Ugens naturhistorie: Rørskovens papegøjer
Mens mange fugle flyver sydpå for at sikre vinterens føde, bliver den skæggede mejse i Danmark, hvor den ændrer sin kost fuldstændig fra sommer til vinter og tilbage igen.
Når man tager et kig på hannen af arten skægmejse er man slet ikke i tvivl om, hvorfor den har fået sit navn. Fra øjnene og ned ad kinderne løber to brede sorte bånd, der på mange måder kan minde om et gevaldigt skovsnegle-overskæg. Eller mascara, der er løbet under en større tudetur.
Skægmejserne holder til i rørskoven, hvor de lever både sommer og vinter. Om sommeren mæsker de sig i de insekter, der holder til i de fugtige rørskove. Men om vinteren er der ikke mange insekter at finde i Danmark. Derfor ændrer skægmejsen sin kost fra rent animalsk til rent vegetabilsk, hvor den især spiser frø fra tagrør og dunhammer, der også dominerer rørskovens flora.
Men faktisk er det ikke helt lige til at ændre sin kost fra den ene dag til den anden. Det kan være hårdt for små fuglemaver, og derfor må de også tage deres forholdsregler. For det første bliver maven mere muskuløs om vinteren, så den bedre kan fordøje de svært nedbrydelige plantefrø. Desuden indtager skægmejserne også flere småsten og sneglehuse, som i den stærke kråse hjælper til at forarbejde og findele føden.
Skægmejsen blev for alvor dansk ynglefugl i 1960’erne, hvor den hollandske bestand tilsyneladende valgte at evakuere de nederlandske rørskove og flytte til Danmark. Ofte når skægmejserne at få hele 3 til 4 kuld, hvilket er meget for småfuglene. Oven i købet kan årets første kuld selv nå at yngle senere på sommeren.
Selvom skægmejsen er en standfugl (altså en fugl, der bliver i landet hele året) kan man alligevel være heldig at se dem på trækstederne. Særligt i kolde vintre kan det også gå hårdt ud over bestanden, da deres fjerdragt egentlig ikke er gearet til kold, dansk vinter. Men i denne vinter oplever de nok ikke de store problemer indtil videre.
Skægmejserne er ret vimse fugle og de kan være svære at fotografere. Ofte skal man være heldig at spotte dem, når de flyver fra et tagrørsstrå til det næste, og størstedelen af tiden tilbringer de godt nede i vegetationen. Man hører ofte deres metalliske klingende kald (lyt her) før man ser fuglene, men får man først øje på dem, er de et rigtig flot syn. Og så kan man godt kalde dem for rørskovens papegøjer, da de kravler og flyver lidt som papegøjer.