Ugens naturhistorie: Fuglenes klokkespil

Hver fugl synger med sit næb. Og de karismatiske silkehaler er ingen undtagelse. Når en flok flyver hen over hovederne på os her i vintermånederne, lyder det som massevis af små ringende sølvklokker. I denne uges naturhistorie sætter vi fokus på de klokkespillende vintergæster.

Silkehale er en typisk invasionsart. Nogle år optræder den i store tal i Danmark, andre år ser vi den nærmest ikke. Det er primært styret af mængden af føde i yngleområderne. Hvis der er mad nok, bliver de hvor de er. Mangler de mad, flytter de sig efter det. Vinteren 2020/2021 hører til de vintre, hvor vi kun ser ganske få silkehaler. Hvorfor så skrive om dem nu, tænker du måske? Det er der en helt særlig grund til.

I vinteren 2019/2020 var der en del flere silkehaler i Danmark, end der er i år. Der var bl.a. en flok i Universitetsparken i Aarhus. Desværre fandt flokken føde i et træ i en gård omgivet af mange vinduer. En dag ville den lokale spurvehøg have silkehale til frokost. Hele flokken lettede og fløj i alle retninger. Tolv af dem fløj desværre mod ruderne og døde af det. De pæneste af de døde fugle blev samlet op af biologistuderende og vi fik lov at få en af dem til udstopning.

Vi hentede det færdige resultat hos konservatoren i fredags, så nu har den fået plads midt mellem tårnfalken og spurvehøgen på reolen i stuen. Det er altså en virkelig smuk fugl!

Men hvad er det så for en art, silkehalen? Det er en fugl på størrelse med en stær med en fin fjertop på hovedet og et helt særlig fløjlsagtigt udseende. De har nogle sjove røde lak-agtige udvækster på nogle af fjerene på vingerne og et kraftigt gult endebånd på halen. En sand skønhed!

Silkehalerne yngler langt mod nord i Skandinavien og langt mod øst gennem Sibirien og hele vejen til den vestlige halvdel Canada. I ynglesæsonen lever de primært af insekter, mens de lever af bær og frugter resten af året.

De fleste, der har prøvet at lugte til f.eks. rønnebær, der har hængt på træerne i flere måneder ved, at de lugter ret gæret. Og det er lige hvad de er. Når bærrene hænger på træerne og gærer, kan de nå op på en alkoholprocent, der svarer nogenlunde til pilsnerstyrke. Når alt det man spiser indeholder den mængde alkohol, bliver man fuld af det. Men ikke silkehalerne. Relativt til sin kropsstørrelse har den en virkelig stor lever, som gør den i stand til at nedbryde alkoholen meget hurtigt. Dermed undgår den at blive beruset af de gærede bær. Mon den så også undgår tømmermændene?