Ugens naturhistorie: Halemejser på grupperejser
Weekendens første del blev brugt hos Lærkes forældre i Nordjylland. På vores tur rundt i nabolaget med barnevognen så vi et par halemejser, der kom vimsende gennem en parcelhushave. Og så var det jo oplagt at få skrevet lidt om de charmerende små kræ i denne uges naturhistorie.
Halemejserne vækker altid opsigt, når de vimser ind i synsfeltet. De ligner mest af alt en lille hvid dunbold med et fint rosa skær på bugen og en meget lang hale. De har altid travlt, så det er med at nyde dem, inden de er vimset ud af synsfeltet igen. Vi ser dem også ind imellem i haven derhjemme. De bevæger sig hurtigt gennem hækken og videre ind i krattet over mod naboen. Det virker mest af alt, som om de altid er på farten, aldrig et øjebliks ro.
Som med så mange andre fugle er det ofte deres stemmer, der afslører, at der er halemejser i nærheden. De er meget vokale, når de myldrer rundt i buskene i den evige jagt på føde. Kaldet er lyst og skarpt eller sommetider en anelse tørt og snerrende og det var da også stemmerne, der gjorde os opmærksomme på halemejserne i parcelhushaven i weekenden.
Det er også altid en stor oplevelse, når man oplever halemejserne på trækstederne. Og det gør man heldigvis ret ofte. Ligesom i haverne er det stemmen der afslører dem og som så mange andre små fugle, trækker de ofte fra busk til busk. Når de kommer til den yderste busk, sætter de sig som regel op i toppen for lige at overveje situationen, inden de kaster sig videre ud på rejsen.
Halemejserne er nogle sociale små væsner, der altid kommer mindst to sammen og ofte i mindre flokke på op til 10-15 fugle. Flokkene er vigtige for halemejserne. De finder deres mad sammen (mest insekter og edderkopper, om vinteren supplerer de med plantefrø) og om natten sover de helt tæt sammen i en lille klump for at holde varmen så godt som muligt.
Ofte er det familieflokke, der flyver rundt sammen, men det er ikke usædvanligt at se flokke med både nordlig og sydlig halemejse sammen, især om vinteren. Det udelukker selvfølgelig ikke, at de er i familie med hinanden, men det kan måske også være flokke, der har slået sig sammen for vinteren og som så splitter op igen, når de nordlige halemejser skal tilbage til de skandinaviske skove.
Men hvad er nu det for noget med to forskellige slags halemejser? Det er den samme art og Danmark ligger lige på grænsen mellem yngleområdet for den nordlige og den sydlige race. Derfor kan det selvfølgelig godt være en familieflok, selvom flokken består af både nordlige og sydlige halemejser. De yngler nemlig også med hinanden i Danmark og det er ikke sjældent at finde fugle, der ligner lidt en mellemting.
Man kan kende de nordlige halemejser på de helt hvide hoveder, hvor de sydlige halemejser har et bredt sort øjenbryn på hver side af hovedet. Mellemformerne har som regel antydning af et mørkt øjenbryn, men aldrig så markant som en ren sydlig.
Vi har heldigvis halemejser i Danmark hele året, så der burde være rige muligheder for at opleve dem derude. Især på steder med krat og buske, hvor de ofte finder deres mad. God fornøjelse med de kære små fjerbolde.