Fugle,  Guide,  Nørderi

Birding Østjylland – hvor, hvornår og hvordan

For et halvt års tid siden startede Netfugl en artikelserie, der handler om, hvordan man går til værks, hvis man gerne vil kigge på fugle i DOFs forskellige regioner. Jeg fik æren af at skrive artiklen om DOF-Østjylland og nu her et halvt år senere må det være på tide, at den også udkommer her på naturhistorier.dk. Lige i tide til højsæsonen for vadefugle og en måneds tid før efterårstrækket så småt begynder at tage fart.

Det er en stor mundfuld, jeg har kastet mig ud i her: at beskrive hvor, hvornår og hvordan man kan gribe det an, hvis man vil kigge på fugle i Østjylland. Jeg har efterhånden kigget på fugle mere eller mindre intensivt i 10-12 år, hvor langt hovedparten af felttimerne er brugt i Østjylland. Denne artikel er skrevet ud fra de erfaringer, jeg har gjort mig gennem de år og selvfølgelig med god hjælp fra data i DOFbasen og et par gode østjyske medbirdere, der har suppleret og givet gode input.

Østjylland har mange fantastiske oplevelser at byde på, når det kommer til fuglene. I denne artikel vil jeg beskrive de bedste lokaliteter til trækobservationer forår og efterår, de bedste steder til lusk efter småfugle, de bedste lokaliteter til vadefugle og til havobs og hvor man skal tage hen, hvis man gerne vil opleve nogle af de ting, som er helt særlige for Østjylland. Og så skal vi selvfølgelig også kaste et blik på nogle af de mange sjældne fugle, der er fundet i Østjylland gennem tiden, selvom den del faktisk ikke fylder så meget i denne artikel.

Østjylland ligger generelt rimelig godt placeret på landkortet. Det er klart, at Østjylland har svært ved at hamle op med havfugletrækket på vestkysten eller rovfugletrækket i Skagen eller Nordsjælland, men vi er nu ret godt med alligevel. Der er ingen tvivl om, at lokaliteten Gjerrild Nordstrand Øst, er den bedste i Østjylland, hvis man gerne vil se mange arter. Lokaliteten er hvert år topscoreren i Østjylland og har de senere år også ligget blandt de ti mest artsrige lokaliteter i Danmark, bl.a. med mere end 200 årsarter i 2018, 2019 og 2020. I 2020 sågar på en flot andenplads med imponerende 228 arter, kun overgået af Grenen, Skagen. Det viser lidt om potentialet i vores region.

Gjerrild Nordstrand er nok det område, der vil blive nævnt flest gange i denne artikel, men som det også vil fremgå, er Gjerrild bestemt ikke det eneste sted, hvor man kan se mange fugle i Østjylland. Der er flere gode træklokaliteter, der er spændende engsøer og store skove, både på Djursland og i det midtjyske, så mulighederne er mange.

Forårstrækket i Østjylland:

At se på fugletræk er efter min mening en af de sjoveste og mest spændende discipliner indenfor hele spektret af ornitologien. For at få det største udbytte af forårstrækket i Østjylland skal man ud til kysten. Der er flere gode lokaliteter og her vil jeg gå i dybden med tre af dem, jeg selv bruger mest om foråret.

Solopgang på obsposten ved Moesgård Strand, 31. marts 2019. En dag, der bl.a. bød på 3000 ringduer

Moesgård Strand:

Lokaliteten ligger godt 7 km syd for Aarhus C med den sydlige del af Aarhusbugten mod øst og Moesgårdskovene i alle andre retninger. Man kan parkere ved ishuset og gå lidt op på bakken nordfor. Her har man en fin udsigt over skovene mod syd. Lokaliteten bliver mest besøgt i den tidlige halvdel af foråret, hvor man kan have rigtig gode dage med mange trækkende småfugle og duer og en pæn diversitet på rovfugletrækket. Dage med 100+ musvåger er årlige, men der er langt mellem dage med mere end 200. Som det er med mange lokaliteter, der besøges ofte af fuglekiggere, kaster det også ind imellem nogle gode fugle af sig. Der er aldrig fundet store hits ved Moesgård Strand, men artslisten rummer fine ting som sort stork, biæder, lille skrigeørn, pirol og hortulan, selvom en del af de fund ligger meget langt tilbage. Placeringen ud til kysten giver selvfølgelig også mulighed for lidt havfugle, hvor sodfarvet skråpe og topskarv er de bedste fund.

