Sol og sommer på Knatten

Næsten ti måneder er gået, siden vi sidst besøgte det lille hus i den store skov. En dejlig efterårstur. Denne gang stod den på sol og sommer, blåbær og badevand og hvad der nu ellers er at opleve i den svenske skov i anden halvdel af juli.

Sidst vi var i Sverige, var Magnus bare en lille gut på 2 måneder. Han sov det meste af tiden, men denne gang er det en knægt med anderledes fart over feltet. Heldigvis gik køretur og færgesejlads over al forventning, så forældrenes bekymring for en skrigende baby i autostolen blev gjort til skamme godt hjulpet på vej af sovs og kartofler fra færgens buffet og et virkelig sjovt legeland.

Emils forældre var allerede i sommerhuset, så de havde maden klar, da vi ankom ved syvtiden tirsdag aften. Svensk pølseret, præcis som traditionen foreskriver. Tranerne trompeterede i det fjerne og de rødstrubede lommer fløj over med deres karakteriske “gak-gak-gak,” mens deres sortstrubede slægtninge lå på søen og sang deres vidtlydende, lidt melankolske og meget stemningsfulde sang. En rigtig klassiker her ved søen.

Det er altid sjovt med en lille konkurrence eller to, så vi havde sat os for at se, hvor mange sommerfuglearter vi kunne se på de fire dage, vi skulle være afsted. Der er generelt mange sommerfugle på grunden, langs skovvejene og i skovlysninger og listen over arter vi har set i området gennem tiden tæller adskillige arter, der enten er uddøde eller truede i Danmark. I sidste del af juli er der en del sommerfugle på vingerne, så vi håbede, at vi kunne nå op omkring tyve arter.

Det startede godt med arter som kejserkåbe, skovperlemorsommerfugl og engperlemorsommerfugl i en lille gruppe ager-tidsler, men også mere (med danske øjne) velkendte arter som grønåret kålsommerfugl, dagpåfugleøje, stregbredpande, engrandøje og citronsommerfugl kom hurtigt på listen.

Selvom opmærksomheden i høj grad var rettet mod sommerfuglene, kan vi ikke undgå at se en masse andre ting, når vi er i gang. Vi holder øje med det meste liv, der lægger vejen forbi og det bliver næsten altid til et par arter, vi ikke har set i området tidligere. I år var det især fuglene, der stod for overraskelserne i form af et ynglepar af rødrygget tornskade, en familie af bynkefugle og en vendehals. Faktisk har vi en gang tidligere set en rødrygget tornskade på grunden, men det var første gang med ynglende tornskader, så de får lov at tælle med her.

Tornskaderne bød på virkelig gode oplevelser. Især hannen var let at få at se. Han sad ofte højt til vejrs i toppen af buske og træer, mens han spejdede efter det helt rigtige bytte. Når han fik øje på det, fløj han målrettet afsted, og hvis han havde held med jagten, fløj han ofte direkte ned til reden, hvor ungerne højlydt tog imod.

De rødryggede tornskader er virkelig smukke fugle, så Emil brugte en del tid på at få de helt rigtige billeder af dem. Det gik nogenlunde, især med teleskop og telefon. Den kombination gav nogle ret fine billeder og videoer af tornskaderne. Se nogle eksempler her:

Nå, men tilbage til sommerfuglene. Efter den første citronsommerfugl var vi på 8 arter. Vi havde efterhånden været rundt på det meste af grunden og hentet arter som foranderlig blåfugl, perlemorrandøje, brun pletvinge, dukatsommerfugl og nældens takvinge. Det var egentlig en okay høst, men der er stadig et stykke vej til 20 arter, så vi besluttede at gå ind til den lille højmose, der ligger inde i skoven nogle hundrede meter væk. Der har vi tidligere set bl.a. moserandøje og bølleblåfugl, så vi håbede at få dem på listen.

Vi fandt dem desværre ikke, men undervejs fik vi set skovbjergrandøje, en art der ofte flyver langs skovvejene. Dermed var vi på 14 arter.

