Forårets sidste trækdag – Gjerrild Nordstrand lørdag d. 5. juni 2021
Foråret har været under middel, hvad fugle angår, både nationalt og for mig personligt. Det kolde forår har holdt en masse sjove fugle tilbage og jeg har ganske enkelt ikke haft tid til at komme i felten. Men juni er startet med masser af varme, og der var en ledig dag i kalenderen denne morgen. Nu skulle foråret sluttes af med manér.
Jeg kørte til Gjerrild Nordstrand allerede fredag aften efter Magnus var lagt i seng. Planen var at sove i bilen og stå op en god times tid før solopgang og gå sommerhusområdet igennem for syngende fugle. Varmefremstød i starten af juni kan kaste hvad som helst af sig. Der havde også været et større rykind af den sjældne buskrørsanger i Danmark i dagene op til, så den art var helt klart på radaren.
Men inden jeg kom så langt nåede jeg at opleve den mest fortryllende solnedgang med marsvin, der jagede helt tæt på kysten i det smukkeste lilla aftenlys. Helt fortryllende.
Det er længe siden, jeg har sovet i bilen, så jeg havde glemt, at pladsen i virkeligheden er lidt for kort, så jeg var nødt til at ligge diagonalt for at kunne ligge nogenlunde udstrakt. Men da jeg først havde fundet mig til rette, sov jeg faktisk ret godt. Jeg vågnede kl. 03.13, to minutter før vækkeuret skulle ringe. Jeg stod op, kogte mig noget havregrød og vand til kaffe på Trangiaen, og så var det ellers tid til at se fugle.
En gåtur på en lille time rundt i sommerhusområdet gav ikke noget usædvanligt. Gulbuge, havesangere, munke, gransangere og solsorte dominerede lydbilledet og i et krat ud mod kysten, sad en kærsanger og sang. Men desværre ingen buskrørsanger.
Lidt efter solopgang var jeg på plads på obsposten sammen med Rasmus Due Nielsen (RDN) og Jørgen Staarup Christensen (JSC). Starten af juni plejer at være et tidspunkt på året, hvor der ikke er ret mange trækfugle tilbage. De er alle sammen nået frem til ynglepladserne. Til gengæld er det også et tidspunkt, hvor der kan komme rigtig sjældne fugle.
Det er ikke kun buskrørsangere, der har optrådt i pæne tal i dagene op til d. 5. juni. Også biæder, rosenstær og pirol er set mange steder. Da morgenens runde ikke gav syngende buskrørsanger, var det biæder, rosenstær, pirol og turteldue, der stod øverst på ønskelisten over arter, der realistisk set godt kunne dukke op. Jeg mangler alle fire arter på min Østjyllandsliste og det er kun pirol jeg har set i Danmark tidligere.
Morgenen forløb med overraskende mange trækkende bogfinker, lidt gule vipstjerter, skovpibere, kernebidere og mursejlere. Der havde tydeligvis været fald af havesangere i krattene, som nu skulle videre i det, for fuglekiggere, altid spændende busktræk, hvor småfuglene flyver tæt forbi på vej fra busk til busk. En håndfuld blev det til. Omtrent ligeså mange løvsangere trak forbi og i en af finkeflokkene gemte der sig en broget fluesnapper, ligesom vi havde en lille håndfuld kvækerfinker (eller den samme fem gange?), hanner i smuk sommerdragt. Det er ret sent med kvækerfinke i starten af juni. Herligt, at der faktisk var lidt fugle at se.
Omkring kl. 6 råbte RDN “hov!”, sekundet efter råbte JSC “biæder!” og jeg stod bare forvirret tilbage og kunne hverken se eller høre noget, der minder om biæder. De to andre havde hørt to kald fra en biæder, der trak over obsposten, men der var ingen, der så fuglen. Træls! Den ville jeg gerne have hørt!
Det er aldrig sjovt at misse sjældne fugle. Heller ikke selvom fuglen aldrig blev set. Jeg havde virkelig håbet at få biæder på listen, men sådan skulle det åbenbart ikke være i denne omgang.
De næste timer fortsatte stille og roligt uden de store overskrifter. En flok canadagæs trak mod NØ lavt over rapsmarken. Det er virkelig blevet en ting over de senere år med dette tidlige sommertræk af canadagæs. Klokken var nu et pænt stykke efter kl. 8 og trækket havde været i gang i næsten fire timer. Naturligt nok var det stilnet noget af og RDN havde forladt obsposten for at tage tilbage til familien i sommerhuset. Til gengæld havde vi fået selskab af Morten Borup. Han ankom lige i rette tid til at opleve et meget hektisk kvarter.
