
Ugens naturhistorie: Det salte jordbær
På den øverste del af strandengene langs de danske indlandskyster kan du være heldig at finde en ganske særlig kløverart, der i frugt ligner et fint lille jordbær. Den lille plante hedder selvfølgelig jordbær-kløver, og når du alligevel er på jagt efter den på strandengen, vil vi opfordre dig til at kigge efter noget andet ganske specielt. Strandengen er nemlig opdelt i tydelige zoner.
Hvis du har tilbragt bare lidt tid i naturen har du nok allerede en fornemmelse af, at bestemte arter har typiske levesteder. Nogle foretrækker skov, andre vil hellere være i det åbne land, mens andre igen findes på fugtige lokaliteter i søer og åer.
Dyrene kan, hvis forholdene ikke er helt i orden, flytte sig over større eller mindre afstande, mens planterne er mere fastlåste i deres placering. Derfor er planter fremragende indikatorer for en lokalitets tilstand på en lang række parametre.

Et af de steder, hvor planternes forskellige behov/tolerancer bliver allermest tydeligt, må næsten være på strandengene. Strandenge er saltpåvirkede fra de have, fjorde eller bugter, som de ligger ud til. Noget af strandengen kan til tider være dækket af saltvand og andre gange trækker vandet sig tilbage, mens det efterlader sig en saltholdig jord.
Der er ikke mange planter, der trives med store mængder af salt. Derfor inddeles vegetationen på strandengen let i forskellige zoner, der afhænger af, hvor salttolerante de enkelte arter er. På den måde opstår fx kvellerzonen, annelgræszonen, harrilzonen osv. Se Kirsten Tinds fine tegnede oversigt over strandengens planter her.

Øverst på strandengen finder vi en af de arter, der ikke er meget salttålende, men dog tolerant, nemlig jordbær-kløver. Når den blomstrer, ligner den til forveksling ganske almindelig hvidkløver, men når frugten udvikles, ligner samlingen af frø i blomsterhovedet et ganske fint hvidt/lyserødt jordbær. Se billedet øverst i indlægget.
Som nævnt er jordbær-kløver ikke direkte salt-elskende, men arten har tydeligvis fundet sin egen lille niche på den øverste del af strandengen. For arten findes stort set aldrig på deciderede indlandslokaliteter. Du kan se et udbredelseskort for arten på Naturbasen.dk. Derimod kan andre strandengsarter som engelskgræs og strand-vejbred fx findes langs de danske motorveje inde i landet, hvor de nyder godt af den salt, der spredes om vinteren.

Du vil muligvis også synes om

Ugens naturhistorie: Fint besøg i havens vilde naturområde
juli 10, 2021
Ugens naturhistorie: Den flyvende flamme
juli 17, 2021
En kommentar
Pingback: