Kongeederfugl og andre herligheder ved Øer

I går, lørdag d. 13. november, var jeg endnu engang kørt til Øer. Det blev bl.a. til en smuk kongeederfugl, et par sortstrubede bynkefugle og flere flokke af de charmerende sortgrå ryler.

Vejrudsigten var egentlig ikke noget at råbe hurra for. 8 grader, 6-8 m/s fra SØ og risiko for finregn det meste af formiddagen. Men jeg var alene hjemme og havde de fleste af dagens lyse timer til rådighed, så der var ingen vej udenom. Jeg skulle til Øer.

Efter et kort stop i Føtex i Ebeltoft for at købe instantkaffe (jeg havde kun fået varmt vand med og det er jo ligesom ikke nok, vel!), ankom jeg til p-pladsen for enden af Øreflak lidt efter kl. 8. Radaren afslørede at regnen lå langt nede over Sjælland og ikke så ud til at komme nærmere lige foreløbig. Et godt udgangspunkt.

Jeg opdagede hurtigt, at en stor del af de 2.500 ederfugle, der holder til i farvandet rundt om Ebeltofthalvøen, lå ret tæt på land umiddelbart vest for min position. Jeg besluttede derfor at starte med at prøve at genfinde den kongeederfugl, som Kent Olsen fandt d. 6. november.

Blæst og bølger er ikke de bedste forhold, når man skal finde en kongeederfugl i en stor flok af ederfugle. Fuglene gynger op og ned på bølgerne, så de kan være skjult i bølgedale i kortere eller længere perioder, men med tålmodighed skal det nok lykkes. Efter at have brugt ca. 20 minutter på stille og roligt at gennemgå flokken fik jeg et kort glimt af den store gule knop over næbbet på kongeederfuglen og de næste fem minutter så jeg fuglen rigtig fint og fik også filmet den og taget et par billeder gennem teleskopet. Dejligt at se den ordentlig efter en mildest talt dårlig obs af nok samme fugl året før.

Næste mål var at se, om jeg kunne finde noget spændende over havet. Der har været set en del polarlomvier på den svenske vestkyst og med SØ-vinden kunne jeg jo være heldig, at der ville komme sådan en trækkende forbi. Det blev dog kun til alk. Der lå også en masse sortænder ret tæt på kysten, men der gemte sig desværre ikke en amerikansk sortand i flokken. Det havde ellers været sjovt. Bedste fugl blev en sortstrubet lom, der trak mod vest et godt stykke ude.

På et tidspunkt dukkede to andre fuglekiggere op i håbet om at se kongeederfuglen. Jeg forsøgte at guide dem til, hvor de skulle kigge, men inden de nåede at få set fuglen, lettede hele flokken, skræmt op af en lille båd. I løbet af de næste 10-15 minutter begyndte ederfuglene at vende tilbage og på et tidspunkt opdagede jeg kongeederfuglen komme flyvende med to almindelige ederfugle. Jeg fik råbt de to nytilkomne op og forklarede, hvor den var landet. Ederfuglene drev dog hurtigt mod vest og på et tidspunkt lykkedes det mig igen at finde kongeederfuglen i en flok, helt om på vestsiden af Ebeltofthalvøen. Jeg kaldte igen på de to, men jeg gik videre, inden de med sikkerhed fik set fuglen. Jeg ved ikke, om de begge endte med at se eller om de måtte gå tomhændede hjem.

Resten af turen gik med at tjekke vadefugle og med at prøve at finde en sjov piber, en sjælden lærke, en dværgværling eller måske en nonnestenpikker. På landtangen, der adskiller lagunen fra havet syd for indsejlingen til Øer Marietime Ferieby, er der ofte mange rastende småfugle. På denne tur blev det dog kun til en enkelt rørspurv, tre gulspurve, et par tornirisker og 5 hvide vipstjerter. Ingen hits, men det er altid spændende at gå en tur på tangen. En eller anden dag letter der en dværgværling eller en korttået lærke derude.

Heldigvis er de sortgrå ryler efterhånden ankommet i pæne tal. Største flok i dag var på 26. De charmerende vadefugle, der altid gæster Danmark om vinteren, har en forkærlighed for stenede kyster og kan derfor ofte ses på høfderne, hvor de er bemærkelsesværdigt ligeglade med at bølgerne skyller indover stenene. Det sker også, at de fouragerer i opskyllet tang sammen med sandløbere og stenvendere.

Sidste stop på denne tur blev ved Ebeltoft Færgehavn. De store flok på op mod 1.000 hjejler var på plads sammen med ca. 110 almindelige ryler, godt med rødben og strandskader og et par storspover. I det store område nord for lagunen rastede der et par storstrubede bynkefugle og fire blåmejser, men ellers var det ret fugletomt. I et af havnebassinerne dykkede en alk (desværre ikke en polarlomvie) og et par steder stødte jeg på skærpibere.

Alt i alt en fin dag, hvor kongeederfuglen selvfølgelig løb med det meste af opmærksomheden. Det var en dejlig tur, selvom det desværre ikke blev til noget rigtig sjældent. Mon ikke det var årets sidste rigtige heldagsfugletur for mig? Det vil tiden vise. Men nu nærmer vinteren sig, hvor fokus nok skal være mere på rastende gæs på markerne og den slags. Jeg mangler stadig en del af gæssene på min østjyllandliste, så det må hellere blive til en tur eller to vinteren over, inden forårstrækket banker på døren igen til marts.