Insekter,  Juni,  Sommer,  Sommerfugle,  Ugens naturhistorie

Ugens naturhistorie: Hedepletvinge – en nordjysk specialitet

På flere af de nordjyske heder kan man fra slutningen af maj og frem til starten af juli opleve en af Danmarsk fineste sommerfugle. Nemlig den smukke, men sjældne, hedepletvinge.

Ligesom så mange andre arter af sommerfugle, er hedepletvinges historie i Danmark, en trist historie om tilbagegang og lokal uddøen. I starten af 1900-tallet fandtes hedepletvinge på mange lokaliteter i Jylland og på nogle få lokaliteter i Nordsjælland. I dag findes den kun i Nordjylland.

En voksen udgave af den fine hedepletvinge, der er beskyttet af EU Habitatdirektivet.

Heldigvis ser det ud til, at tilbagegangen for hedepletvinge er stoppet. Den er fundet på mange af de gamle levesteder og på nogle enkelte nye, så måske er den endda i svag fremgang. En del af hedepletvinges held skal nok findes i, at den står på EU Habitatdirektivets bilag II. Dermed skal der udpeges habitatområder, hvor arten har særlig beskyttelse og hvor der bliver gjort en hel del for at sikre bedre levevilkår for arten. I Danmark er der udpeget ti af den slags områder for hedepletvinge.

Hedepletvinges larver lever af djævelsbid, som er de fine blå-lilla blomster på billedet her. Nældens takvinge kan også lide djævelsbid.

De voksne sommerfugle flyver på heder, i klitter eller på overdrev, hvor planten djævelsbids er talrig. Det er nemlig den eneste plante, som larverne af hedepletvinge spiser.

Når kalenderen nærmer sig 20. maj, begynder hedepletvingerne at røre på sig. Hannerne, der er de mest aktive, flyver afsted lavt gennem vegetationen på udkig efter uparrede hunner. Hunnerne er så tunge af æg, at de flyver dårligt, så det er hannerne, der laver det opsøgende arbejde.

Hedepletvingelarver samlet i et fint spind.
En larve er gået på opdagelse for sig selv.

Når de har parret sig, lægger hunnerne en tæt klump af æg på undersiden af et blad fra djævelsbid. Æggene klækker kort tid efter og larverne spinder et spind rundt om hele kolonien og rundt om foderplanten. Her kan larverne ligger i nogenlunde sikkerhed og spise sig store i djævelsbid. Når de har spist et blad rykker hele flokken videre til det næste.

Larverne overvintrer også sammen i spindet og allerede sidst på vinteren eller i starten af marts genoptager larverne aktiviteten i deres fælles spind. Først når tiden nærmer sig til, at larverne skal forpuppe sig, begiver de sig ud på egen hånd.

Et billede af ældre dato (fra 2015), hvor det lykkedes Lærke at få et eksemplar af hedepletvinge på hånden.

Lige nu flyver hedepletvingerne på de nordjyske heder og klitter og hvis man på de kanter, er hedepletvingerne helt klart et besøg værd. De smukke sommerfugle er lige til at blive glad af!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.