
Efteråret sejler til Risskov
Faste læsere af ugens naturhistorie kan nok huske, at vi for et par uger siden skrev om, at der er set ualmindeligt mange gråsejlere i Nordeuropa i anden halvdel af oktober i år. Det forsatte ind i november, og i går nåede en gråsejler til Risskov.
Tirsdag d. 17. november – en arbejdsdag som så mange andre. Klokken var blevet lidt over 12 og min mave fortalte mig, at det var tid til frokostpause. Jeg havde ikke nogen madpakke med, så jeg ville gå i Matematisk Kantine efter en sandwich. Jeg spurgte et par kolleger (bl.a. Morten DD) om de ville med, men de var lige midt i et møde, så de takkede nej.
Jeg tog et mundbind på, gik ned ad trappen og ud ad døren. Klokken var på dette tidspunkt ret præcist 12.15. Inden jeg ville krydse vejen på min færd mod kantinen, tog jeg telefonen op af lommen. Et lille symbol i toppen af min skærm fortalte mig, at der var en besked i Messenger. Jeg åbnede den og kunne se, at det var Andreas, der havde skrevet i en Messenger-gruppe for lokale fuglenørder. Teksten lød:

En sejler i anden halvdel af november er noget, man skal tage alvorligt! Så jeg vendte om, løb op ad trappen, hen ad gangen og ind på kontoret. Der greb jeg min kikkert og mit kamera, mens jeg råbte til Morten: “Hjalte har en sejler trækkende SV fra Risskov. Jeg tjekker ude i Uniparken”. Og så løb jeg ud.
Fuglen var meldt trækkende, så min plan var egentlig at tjekke himmelen over Uniparken i et kvarters tid og så ellers genoptage mit ærinde i kantinen. Men efter et minut kom Morten ud. Han havde fanget Kent Olsen, der også sad på sit kontor på museet. Kent foreslog, at vi kørte til Risskov. Med lidt held ville den raste nord for skoven i læ for SV-vinden. Så Kent og jeg hoppede i bilen, Morten blev tilbage for at tjekke himmelen over Uniparken.
Nogle minutter senere var Kent og jeg kommet til Risskov. Fra et højt punkt bag det gamle psykiatriske hospital så Kent i mindre end et sekund en fugl, som godt kunne være en sejler. Den forsvandt bag nogle træer, så vi kørte hurtigt afsted mod det næste sted med udsyn. Og der var den! En sejler lå og fløj lidt frem og tilbage over husene. Den forsvandt igen i retning lidt mod NØ, så vi zik-zakkede os hurtigt vej gennem villakvartererne indtil vi befandt os i krydset mellem Tammerisvej og Skolevangs Allé. Der stod vi nærmest lige under fuglen, som fløj frem og tilbage over husene i området. Der var intet hvidt på fuglen, så vi kunne med det samme konstatere, at det var enten en mursejler eller en gråsejler. Og den slags kræver gode billeder at bestemme fra hinanden.
Vejret var ægte novembervejr – gråt og trist. Noget nær de værst tænkelige forhold at fotografere sejlere i og samtidig få nuancerne med på billederne. Men der blev skudt løs på fuglen, som adskillige gange viste sig rigtig fint og fløj rundt på måske 15-20 meters afstand lige over hovederne på os, når den var tættest på. Kulminationen på en intens jagt på sejleren.

Min oplevelse af fuglen var, at den på en eller anden måde virkede lidt anderledes end en klassisk mursejler. Måske var det ønsketænkning, men jeg oplevede en fugl, der virkede lidt mere plump og bredvinget end mursejlere plejer at være. De har altid tydeligt sejlformede og meget slanke vinger, men denne fugl virkede mere bredvinget. Men den slags subtile indtryk kan være svære at fange på fotos og vi var da også længe i tvivl om bestemmelsen. Nogle hurtige blik på kameradisplayet ledte tankerne hen på gråsejler og Kent meldte den ud på BirdAlarm som mulig gråsejler med “artsbestemmelse usikker”.
I mellemtiden var Morten også dukket op og efter en halv times tid med fuglen, vendte vi næsen tilbage mod museet. Jeg skulle til noget så ophidsende som økonomistatusmøde. Jeg havde stadig ikke fået frokost, så jeg var virkelig sulten og oven på den store oplevelse med fuglen, var det svært at samle sig helt om mødet. Tankerne kredsede mest om at komme tilbage til kameraet, så jeg kunne komme i gang med at se nærmere på billederne.
I løbet af eftermiddagen havde Kent set på sine billeder på kameraets display og han endte med at konkludere, at fuglen var en mursejler. En nedslående melding fra en sand autoritet, men også en melding, som jeg ikke rigtig kunne få til at passe med det jeg kunne se på mine billeder. I løbet af aftenen blev der sendt flere billeder rundt og Kent var nu også kommet i tvivl igen, efter at have fået sine billeder over på computeren.
Heldigvis findes der folk, der ved mere om bestemmelsen af de to arter end vi gør, så Kent tog kontakt til svenske Hans Larsson, som har skrevet adskillige bestemmelsesartikler om de to arter. I løbet af aftenen meldte Hans Larsson sig også med en kommentar i Facebook-gruppen Fugle i Østjylland. Den lød således:

På baggrund af Kents billeder, dømte Hans på overbevisende vis fuglen til at være en gråsejler. Se nærmere om bestemmelsen på Kents blog her. Man kan også blive klogere på gråsejler-bestemmelse i denne artikel.
Jeg havde egentlig afskrevet gråsejler for i år. Jeg forsøgte med en morgenobs ved Gjerrild i starten af november, men uden held. Et par dage efter blev der så igen set gråsejler derude, men i den sidste uges tid, har der ikke været nogen fund i Danmark, så jeg troede egentlig, det var slut for i år. Derfor var det en stor overraskelse, da Hjalte meldte fuglen og det var virkelig fedt, at vi genfandt den. At det tog næsten et døgn før bestemmelsen var helt i hus, var bare med til at gøre det endnu mere spændende. En fantastisk oplevelse og min Østjylland-art nr. 262 og DK-art nr. 302 er i hus. Sikke et efterår, det har været!
I skal selvfølgelig ikke snydes for et par billeder af fuglen. Billederne vinder ingen priser, men de er lige præcis gode nok til at bestemme fuglen endegyldigt til gråsejler. Se med herunder.




Du vil muligvis også synes om

Ugens naturhistorie: Verdens mindste måge
september 21, 2021
Ugens naturhistorie: Væggelav vokser overalt
november 22, 2020