Februar,  Fugle,  Pattedyr,  Ugens naturhistorie,  Vinter

Ugens naturhistorie: Fodspor i sneen

Denne vinter har virkelig budt på masser af det, som vi egentlig forbinder den koldeste årstid med; nemlig sne og kulde. Lige her på falderebet inden varmere vinde vender tilbage og sneen forsvinder, er det da værd at bruge lidt tid på dyrenes spor i sneen.

“Der er intet i verden så stille som sne”. Det har du sikkert selv lagt mærke til denne vinter. Når man bevæger sig afsted i den nyfaldne sne, og betræder steder, som ikke før er blevet betrådt, får man instinktivt lyst til at hviske, for alt omkring en er så tyst, og lyden af ens egne fodtrin næsten helt forsvundet i det porøse vattæppe.

Men du har sikkert også bemærket, at det ikke kun er os, der sætter vores aftryk på den uberørte sne. Det gør dyrene også. Og ved at studere de mange spor, kan man finde ud af, hvem der har sat aftrykkene.

Her har et egern været forbi. Umiddelbart skulle man tro, at egernet har bevæget sig “nedad” i billedet, men sådan er det faktisk ikke. Egernet har haft fart på. Det har sat forpoterne (de mindste spor) i sneen først og derefter sat bagpoterne (de større spor) i sneen foran forpoterne for at kunne sætte af og fortsætte den høje fart.

Lørdag udnyttede Emil en solbeskinnet formiddag til at gå en tur på Molslaboratoriets 120 hektar store “winter wonderland”. Og her var der masser af spor at kigge på. Udover de mange besøgende og de helårsgræssende Galloway-kvæg og Exmoor-ponyers genkendelige spor, var det også arter som solsort, egern, rådyr, hare og en lille mus, der havde været på springtur i sneen.

Her er et helt forløb af egernspor. Egernet er hoppet væk fra os på samme måde som på billedet ovenfor. Her ses fire egernspor, der undervejs krydser nogle spor, som formentlig er fra en hare.
Et klassisk rådyrspor. Man kan se både klove og de små biklove. Der er mange spor af rådyr rundt omkring i landskabet. De afslører, at der er rådyr rigtig mange steder. Dette billede er faktisk ikke fra Mols, men derimod taget i en stribe græs mellem grøften og cykelstien her, hvor vi bor.

Det må være en noget anden oplevelse for de små væsener at betræde det hvide dække. Koldt og måske endda lidt uoverkommeligt, selvom sneen ikke ligger i meterhøje driver. Måske skrider ræven lidt i svinget på jagt efter den springende mus. Og måske får egernet uorden i den røde pelsdragt, mens den graver ned i sit forråd efter efterårets agern.

Et klassisk spor fra en hare i fart. Ligesom med egernet sætter haren forpoterne i først og derefter bagpoterne. Derfor har denne hare været på vej “opad” i billedet. Egernspor og harespor kan minde om hinanden, men haresporene er meget større.
Harespor fra en hare, der sidder stille. Her har haren siddet med forpoterne forrest og de store fødder på bagbenene bagerst og på ydersiden. Det lille spor bag haresporet er formentlig fra en hund.

Nu er sneen desværre snart på retur, men måske kan du stadig nå at finde nogle af disse spor selv i de kommende dage. God sporjagt!

Spor fra en fugl, formentlig en solsort. Den er kommet hoppende med samlede ben (som solsorte gør). Pludselig har noget forstyrret den. Idet den sætter af, har den lavet et mærke fra halen lige bag det sidste fodaftryk og vingespidserne har ramt sneen i det første vingeslag.
De mindste dyr i skoven, musene, har virkelig travlt, når det er koldt. Der skal masser af mad indenbords for at holde den lille krop kørende, så mange steder kan man finde de små spor. Man fornemmer virkelig hvordan musene har pilet rundt på jagt efter mad i skovbunden eller måske i depoterne, der blev samlet i efteråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.