kalenderen stadig står på august, er der fuld fart på efterårstrækket hos fuglene. Sangerne er nogle af de første fugle, der vender næbbet mod syd efter en forhåbentlig vellykket ynglesæson. Denne uges naturhistorie er en hilsen til den charmerende løvsanger.

Sommeren synger på sidste vers, lige om lidt står der september på kalenderen og så er det officielt efterår i menneskenes verden. I fuglenes verden derimod, har det været efterår i noget tid efterhånden. Mange af de arter, der udelukkende lever af insekter, har pakket kufferten og er klar til den lange rejse mod vinterkvartererne i tropisk Afrika.

Nogle af de arter, der er hurtigst til at forlade landet, er sangerne. Kærsanger, rørsanger, gærdesanger, tornsanger og ikke mindst løvsanger. Her i den sidste tredjedel af august, er der fuld fart på trækket af sangerne og en af dem, man ofte ser pile rundt i buskene, er løvsangeren, der er på jagt efter lidt insekter, inden rejsen går videre.

Mange af sangfuglene trækker om natten i stor højde, mens de bruger dagen på såkaldt busktræk, hvor de nærmest flyver fra busk til busk. Det giver dem mulighed for at fortsætte rejsen samtidig med, at de kan finde insekter i buskene.

Når man står på et træksted i slutningen af august, kan buskene være levende af de små vimre sangere, der stille og roligt vimser forbi. Hvis det er en god dag, kan man være så heldig, at en af løvsangerne oven i købet synger et par strofer. Fuglesangen er jo ellers primært noget, der hører foråret og sommeren til, men her på trækket, kan man være heldig at høre de smukke triller og dalende toner. Hvis man skulle sætte toner til oplevelsen af et blad, der daler mod jorden på en næsten vindstille efterårsdag, ville det nok ende med at lyde nogenlunde, som løvsangerens sang (lyt her). Den vækker stor glæde, når man hører den første gang i slutningen af april og løvsangerne endelig er vendt hjem igen. Men her på efterårstrækket, er det nogle andre følelser, der vækkes. Måske lidt vemod over, at der går otte måneder, før vi ses igen.

I løbet af de otte måneder gennemfører de små løvsangere en helt ufattelig rejse. De fugle, der yngler i Danmark, skal hele vejen til tropisk Vestafrika, mens de skandinaviske fugle, som vi også ser i Danmark på trækket, skal til tropisk Østafrika. En farefuld rejse på mindst 6.000 km hver vej. Tænk over det, når I til foråret hører årets første løvsanger. En budbringer fra Ghana med besked om, at sommeren står for døren.

Indtil da gælder det om at nyde alle de løvsangere, man kan komme i nærheden af, inden den sidste forlader landet omkring d. 20. september. God rejse – og på gensyn til april!