I 2014 åbnede den nye store hovedbygning på Moesgaard Museum og den specielle bygning er som skabt til obs af rovfugletræk. På dage hvor rovfugletrækket ikke når helt ud til kysten, kan man med fordel flytte obsposten ind i landet og stille sig op på toppen af museets tag, hvorfra man kan se det mest af den sydlige halvdel af Aarhus Kommune.

Ringduer på træk en martsdag ved Moesgård Strand

Hvornår skal man tage til Moesgård Strand?

Lokaliteten er rigtig god til den første del af forårstrækket, så hvis man gerne vil opleve godt træk af finker, duer, hvide vipstjerter og sanglærker, er Moesgård Strand et godt bud. Lokaliteten er klart bedst i vinde mellem syd og vest, hvor en dejlig lun, ren sydvestenvind efter min mening er det allerbedste.

Udsigten fra obsposten ved Dragsmur d. 19. april 2018. En dag, der bl.a. bød på to sorte glenter, tre fiskeørne og en ringdrossel

Dragsmur:

Den smalle landtange mellem Mols i nord og Helgenæs i syd hedder Dragsmur. Det er en af mine yndlingslokaliteter til rovfugletræk i april og maj. Men jeg har faktisk været lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle tage lokaliteten med i denne artikel. Det er ikke en lokalitet, der typisk giver mange fugle, men hvis man rammer dagen på Dragsmur, kan det være helt eminent. Der er mange ture, hvor der ikke sker alverden og det kan være overraskende svært at forudsige trækket ved Dragsmur. Mange faktorer skal flaske sig, men når det hele spiller, er det vidunderligt at sidde på toppen af de gamle skanser og se lærkefalk efter lærkefalk komme flyvende lige forbi og nogle gange endda under obsposten, så man kigger ned på ryggen af fuglene. Det bliver ikke bedre.

De fleste af de fugle, der kommer forbi Dragsmur, har formentlig krydset den 12 km lange strækning over havet fra Issehoved på Samsø til Helgenæs. Man opdager ofte rovfuglene et godt stykke nede over Helgenæs og kan følge dem længe, mens de kommer nærmere og nærmere for til sidst at flyve forbi over den smalle landtange.

De bedste dagstotaler for udvalgte arter ved Dragsmur de sidste 15 år illustrerer meget godt, at man ikke skal tage til Dragsmur for at se store mængder af fugle, men dem der kommer, kommer ofte rigtig godt. Totalerne: Lærkefalk 13, tårnfalk 27, spurvehøg 77, fiskeørn 9, hvepsevåge 513 (helt ekstremt højt tal, næsthøjeste er 58), musvåge 220, gul vipstjert 135, landsvale 500 og mange flere i det leje.

Ringdrossel trækkende nord ved Dragsmur d. 19. april 2018

Hvornår skal man tage til Dragsmur?

Som skrevet ovenfor kan det være enormt svært at forudsige trækket ved Dragsmur. Det kræver ofte, at trækket inde fra fastlandet forskubbes mod øst eller at trækket over Sjælland af en eller anden grund forskubbes mod vest. Det kan være kraftige byger inde over Jylland, der tvinger fuglene til at tage en mere østlig rute eller en front, der presser fuglene.

Men der er meget, der tyder på, at Dragsmur som tommelfingerregel er bedst i vestlige vinde i første halvdel af april, mens de arter, der trækker igennem i maj, oftere lægger vejen forbi i østenvind. Det allerbedste til lærkefalke på Dragsmur er en jævn-frisk vind fra sydøst.

Lærkefalk trækkende lige forbi obsposten ved Dragsmur d. 30. april 2018. Der trak 10 lærkefalke forbi den dag
Solopgang ved Gjerrild Nordstrand Øst d. 5. april 2020

Gjerrild Nordstrand (og nærmeste omegn):

Gjerrild Nordstrand Øst er den af lokaliteterne i Gjerrildområdet, der oftest besøges af fuglekiggere på jagt efter trækkende fugle. Sådan har det dog ikke altid været. Indtil for få år siden besøgte de fleste fuglekiggere den lokalitet, der hedder Gjerrild Nordstrand, som også inkluderer sommerhusområdet. Skiftet til den østligere beliggende lokalitet skyldes vist nok, at småfugletrækket ses bedre derfra.

