Ugens naturhistorie: Rørskovens blå juvel

Der var engang, hvor blåhalse var noget man kun så i maj, når de var på vej fra vinterkvarterne til ynglepladserne langt mod nord. Sådan er det heldigvis ikke længere.

Der skete mange spændende ting i 1992. Danmark vandt EM i fodbold, stribetæge og hvepseedderkop dukkede op i Danmark for første gang og den største invasion af aftenfalk i nyere tid stod på over nogle dage i slutningen af maj. Mere end 40 fugle kunne ses på en dag i Skagen. Det er ikke sket siden.

Men der skete også noget andet på fuglefronten i 1992. I marsken i det allersydvestligste Jylland dukkede en lille drossellignende fugl med blå strube op. En dag i slutningen af marts, eller måske starten af april, sad den i toppen af en pilebusk og sang med sin kraftige, klare stemme. Melodiske toner, måske med et par imitationer af landsvale eller en musvit. Det var en blåhals, og fuglen var den ene halvdel af det første ynglepar i Danmark i mere end 100 år.

Der findes to racer af blåhals. Den sydlige, som yngler i Danmark, kan kendes på, at den har en hvid strubeplet midt i alt det blå på halsen. De overvintrer i Middelhavsområdet eller lige syd for Sahara og ankommer til Danmark i sidste halvdel af marts og starten af april. Den nordlige race har en orange plet, hvor den sydlige er hvid. Den yngler i Skandinavien og Rusland og overvintrer i det sydøstlige Asien.

Tidligere var blåhalse noget, man kunne opleve på træklokaliteter i maj måned, når ynglefuglene af den nordlige race var på vej fra vinterkvartererne til ynglepladserne højt mod nord. Men det har ændret sig.

Under det store atlasprojekt midt i 1990’erne var der sikre ynglepar i fire 5×5 km kvadrater i marskområdet. Da man gentog øvelsen og lavede en atlasundersøgelse af de danske ynglefugle i midten af 2010’erne, var det tal eksploderet. Der var sikre eller sandsynlige ynglepar i hele 226 kvadrater.

Blåhalsene har efterhånden indtaget de fleste områder med rørskove i Jylland og de begynder også at dukke op på steder, der ikke er så rørskovsprægede. Øst for Lillebælt er det stadig et halvsjældent syn med ynglende blåhals, men mon ikke de finder vej til øerne i løbet af det næste årti, på samme måde som de har spredt sig i Jylland?

Billederne af sydlig blåhals i denne uges naturhistorie, er taget på en ret klassisk lokalitet for arten, nemlig i Vester Hassing slamdepot på nordsiden af Limfjorden. Området består af to bassiner på i alt ca. 75 ha. omgivet af høje diger. Indenfor digerne er området dækket af rørskov med spredte pilebuske.

Blåhalsene kan synge hele dagen, men aktiviteten er oftest størst tidligt om morgenen eller efter solnedgang. Hvis det stadig er lyst kan man se blåhalsene synge fra toppen af pilebuskene eller i sangflugt, når de flyver fra busk til busk, mens de synger for fuld hals. Det er fantastisk at opleve de smukke fugle, rørskovenes blå juveler.