Ugens naturhistorie: Verdens mindste måge

Vi tilbragte weekenden i det sønderjyske. Emil kunne selvfølgelig ikke undlade at kigge lidt efter fugle ved Gråsten, hvor vi boede. Det kom der et par fine arter ud af – bl.a. fiskeørn og dværgmåge, som det nu skal handle om i ugens naturhistorie.

Dværgmågen er – meget passende – en meget lille måge. Faktisk er det verdens mindste. Den yngler kun i et begrænset omfang i Danmark, og derfor er det en art, vi mest ser her i landet på forårs- og efterårstræk. Ligesom odinshanen vi skrev om i sidste uge.

Læs også: Ugens naturhistorie: Skal du nå at se en odinshane

Fredag-søndag var vi på weekendtur med Lærkes forældre i Sønderjylland og her havde vi lejet et lille feriehus ned til Nybøl Nor, der er en del af Flensborg Fjord. Her midt i september er der for alvor kommet gang i fuglenes efterårstræk og det er altid spændende at se, om der kommer lidt fugle forbi, når man er et nyt sted.

Weekenden var domineret af østenvind, og i den vindretning kommer der ofte en del vandfugle ind gennem Østersøen på vej mod overvintringsområderne i Vadehavet eller længere ude i Nordsøen. Det gælder kjover, forskellige ænder og gæs og ikke mindst de fine små dværgmåger. Det er ikke så tit vi ser dværgmåger hjemme i det østjyske, så vi (eller i hvert fald Emil) håbede på et par stykker af dem.

Det var lige præcis hvad det kunne blive til – et par stykker. Selvom der på nordspidsen af Als, godt 20 km mod nord, trak næsten 500 forbi om lørdagen, blev det “kun” til to fugle for os. Heldigvis var de så venlige at flyve frem og tilbage i det samme område i lang tid, så der var god tid til at nyde dem. De kom desværre ikke rigtig indenfor ordentlig fotoafstand, men mindre kan også gøre det.

Dværgmågerne er nogle små fine måger, der på ternemanér fanger en stor del af føden på vandoverfladen. De flyver let og elegant afsted over vandet og snupper små insekter eller krebsdyr, som udgør størstedelen af deres føde.

De voksne dværgmåger kan minde om hættemåger, men er mindre. Når man ser dem på træk, er det ofte den mere terneagtige flugt, der afslører dem. I modsætning til hættemåger mangler de helt sort på vingeoversiden. Til gengæld er vingeundersiden mørk, hvor den er lys hos hættemåge.

De fugle, vi så i weekenden, var ungfugle. De kan kendes på de tydelige mørke tegninger på vinger og ryg og et sort endebånd på halen. I løbet af efteråret eller først på vinteren skifter de fjerene på ryggen, så de erstatter de sorte tegninger med helt grå fjer.

Del dette indlæg

Facebook

Twitter

Linkedin

Email