Gjerrild Nordstrand Øst ligger umiddelbart øst for det store sommerhusområde og strækker sig et stykke mod øst hen langs klinten. Selve obsposten ligger i kanten af en mark med marken mod syd og havet mod nord. Rundt om obsposten er der flere små krat, der ligger som de østligste krat i forlængelse af sommerhusområdet. De fungerer tit som kortvarig rasteplads for busktrækkende småfugle. Placeringen i kanten af en pløjemark er måske ikke den mest charmerende, men det opvejes til fulde af lokalitetens potentiale.

Gjerrild Nordstrand Øst giver mange fugle helt fra det tidligste forår og frem til det hele stopper igen i starten af juni. Lokaliteten er god til både småfugletræk og rovfugletræk, selvom svævetrækkerne kun sjældent når helt ud til obsposten. Man vil ofte opleve, at musvågerne holder sig en kilometer inde i land på de dage, hvor de kun laver trækforsøg. Der er langt til Sverige via Anholt, så det kræver de helt rigtige forhold, før fuglene trækker den vej ud. Det er noget andet med falkene og andre aktivt trækkende rovfugle. De kommer tit lige henover obsposten og arter som aftenfalk og steppehøg har været årlige på lokaliteten de senere år.

Hvis man er taget til Gjerrild på en dag, hvor rovfuglene i høj grad bliver inde i baglandet, kan man med fordel køre til Marshøj, der ligger umiddelbart nord for Gjerrild By. Der står man knap 3 km stik syd for nordstranden og der er godt 2 km til nærmest kyst mod nordøst. Fra den position kan man ofte se de svævetrækkende rovfugle rigtig godt.

Det er ikke kun mængderne, der er gode i området omkring Gjerrild. Der er også en stor artsdiversitet og det er helt klart et af de bedste steder i Østjylland, hvis man skal finde sjældne fugle om foråret. Siden år 2000 tæller artslisten for området arter som ørnevåge, stor skrigeørn, lille skrigeørn (næsten årlig), kongeørn (næsten årlig), jagtfalk, sort stork, rosenstær, pirol (næsten årlig), turteldue, lille fluesnapper, hortulan, gulirisk (næsten årlig), citronvipstjert, rødstrubet piber, rødrygget svale, biæder, flodsanger og sydlig nattergal. Over havet er det arter som islom, hvidnæbbet lom, sodfarvet skråpe og topskarv, der springer i øjnene. Og det er kun på forårstrækket!

Et lille stenkast syd for Gjerrild By ligger Sostrup Slot, som havde besøg af en nathejre i mere end en måned i foråret 2014 og et par kilometer vest for Gjerrild By ligger Albæk, som havde besøg af en flot 2k han stendrossel i nogle få aftentimer i maj 2018.

Hvornår skal man tage til Gjerrild Nordstrand?

På mirakuløs vis virker det som om, Gjerrild kan levere både antal og diversitet i de fleste vindretninger hele foråret, enten over havet eller over land. For trækket over land gælder, at østlige vinde er de bedste, mens nordlige vindretninger kan standse trækket helt.

To røde glenter lige over obsposten ved Gjerrild Nordstrand Øst d. 5. april 2020

Efterårstrækket i Østjylland:

Efterårstrækket er om muligt endnu mere stemningsfuldt end forårstrækket. Efteråret har også virkelig meget at byde på i det østjyske. Ligesom i det foregående afsnit, vil jeg gå i dybden med tre af de lokaliteter jeg oftest besøger om efteråret, når jeg er på jagt efter trækkende fugle. Der er helt sikkert mange andre steder at tage hen, men disse er mine favoritter.

Gjerrild Nordstrand (og nærmeste omegn) – igen:

Ja, vi fortsætter, hvor vi slap på forårstrækket og vender blikket mod området omkring Gjerrild. Det er nemlig noget så sjældent som en lokalitet, der leverer masser af spændende fugletræk både forår og efterår. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det hænger sammen, men faktum er, at der kommer masser af fugle forbi området – også om efteråret.

Ligesom på forårstrækket, er der gode antal af mange almindelige fuglearter på efterårstræk ved Gjerrild. Og ligesom om foråret kan efteråret også byde på fund af sjældne fugle. De bedste efterårsfund i Gjerrildområdet er arter som steppehøg, rødstrubet piber, hvidbrynet løvsanger, krognæb og gråsejler over land og thorshane, stor stormsvale, kongeedderfugl, islom, sabinemåge, gråmåge og brilleand over havet.

Hvornår skal man tage til Gjerrild Nordstrand?