Emil plejer at lave en sukkerlokningsblanding (meget modne bananer, rødvin, sukker og gær, der får lov at stå og udvikle sig i et døgns tid) til sommerfuglene. Det er noget klistret stads, men det virker. Især de store takvinger er glade for det og det har tidligere givet arter som det hvide c og sørgekåbe. Ulempen er, at det også tiltrækker en hulens masse hvepse og med lille Magnus i nærheden, blev der nedlagt forbud mod sukkerlokning i år. Emil prøvede så i stedet med et stykke gammel ost i håb om at tiltrække en iris, som han havde set passere hurtigt forbi terrassen dagen før. De elsker ildelugtende ting, men gammel ost var åbenbart ikke lige sagen, så det blev ikke til billeder i denne omgang.

På trods af manglende sukkerlokning lykkedes det os faktisk at få set det hvide c. Den kom flyvende gennem haven, op over terrassen og landede i få sekunder på det rødmalede træværk på huset, inden den tog turen videre ud i skoven og forsvandt. En kort fornøjelse, men den tæller og dermed nåede vi op på 16 arter.

Sommerhuset ligger lige ned til søen, men kysten består primært af klipper og det bliver hurtigt en halv meter dybt. Ikke specielt babyvenligt, så vi kørte til nordenden af søen, hvor der er en fin sandstrand og hvor man skal mindst 15-20 meter ud for at stå i vand til knæene. Perfekt til lille Magnus, som virkelig nød at plaske rundt i det lave vand. Men også godt for sommerfuglejagten. Der sad nemlig en fin markperlemorsommerfugl i blomsterne lige ved parkeringspladsen. Art nr. 17 var i hus.

De næste dage bød på et par gåture med Magnus i rygsækstolen. Den første tur gik op på det lille bjerg, der ligger umiddelbart vest for sommerhuset. Knattebjerget, hedder det. Turen derop går gennem en masse blåbærbuske, som virkelig gav mange bær i år. Så mange, at Emils far Lars fik lavet adskillige glas marmelade og Magnus lærte, at blåbær smager fantastisk og giver blå læber, når man spiser tilstrækkelig mange af dem.

Det er en tradition, at vi tager et billede af os selv, når vi er på Knattebjerget. Det foregår på den gode gamle måde med kameraets selvudløser. Lærke styrer kameraet – det gik godt! Emil styrer Magnus – det gik knap så godt. På trods af adskillige forsøg måtte vi opgive at få Magnus ordentlig med. Han har tilsyndeladende ikke tålmodighed til at vente de ti sekunder, før billedet bliver taget.

Udover en masse blåbær, et par tvivlsomme familiefotos og lidt højdemeter i benene, fik vi også sandrandøje på listen. Der fløj adskillige af dem rundt på toppen af Knattebjerget. Art nr. 18.

På vores fjerde og sidste hele dag ved sommerhuset gik vi en længere tur. Målet var et bestemt sted langs vejen, hvor vi tidligere har set rigtig mange sommerfugle. Desværre var der ikke så mange blomster, som der plejer og dermed heller ikke så mange sommerfugle, men det lykkedes da at finde stor kålsommerfugl og argusblåfugl på turen. Art nr. 19 og 20. Undervejs hjem gik vi gennem skoven og fik bl.a. set den lille fine linnea, snylterod og tre forskellige arter af ulvefødder: femradet ulvefod, otteradet ulvefod og almindelig ulvefod. Ikke dårligt for en lille smuttur gennem skoven. Vel hjemme ved huset igen blev det også til en græsrandøje, der blev den sidste sommerfugleart på listen. 21 arter er bestemt godkendt!

Dermed var det også ved at være slut for sommerens tur til Sverige. Denne beretning kunne have været meget længere, men i denne omgang skal vi sparre jer for fortællingerne om oliebier, galtetandvægbier, svaleklirer, møgmosser og alt det andet vi også oplevede. I må nøjes med et par billeder af dem her.