Fugle,  Januar,  Ugens naturhistorie

Ugens naturhistorie: Fuglefodring i haven

Det er vinter, og der kan være langt mellem de store oplevelser i naturen. Derfor er det heldigt, at man ret nemt kan lokke oplevelserne helt tæt på i sin egen have eller på altanen. Det kræver blot lidt simpelt udstyr og en masse solsikkekerner.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i vintermånederne nemt kan bruge en fridag på at sidde godt placeret i sofaen, hvorfra der er udsyn til både den knitrende brændeovn og foderbrættet i haven.

Se video, der er optaget i vores egen have, nederst i dette indlæg.

Selvom diversiteten af fugle sjældent er særlig stor, så gør det ikke så meget. Det kan være imponerende nok i sig selv at nærstudere op imod 50 skovspurve på én gang, når de fylder samtlige foderautomater og jorden i et mylder af brune farver nærmest som en myretue.

Men det er også spændende at se, om nye arter kigger forbi. Den første vinter, vi fodrede her på stedet, havde vi fx jævnligt besøg af et topmejse-par en art man ikke nødvendigvis kan forvente på foderbrættet. Desværre kunne vi kun nyde synet af dem den første vinter. Egern har også besøgt foderbrættet flittigt (se dette tidligere indlæg), men også de svigter desværre denne vinter.

Musvitten tager lystigt for sig i foderautomaten.
Det er ikke kun fugle, der kan finde på et besøge et velforsynet fodersted.

I stedet glædes vi, når en enlig, farverig stillits kigger forbi, eller spætmejseparet, der bor i et hult træ hos genboen, eller den sky kernebider med det enorme næb. Også den store flagspætte kommer og tager for sig af retterne, der typisk består af solsikkekerner (i afskallet form, som giver mindre svineri på foderpladsen), hampefrø, jordnødder og fedtkugler.

Udover skovspurvene er også solsortene dominerende. Og på de rigtig kolde dage, hvor vi måske også har flottet os med et par æbler, kommer det nærmest til hanekampe på græsplænen. I det hele taget bruger fuglene utrolig meget tid på at hævde sig over for hinanden hvad der for os godt kan virke som spild af tid og energi, da der ofte er rigeligt mad til alle.

Den store flagspætte hakker med sit stærke næb i fedtkuglerne.
Det gælder om at være forsigtig, når man skal fotografere en kernebider, som trods sin størrelse af ganske sky.

Det her med at fodre, er egentlig mest for vores egen skyld. Fuglene skal langt hen ad vejen nok klare sig særligt i en mild vinter som denne. Men oplevelsen af at have fuglene så tæt på, er ganske speciel. Det har samme tryllebindende funktion som ilden i brændeovnen man kan ligesom bare blive ved med at kigge på, hvad der mon nu sker derude. Oven i købet er det ene af vores fodersteder monteret direkte på stuevinduet ved siden af sofaen, så sidder man ganske stille, er fuglene blot en halv meter væk.

Hvad har du brug for, for at komme i gang?

Vil du også i gang med at fodre hjemme hos dig selv? Så kan du lade dig inspirere af denne lange liste:

  • Et foderbræt, foderhus eller foderautomat
  • En holder til fedtkugler
  • Solsikkekerner, hvor fedtindholdet er højt i forhold til kulhydrat, og derfor er der mere energi i (køber du dem uden skal, som oftest er dyrere end dem med, slipper du for stakkevis af tomme skaller, når vinteren er ovre)
  • Hampefrø, der ligesom solsikkekernerne har et højt fedtindhold
  • Fedtkugler (gerne dem uden net)
  • Jordnødder, der også har et godt fedtindhold og er en ekstra lækker snack (mest hvis du virkelig vil forkæle de bevingede væsener)
  • Æbler, særligt til solsortene
  • Fuglebad, særligt i kolde vintre, hvor vandet fryser til is, kan fuglene godt ende med at blive rigtig tørstige, og derfor kan frostfrit vand være en rigtig god ting

OBS: Fuglefodring kan også tiltrække rotter, så sørg gerne for, at dine foderautomater hænger således, at rotterne ikke kan kravle ud til maden eller springe op nede fra jorden.

Arter du typisk kan forvente besøg af på dit foderbræt
  • Blåmejse
  • Musvit
  • Solsort
  • Skovspurv
  • Ringdue
  • Sumpmejse
  • Bogfinke
  • Grønirisk
  • Gråspurv
  • Rødhals
  • Dompap
Fra fuglefodring i vores egen have, januar 2017. Dengang fodrede vi dog stadig med solsikkekerner med skaller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.