Efterårstrækket ved Gjerrild er helt klart bedst i … vind. Ligesom om foråret er der næsten altid noget at se ved Gjerrild om efteråret, enten over land, på stranden eller over havet. Men det kræver som regel, at det blæser bare lidt.

Morgenstund ved obsposten ved Øreflak d. 26. august 2017

Sydspidsen af Ebeltofthalvøen – fra Ebeltoft Færgehavn i vest til Elsegårde Strand i øst

Sydspidsen af Ebeltofthalvøen er måske det mest undervurderede og underbirdede område i Danmark. Placeringen længst mod øst, og for enden af en lang nord-syd-gående landmasse, er nærmest en tro østjysk kopi af Gedser Odde. Javist, Gedser Odde er noget smallere og samler nok fuglene lidt mere og fra et større opland, men potentialet for mange individer af mange arter er helt klart til stede her også. Desværre er der forbløffende få fuglekiggere, der tjekker området regelmæssigt. Jeg håber, at denne artikel kan være med til at ændre lidt på det.

Den sydlige del af Ebeltofthalvøen er ca. 2,5 km bred, så det kan være lidt svært at regne ud, hvor man skal stille sig. Det kommer lidt an på vindretningen, men man går ikke helt galt i byen, hvis man stiller sig ved parkeringspladsen for enden af vejen Øreflak. Der har man et fint udsyn mod øst, hvor småfuglene ofte kommer fra, mod nord ind over sommerhusområdet, hvor man ofte vil opdage rovfuglene og ud over havet, hvor der også kan være ret godt gang i den. Man får altså noget af det hele, hvis man stiller sig der.

Hvis småfugletrækket langs sydkysten er gået i stå, og man gerne vil se rovfugle, kan man nogle dage have held med at stille sig en lille kilometer inde i land, lige nord for skoven. Der vil man ofte se flere af svævetrækkerne, som kun sjældent kommer helt ud på spidsen. De trækker typisk mod vest ud over Ahl Hage, når de har været en tur nede at vende.

Som supplement til ovenstående beskrivelse har jeg lavet et google-kort med de vigtigste lokaliteter i området: https://goo.gl/maps/pfFBEQfG9d7BnkX5A

Området har stadig til gode at levere nogle rigtig gode fund på efterårstrækket, men jeg er nødt til at nævne, at området omkring Ebeltoft Færgehavn fik besøg af en meget publikumsvenlig stendrossel i juni 2020. Ellers er de bedste fund i området arter som markpiber, rødstrubet piber, hvidbrynet løvsanger, rødtoppet fuglekonge og hvidvinget korsnæb. Over havet er det arter som lunde, søkonge, lille kjove, mellemkjove og sodfarvet skråpe, der springer i øjnene. Det er jo ikke just arter, som får garvede fuglefolk til at spærre øjnene op af benovelse, men jeg er helt overbevist om, at de sjældne fugle er derude. De skal bare findes!

Området har også den store force, at der ofte går rigtig mange vadefugle ved Gåsehage og Ebeltoft Færgehavn, så der er altid noget at kigge på, hvis trækket fejler. Mere om det senere.

Rødtoppet fuglekonge i sommerhusområdet ved Øer d. 27. september 2019

Hvornår skal man tage til sydspidsen af Ebeltofthalvøen?

Om efteråret er området helt klart bedst i vestlige vindretninger. Jeg har haft nogle af mine bedste dage i området på dage med sydvestenvind. Mange af fuglene bliver blæst ned langs østkysten og kommer så hen langs sydkysten, inden de går op imod vinden og trækker ud mod sydvest i retning af Samsø.

Rørspurv raster i de yderste buske ved Gåsehage d. 11. oktober 2020. Næste gang er det en pileværling

Gallohaven

Gallohaven er sikkert ikke en lokalitet, der ringer en klokke hos ret mange fuglekiggere. Lokaliteten består af et stort græsareal ved vandet midt i Risskov (bydelen, ikke skoven). Lokaliteten ligger formentlig et pænt stykke udenfor top tre over lokaliteter i Østjylland hvad angår både antal og diversitet, men jeg nævner den her alligevel, fordi den illustrerer nogle gode pointer om fugletræk.

Lokaliteten ligger kystnært og selvom den ligger midt inde i byen, kommer der faktisk en del småfugle trækkende ned langs kysten af Aarhusbugten, når vinden er i vest.

