August,  Bier,  Insekter,  Planter,  Sommer,  Ugens naturhistorie

Ugens naturhistorie: Klokkernes bier

Den danske natur er, eller har været, hjem for mere end 280 arter af vilde bier. De har alle deres helt særlige historier at fortælle. Nogle er sociale, nogle er meget kræsne, andre spiser hvad-som-helst. I denne uges naturhistorie kigger vi nærmere på et par af de arter, der kun samler pollen på klokkeblomster.

Gennem årene er der registreret mindst 286 arter af vilde bier i Danmark. Ca. 40 % af dem hører til i kategorien af oligolektiske arter. Altså arter, der kun finder føde på én eller ganske få arter af planter. En af de plantegrupper, der har sine helt egne bier, er klokkeblomsterne.

Klokkeblomsterne er i skrivende stund vært for seks forskellige arter af bier i Danmark, og her skal I møde to af de mest udbredte af de seks arter, nemlig klokkehumle og rødhalet høstbi.

En klokkehumle på vej ind i en klokkeblomst. Bemærk den karakteristiske ferskenfarvede bagdel og de store klumper af pollen på lårene.

Klokkehumle er, som navnet antyder, en humlebi. Ligesom de andre humlebier lever den et socialt liv med en dronning og et antal arbejder, der hjælper med at opfostre larverne i boet. Et klokkehumlebo har typisk mellem 80 og 150 arbejdere, som flyver i pendulfart mellem klokkeblomster og boet. Det er hårdt arbejde at samle pollen nok.

Klokkehumle på liden klokke. Også her ses en stor klump pollen på bagbenet.

Klokkehumle er særligt glad for arten liden klokke, hvor man fra juni måned kan se først arbejdere og siden hanner i fuld gang med at samle mad. Arbejderne flyver utrætteligt fra klokkeblomst til klokkeblomst, hvor de samler den lilla pollen i store klumper på bagbenene. Når der er fyldt op, flyver de retur til boet, hvor klokkehumlerne bruger gamle yngleceller som depot, så der er altid er mad til larverne.

Udover den ferskenfarvede bagdel, er den delte gule tegning forrest på bagkroppen et vigtigt kendetegn på klokkehumle.

Den anden af de to arter, der kan findes i det meste af landet, er rødhalet høstbi. Det er en af de mange enlige bier, som i modsætning til humlebierne, ikke lever i sociale kolonier. Rødhalet høstbi flyver ret koncentreret fra starten af juli og forsvinder igen midt i august.

En hun af rødhalet høstbi på vej ind i en klokkeblomst. Pollenkurven på bagbenene er fyldt godt op.

Hos rødhalet høstbi er det hunnerne, der tager det hårde slid. Hannerne flyver patruljerende rundt i områder med mange klokkeblomster, hvor de leder efter hunner, de kan indfange til parring. Derefter ligger alt arbejdet hos hunnerne.

Det er altså hunnerne, der står for at grave redegange, samle pollen og lægge æg. Rederne graves typisk i områder med lidt tættere vegetation. Der hjælper planterødder til at stabilisere jorden, så gangene ikke så let styrter sammen.

En rødhalet høstbi dybt begravet i en klokkeblomst. Her kan man også se, hvorfor arten har fået sit navn: bagdelen er rød.

Det er ved at være for sent til rødhalet høstbi for i år, men klokkehumlerne kan ses et par uger endnu, hvis man finder et godt naturområde med masser af klokkeblomster. God jagt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.