Ugens naturhistorie: Væggelav vokser overalt

Laver er en sær organismegruppe, som i virkeligheden består af to helt forskellige organismer, nemlig en svamp og en alge. I denne “Ugens naturhistorie” kigger vi nærmere på en af de mest almindelige laver i Danmark – almindelig væggelav.

Du har sikkert bemærket dem derude, de store gule plamager på træstammer, på store sten eller måske oppe på taget. De gule plamager er ikke bare skidt, som mange måske tror, men derimod en fantastisk organisme, der hedder almindelig væggelav.

Laverne er nogle meget specielle organismer. Den del af laven, som fylder mest i landskabet er svampevæv, men inde i svampen gemmer sig en alge. Eller mange alger. De lever i et helt intimt samspil og den ene kan ikke eksistere uden den anden. Det er en symbiose, som begge arter vinder på. Algerne bliver beskyttet af svampen og løftet op i lyset, mens algernes fotosyntese leverer livsnødvendige sukkerstoffer til svampens vækst.

Laver lever, hvad der på overfladen ligner en stille og fredelig tilværelse. Det er nogle ret små størrelser, de vokser utroligt langsomt og nærmest altid på steder, hvor man bliver forbløffet over, at der overhovedet kan vokse noget. Det kunne f.eks. være på siden af en stor sten.

Men i virkeligheden sker der alle mulige vilde ting i lavernes liv. Der er benhård konkurrence om pladsen på den udvalgte sten eller træstamme og laverne kæmper hårdt for at holde naboen i skak, så de ikke bliver helt overgroet. Det foregår med en ret heftig kemisk krigsførelse, som sørger for, at de enkelte laver beholder deres plads.

Men laver er også sårbare. Langt de fleste er så godt tilpasset et liv på næringsfattige substrater, at de simpelthen ikke kan tåle, når der er for meget næring i omgivelserne eller at kvælstofnedfaldet fra luften er for stort. Mange af dem kan heller ikke tåle luftforurening fra biler, industri og den slags. De forsvinder simpelthen.

Men ikke den art, der hedder almindelig væggelav. Den er meget tolerant overfor både næringsstoffer og luftforurening og den er bestemt ikke kræsen med det substrat, den vokser på. Det betyder, at den kan ses stort set alle steder. Billederne i dette indlæg er alle taget lige udenfor døren – på en stor vejsten og på et par af havens æbletræer. De kan vitterligt findes overalt.

Og nå ja, så er almindelig væggelav jo også en af de 99 arter, du skal se før du bliver voksen. Se videoen fra projektet her.