Jeg kommer der flere gange hvert efterår, fordi det ligger små ti minutters kørsel fra min arbejdsplads. Det betyder, at jeg i august og starten af september kan nå et par timers morgenobs med trækkende gule vipstjerter, skovpibere og svaler, inden jeg skal på arbejde. Det er skønt at starte dagen sådan.

Men er det virkelig nok til at kvalificere lokaliteten til at være med i denne artikel? Ja, det er det. Det viser nemlig, at der ikke altid skal så meget til, før man kan få de gode oplevelser. En kystnær lokalitet er ofte nok, for der skal nok komme fugle forbi. Og så er det også en væsentlig pointe for mig, at det ikke altid er nødvendigt at køre langt ud på Djursland for at komme til de bedste lokaliteter. Selv et tilfældigt sted langs med Aarhusbugten kan give pænt med fugle.

Det hører også med til historien, at Gallohaven under de rigtig forhold kan være en af de bedste østjyske lokaliteter til havobs.

Hvornår skal man tage til Gallohaven?

Gallohaven er en udpræget vestenvindslokalitet. Der behøver ikke være meget vind, men fuglene skal have et lille skub ud mod kysten. Hvis vinden er i øst, bliver trækket skubbet vest om Aarhus, hvor det formentlig går meget spredt.

Hvepsevåge og slangeørn over Trehøje i Mols Bjerge d. 2. august 2019. Slangeørnen var i området i mere end en måned

Returtræk

At forsøge at se returtræk, kan være en spændende, men også svær disciplin. Ikke desto mindre er det noget, man kan have ret godt held med i Østjylland, hvis man tænker sig lidt om og har heldet med sig.

Returtræk er primært et forårs- og forsommerfænomen. Det handler om at se de fugle, typisk rovfugle, storke og den slags store vingefang, der er trukket for langt mod nord og som så vender om og trækker mod syd igen. Det sker typisk i forbindelse med en periode med varme og søndenvind, der sender mange fugle langt op i Jylland. Når vejret slår om, temperaturen falder og vinden går i vest, skal man være klar. Der er ofte kun én god returdag i forbindelse med et vejromslag, så man skal time det rigtig.

I Østjylland sker det typisk på enten første- eller andendagen efter vejromslaget (eller også sker det slet ikke). Det kommer nok lidt an på, hvor langt mod nord fuglene er nået, inden de vender om.

De bedste steder at se returtræk af store vingefang i Østjylland er i Mols Bjerge (f.eks. Stenhøj umiddelbart nord for Molslaboratoriet eller Trehøje lidt længere mod sydvest) eller på Ebeltofthalvøen (f.eks. på Karlsbjerg syd for Dråby sø, på Skelhøj inde i Ebeltoft eller ude omkring Ahl Hage). Det giver hvert år hvide storke, sorte glenter og den slags, men nogle år dukker der også andre sjove ting op. År 2020 var helt i særklasse, hvad angår returtræk på Mols. Det gav bl.a. 1-2 små skrigeørne, adskillige sorte glenter, tre hedehøge og intet mindre end to steppeørne og en slangeørn. Et resultat helt uden sidestykke i Østjylland (og Danmark, måske?).

Man kan selvfølgelig også være heldig at finde de returtrækkende ørne og storke andre steder og noget tyder på, at mange af dem tager en rute umiddelbart vest om Aarhus. I hvert fald er der efterhånden ganske mange fund af sort stork og lille skrigeørn ved Årslev Engsø. Det bedste fund af en returtrækkende ørn i Østjylland er også gjort ved Årslev Engsø. Det drejer sig om en kejserørn, der trak syd en junidag i 2008.

Stendrossel raster i en stendynge ved Ebeltoft Færgehavn d. 11. juni 2020

Småfuglelusk

At gå på jagt efter rastende småfugle er noget, der også hører træksæsonerne til. Det er altid med en vis spænding, at man begiver sig ind i sommerhusområdet eller hen langs kystskrænten: er det mon i dag, jeg finder Østjyllands første lille rørsanger/blåstjert/hætteværling/ørkensanger/rubinnattergal?

Småfuglelusk kan praktiseres både forår og efterår og Østjylland er rig på lokaliteter, der ser lovende ud på begge årstider. Om foråret er det nok især området omkring Gjerrild, der er bedst. Om efteråret er det langs Djurslands kyster, man kan være heldig at finde guldet. Det kan f.eks. være steder som hele sydkysten på Helgenæs fra Sletterhage til Lushage (seneste gode fund er høgesanger i 2020), det er sydspidsen af Ebeltofthalvøen, de mange kystkrat fra Elsegårde og hele vejen til Gjerrild med hotspots ved f.eks. Glatved og Fornæs (brun løvsanger ved Stensmark Strand lige nord for Fornæs i november 2020). Men man skal også huske, at trækkende fugle kan dukke op overalt og ikke kun på de mest oplagte steder. Det så man f.eks. med en syngende lundsanger i en lille bevoksning omkring en gård nordvest for Agri i juni 2020.

