Ugens naturhistorie: Sangsvaner på vinterbesøg

I Danmark kan du være heldig at møde tre forskellige arter af svaner – knop-, pibe- og sangsvane. I denne uge sætter vi fokus på sangsvanen, der er en talrig vintergæst, når den trækker ned til Danmark fra landene nord for os. Her kan du ofte finde dem i store flokke på bl.a. markerne, hvor de spiser af vinterafgrøderne.

I V-formation kommer de højt syngende flyvende hertil nordfra. Yngletiden er forbi og “de grimme ællinger” er kommet på vingerne. Sangsvanerne yngler i bl.a. Island, Norge, Finland og Sibirien og inden for de senere år er der begyndt at yngle ganske få par af sangsvane i Danmark. Danmark spiller kun en minimal rolle som ynglested, men om vinteren er Danmark en meget vigtig overvintringslokalitet for sangsvanerne, der dog flyver længere sydpå i særligt hårde vintre.

Hårde vintre må vi dog efterhånden kigge langt efter her i Danmark, og derfor er de vintergrønne marker et hit for sangsvanerne, når de skal klare sig igennem vinteren. Der skal dog mere end lidt nattefrost til før sangsvanerne rykker længere mod syd. Når det bliver koldt, vil man ofte kunne se sangsvanerne omkring våger i isen på lavvandede søer, hvor de spiser vandplanter.

Hvis man giver sig tid til at kigge flokkene grundigt igennem vil man opdage, at ikke alle svanerne er hvide. En stor del af dem har en brunlig grundfarve og mangler også de klare gule tegninger på næbbet. Det er årets ungfugle, som stadig følges med deres forældre i små familieflokke.

Det kan også være, at man får øje på sangsvanens mindre fætter, pibesvanen. Den er noget mere fåtallig end sangsvanerne, så det er altid sjovt, når man finder dem. Udover størrelsen kan man kende pibesvanerne på, at den gule tegning på næbbet er mindre og mere firkantet end hos sangsvanen.

Det er en stor oplevelse, når de mange tusinde sangsvaner ankommer til Danmark for at tilbringe vinteren her. De store, hvide fugle flyver i flokke på op mod 30 fugle, men det lyder altid af mere, når de skruer op for sangstemmerne undervejs. Man hører ofte sangsvanerne, før man ser dem.

På trods af at sangsvanerne er blandt de tungeste flyvende fugle i verden, er de faktisk rigtig gode flyvere. Når de først har fået luft under vingerne, kan de tilbagelægge mere end tusind kilometer i et stræk, når de tager turen mellem ynglepladser og overvintringsområder. Normalt ankommer sangsvanerne til Danmark i løbet af oktober og november, men de lader vente på sig i år. Det lune efterår gør, at de ikke har haft så travlt med at komme afsted. Men når sneen lægger sig over de baltiske lande og i Sverige, skal sangsvanerne nok finde vej til Danmarks vintergrønne marker igen.