Ca. kl. 8.50 opdagede jeg en større fugl, der lå og kredsede nede over skoven. Jeg så den kun kort i håndkikkerten og vidste ikke, hvad det var, så jeg ville tjekke den i teleskopet. Obsposten ligger lige i kanten af en rapsmark, og rapsen er så høj, at det er svært at kigge henover den med teleskopet. Så det var først, da fuglen havde skruet sig lidt højere op, at jeg kunne se den i teleskopet. En sort stork! YES! Min første selvfundne sorte stork og mit kun andet møde med arten i Danmark. Fantastisk! Der fik jeg taget revanche for den missede biæder, selvom det dog ikke var en ny ØJ-art.
Da vi havde kigget på storken i små ti minutter og fået alarmeret RDN i sommerhuset, var der dukket en håndfuld våger op sammen med storken. Jeg besluttede at tjekke vågerne for at se, om der skulle være en hvepsevåge i flokken. Det første jeg så var oversiden af en rovfugl. Den var mørk med tydelige lyse felter i hånden og et hvidt u-formet bånd over gumpen. “SKRIGEØRN,” råbte jeg! De to andre fandt hurtigt fuglen, der lå nederst i skruen af våger. JSC ville ringe til RDN igen for at alarmere ham om ørnen, men RDN kom ham i forkøbet og ringede JSC op med samme besked. Vi havde åbenbart fundet fuglen nærmest samtidig fra hver vores obspost. RDN stod lidt tættere på fuglen og kunne bekræfte, hvad vi også tænkte ude på Nordstranden. Fuglen var en lille skrigeørn.
Jeg har fundet lille skrigeørn før. Det var i juni 2017 på Molslaboratoriet, men det var rart med en gentagelse. Og så kun ca. ti minutter efter jeg fandt den sorte stork. Sikke en kombo! Kortvarigt kunne de endda ses kredse i samme skrue over skoven.
Skrigeørnen lå langt inde i land og vi kunne ikke få ordentlige billeder af den fra obsposten, så jeg besluttede at køre ind til Marshøj lige nord for Gjerrild by for at komme lidt tættere på den. Desværre var både stork og ørn væk, da jeg nåede frem. Jeg valgte at blive stående i håb om, at der ville dukke noget andet sjovt op. Omkring kl. 10 kom der så en melding ude fra obsposten: En trækkende turteldue! Jeg spejdede det bedste jeg har lært ud mod kysten for at se, om jeg kunne få øje på den, men det lykkedes desværre ikke. Endnu en art jeg virkelig gerne ville se, men for anden gang den dag missede jeg hittet.
Omkring kl. 10.50 lettede skrigeørnen fra skoven. Den havde åbenbart sat sig i et træ, men var nu på vingerne igen. Det lykkedes mig at få noget video og et par billeder af fuglen inden den trak afsted mod SØ. Nedenstående fire billeder er fra videoen.
Jeg blev på Marshøj til kl. 11.45, hvorefter jeg pakkede sammen og kørte retur til Nordstrand for at se, om Morten stadig var der. Han var også ved at pakke sammen, så turens sidste fugleoplevelse blev en hun af rødrygget tornskade, der sad frit fremme i toppen af en busk lige ved siden af grusvejen. Bilen fungerer som et glimrende skjul, så jeg kunne fotografere den smukke fugl på måske 5 meters afstand.
Derefter gik turen hjemad efter en dag med to rigtig gode ædelarter. Det kommer nok aldrig til at ske igen, at jeg finder lille skrigeørn og sort stork med ti minutters mellemrum. Alligevel var det med en lidt skuffet fornemmelse, at jeg pakkede teleskopet i bilen. Jeg var jo kommet for at få nye arter til ØJ-listen. Der kom faktisk to arter, som jeg aldrig har set i Danmark før og så missede jeg dem begge. Øv! Det tager lige toppen af glæden over de to gode fund, jeg trods alt også præsterede.
Man må jo også bare sige, at Gjerrild endnu engang viser klassen. Det er et af de allerbedste steder i Østjylland til sjældne fugle. Og man må sige, at foråret blev afsluttet med manér på trods af de to missede fugle!