Juni,  Planter,  Sommer,  Ugens naturhistorie

Ugens naturhistorie: Den anglofile græs

Det summer af liv, og blomsterne vælter frem derude. Og i denne uge skal vi da også netop have en fat i plante til ugens naturhistorie. Det skal handle om engelskgræs, som hverken er græs eller særlig engelsk. Men hvad er den så?

Engelskgræs er med stor sandsynlighed en plante, du har set, selvom du måske ikke kender den af navn. Den har særligt to voksesteder: tæt på havet på strandoverdrev og -enge og langs større veje.

Det kan måske lyde lidt underligt, at denne plante har to så vidt forskellige levesteder. Det ene er nærmest så langt fra menneskelig påvirkning, som man kan komme, mens det andet er lige midt i noget af det mest forstyrrede, vi mennesker kan frembringe.

Men fællesnævneren er salt. NaCl. Havsalt og vejsalt.

Engelskgræs besøges af mange insekter. For eksempel sommerfuglen okkergul pletvinge

Engelskgræs er nemlig salttolerant, hvilket kun relativt få plantearter er. En anden er jordbærkløver, som vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Læs også: Ugens naturhistorie: Det salte jordbær

Det er hårdt at vokse i områder med meget salt. Og det kan derfor være nødvendigt med nogle særlige tilpasninger. Engelskgræs er ikke en græs, selvom dens blade måske godt kunne ligne, da de er ret smalle. Men faktisk er bladene samtidig tykke som hos andre sukkulenter. På den måde kan der opbevares en del væske i bladene, hvilket er en rigtig god tilpasning til at leve meget salte steder.

Engelskgræs står i tue og ofte rigtig mange individer sammen, så der dannes et helt lyserødt tæppe

Det er ikke til at tage fejl af, når man kommer til et strandoverdrev med meget engelskgræs. De kan farve et område helt lyserødt, når de blomstrer. Det gælder også langs vores veje, hvor man også kan møde tætte tæpper af engelskgræs, der nyder godt af vinterens rundhåndede leverancer af vejsalt.

Blomstringen er på sit højeste fra sidste halvdel af maj og i løbet af juni måned, men du kan finde blomstrende engelskgræs helt hen i september. Den meget lange blomstringstid er guf for strandoverdrevenes insekter. Der er nemlig masser af mad i engelskgræs, som ofte kan være en af de mest udbredte blomster i de områder, hvor den vokser.

Sorthvid jordbi tvinger de sidste dråber nektar ud af den næsten afblomstrede engelskgræs

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.