Bier,  Juni,  Planter,  Sommer,  Ugens naturhistorie

Ugens naturhistorie: Den prægtige blåhat

I denne uge skal naturhistorien for en gangs skyld handle om en plante. For vi må med skam erkende, at vi har negligeret dette enorme rige de sidste mange uger. Det er langt fra fordi, der ikke er spændende historier at fortælle om planter – for det er der i den grad.

Planter kan nemt blive overset, måske fordi de er nederst i fødekæden og hverken kan flyve, synge eller slås. Men netop fordi de danner basis for fødekæderne, er de til gengæld livsgrundlag for en lang række arter. Og sådan en må blåhat virkelig siges at være. Det kommer vi tilbage til.

En tæt bestand af blåhat er både smukt og godt for en lang række arter. Her nyder bredpander og dukatsommerfugle godt af plantens nektar.

Blåhat er rimelig almindelig i hele landet og vokser typisk på overdrev og enge. De fine, små lyslilla blomster sidder samlet i en flad, kurvelignende blomsterstand. Særligt de øverste blade er dybt fjersnitdelte (altså med store takker), mens de nederste blade er stort set hele og uden indhak. På de små frø er der påhæftet et lille olielegeme, som tiltrækker myrer. Myrerne slæber frøene væk fra planten for at udnytte olielegemet, men spiser som sådan ikke selve frugten – eller rettere frøet. På den måde spredes planten til at kunne vokse nye steder til næste år.

Som nævnt er planterne vigtige for mange andre arter – her særligt insekterne. Og blåhat er ingen undtagelse. En hurtig artssøgning på fugleognatur.dk viser det ganske tydeligt, da man i Danmark kan finde arter som blåhatjordbi, blåhathvepsebi, blåhat-langhornsmøl, blåhatbuk, blåhatblomstertæge, blåhatpragtbille m.fl.

En blåhatjordbi i fuld gang med at indsamle de lyserøde pollen til de kommende larver.

Særligt den første – blåhatjordbien – har mange sikkert stiftet bekendtskab med, efter den blev fremhævet som en af de mange danske, vilde bier, som vi ikke måtte glemme i arbejdet med dansk naturforvaltning. Og pludselig var arten på alles læber – også hos politikere og mediefolk.

Helt kort samler blåhatjordbi udelukkende pollen fra blåhat, som den samler i et redekammer, hvor der lægges et enkelt æg. For at opfostre blot en enkelt larve kræver det 300.000 pollenkorn, hvilket svarer til ca. 12 blomsterhoveder. Så en tæt bestand af blåhat er vigtig, hvis en flittig bi skal nå at samle pollen nok til at holde bestanden ved lige.

Også de voksne blåhathvepsebier er glade for at finde føde i blåhatten.

Ydermere lægger redeparasitten blåhathvepsebi sine æg i blåhatjordbiens redekamre, hvor hvepsebiens larve lever af de indsamlede pollenkorn. Så i denne lille blåhat-fødekæde er det ganske tydeligt, at en tilbagegang i blåhat vil medføre en større tilbagegang hos blåhatjordbien, der igen vil presse livsgrundlaget for blåhathvepsebien. Og sådan er arterne afhængige af hinanden i livets store kredsløb 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *