Ugens naturhistorie: Glæden ved de gamle træer

I dag er 14-15 % af Danmarks areal dækket af skov. Alligevel skal man kigge langt efter skov af rigtig god kvalitet når det gælder biodiversitet – altså en stor variation af arter.

I et lille stykke vestsjællandsk, urørt skov står et gammelt træ. Eller snarere resterne af et. Store stykker er gennem årene faldet af og ligger nu og formulder med insekter og svampes hjælp for foden af det gamle træ. På stammen vokser enorme tøndersvampe som små markiser ud fra siderne. Og prikker man let til barken, er der stort set ikke noget fast materiale tilbage på den anden side.

Træet er ikke alene i den lille skov. Det er omgivet af venner, som den deler flere hundrede års historie med. Bøge, ege og aske. Højt har de strakt sig mod himlen, og efter at have kæmpet hårdt for at overleve hårde år og voldsomme storme er de nu langsomt ved at bukke under for alderdommen.

Træerne er sådan set døde, men selvom de ikke længere bærer blade, er de fulde af liv. Føromtalte insekter og svampe mæsker sig i det nu døde ved (altså træets stamme og grene). Nogle af dem lever af lidt af hvert, mens andre er meget specialiserede i at leve af og nedbryde bestemte dele af træet.

Dak-dak-dak-dak lyder det gennem skoven. Den store flagspætte trommer headbangende på de døde stammer på jagt efter insekter under barken. Den har også hakket et stort hul i nabotræet, hvor den havde sine unger i sommer. De er for længst fløjet fra reden. Hulduerne boede sommeren over i nabolejligheden. Nu er de fløjet mod syd. Flagermus har søgt ly for dagen i de smalleste sprækker. Der er nu søgt mod deres vinterhi.

Der er ingen tvivl om, at de flere hundrede år gamle træer har stor værdi. Ikke som tømmer, men som levested for et utal af arter. Et helt lille økosystem på bare ét træ. Og så er de oven i købet også flotte at kigge på.

Men skove, der får lov til at passe sig selv, er en sjælden vare. Er vi heldige, vil det fra politisk hånd blive bestemt, at vi skal have mere af den slags. Det glæder vi os til! Også selvom der kan gå flere hundrede år før, det bliver lige så prægtigt som på denne lille plet. Hvem der bare var her til at opleve det.

Psssst… Denne lille beretning stammer fra en reportagetur for at optage nyt lækkert indhold til ‘Vildspor’ på Radio4, hvor vi er så heldige at være reportere. Du kan høre programmet om netop denne lokalitet en lørdag mellem kl. 10-12 inden længe.