Ugens naturhistorie: Edderkop i mariehøneklæder

Edderkopper er ikke kun behårede og klamme væsner, der kravler rundt under din seng. Der findes edderkopper, der er direkte smukke. Ugens naturhistorie handler om én af dem, nemlig arten med det meget passende navn “mariehøneedderkop”.

Hvert år, når kalenderen har passeret midten af april og solen efterhånden har fået en del magt, kommer mariehøneedderkopperne frem fra deres underjordiske hjem. Det sker, når mariehøneedderkopperne bliver kønsmodne.

Mariehøneedderkopperne kigger ud i forårssolen for at parre sig. Men det er altid hannerne, der laver alt det hårde arbejde. For når solen for alvor varmer på sydvendte og sandede skråninger går de mariehønefarvede hanner, med den røde bagkrop med fire sorte pletter, på damejagt. Og de sorte hunedderkopper? Ja de bliver faktisk fortsat under jorden og venter på at blive fundet. Når hannerne har fundet et spind med en hun, kravler han ned til hende. Hvis han er heldig, og det er han for det meste, når han at parre sig med hende, inden hun æder ham. Sådan ender livet for mange hanner af mariehøneedderkop.

For hunnernes vedkommende ender deres dage også med, at de bliver ædt. Efter at have spist den han, der lige har parret sig med hende, lægger hun en masse æg i en ægsæk. Som den gode moder hun er, flytter hun ægsækken op og ned i det underjordiske hjem for at sikre, at de altid er ved den helt rigtige temperatur. Når æggene klækker lever ungerne sammen med deres mor hele efteråret og vinteren. Når det bliver forår dør moderen og ungerne spiser hendes krop inden de selv kravler ud i verden, som bittesmå nye mariehøneedderkopper.

Mariehøneedderkopperne bor i et hjem, der består af et rør af spindelvæv med et lille tag over. Taget er spundet af meget fint spind, der strækker sig ud på jorden over røret.

De bor i det underjordiske hjem i flere år, inden de bliver kønsmodne, og de kommer stort set aldrig op på overfladen, før de skal parre sig. Livet i det rørformede spind er også baggrunden for artens andet navn. Den kaldes nemlig også “rørkartespinder”.

Når man ikke forlader sit hjem, skulle man tro, at det var svært at skaffe føde. Men det fine spind, der udgør boligens tag, er en dødsfælde for forbipasserende bytte. Når en bille, eller andre uopmærksomme dyr, vader hen over taget, vil de klistre let fast i den snaskede masse, hvorefter edderkoppen kommer susende op af røret for at gøre det endeligt af med dem. Ofte er området omkring hulen dækket af dækvinger og andet hårdt materiale fra de dyr, der har måtte lade livet for at blive til edderkoppekost.

Mariehøneedderkoppen er, særligt for hannens vedkommende, en virkelig bemærkelsesværdig og ganske smuk edderkop. Den er ikke særlig udbredt i Danmark, hvor den faktisk kun findes i Jylland. Danmark udgør da også et af dens nordligste levesteder, da den er meget varmekrævende. Men måske vil den blive mere og mere almindelig i Danmark i takt med det varmere klima.

Skal du selv på jagt efter den betagende edderkop, skal du huske at tjekke kalenderen. Du finder dem nemlig lettest i april og maj, når hannerne kun har hunner i hovedet. Vil du finde dem på andre tider af året, er de godt skjulte under jorden og bliver oftest afsløret af de mange billerester i deres spind.