Rosenbrystet tornskade raster ved Grenå Strand d. 5. juni 2017

På trods af de tilsyneladende gode lokaliteter er der virkelig langt mellem de rigtig gode fund blandt småfuglene. Kun blandt tornskaderne kan man tale om, at Østjylland har næsten fuld plade med seks arter ud af de syv, der er registreret i Danmark: rødrygget tornskade, stor tornskade, rosenbrystet tornskade (Grenå Strand, juni 2017), rødhovedet tornskade (tre fund; Fornæs, juni 1962, Aarhus, juni 1972 og Vrads Sande, juni 2017), brun tornskade (Årslev Engsø, november 2012) og turkestantornskade (Anholt, juni 1994).

Rødhovedet tornskade raster i toppet af en ene på Vrads Sande d. 13. juni 2017
Brun tornskade raster ved Årslev Engsø d. 6. november 2012

De bedste fund, udover tornskaderne, er sådan noget som bjergløvsanger (Anholt, maj 2011), alpejernspurv (Anholt, maj 1991), brun løvsanger (Stensmark Strand, oktober 2020), stendrossel (tre fund; Anholt, maj 1984, Albæk, maj 2018 og Ebeltoft Færgehavn, juni 2020) og sibirisk jernspurv (Malling, november 2016-februar 2017).

Mit bud er, at der kun bliver fundet en ganske lille del af de sjældne fugle, der er derude. Der er masser af potentielle lokaliteter og kun relativt få fuglekiggere til at tjekke dem. En af de store udfordringer er, at folk drager af huse til Skagen eller Blåvand i de allermest giftige perioder. Det er klart, at tætheden af hits er større de steder, men for mig er det bare så meget federe at finde tingene på hjemmebanen. En dag finder vi noget, der er så sjældent, at hele felttræffet hopper i bilerne og drøner til Østjylland. Det bliver godt!

En gul vipstjert i oktober er altid interessant. Denne kaldte dog umiddelbart som en af vores hjemlige vestlige fugle. Gåsehage d. 11. oktober 2020

Vadefugle i Østjylland

Der trækker hvert år store mængder af vadefugle gennem Danmark og vi får også vores portion her i Østjylland. Både i maj måned, når de smukke arktiske vadefugle er på vej mod nord og igen i juli, når de kommer tilbage fra ynglepladserne, kan man opleve vadefuglene flere steder i Østjylland. Der er rigtig mange lokaliteter, der huser vadefugle i større eller mindre grad. For et par år siden forsøgte jeg mig med at lave et Google-kort over de bedste vadefuglelokaliteter i regionen. Det kan ses her: https://goo.gl/maps/73tycKdsVvdyYUHJA

Det fremgår af kortet, at der både er lokaliteter ved søer og ved kysten. Her kommer et lille overblik over de bedste steder at se på vadefugle i Østjylland.

Almindelig ryle fouragerer i en lille lagune ved Gåsehage d. 27. september 2019

Kystlokaliteterne

De vigtigste kystlokaliteter til vadefugle ligger på nordkysten af Djursland ca. fra Bønnerup Strand og så vest og nord på helt op til udmundingen af Mariager Fjord. Det danner næsten et sammenhængende vadehav, der strækker sig over mere end 40 km kystlinje. Der raster og fouragerer tusindvis af ryler, klirer, præstekraver, strandskader og storspover på strækningen. Fra slutningen af april er området omkring Sødringholm og Mellempoldene ved udløbet af Randers Fjord en af Danmarks vigtigste forårsrastepladser for bl.a. hvidklire, kun overgået af vadehavet. Dagsrekorden for hvidklire i området ved Randers Fjords udløb lyder på 1870 individer. Et af de højeste antal, der er registreret af den art om foråret i Danmark.

Den lange vadehavsstrækning byder hvert år på en fin diversitet og en art som kærløber ses fåtalligt hvert år. Odinshane dukker også op med jævne mellemrum. For en gennemgang af de enkelte lokaliteter på den lange kyststrækning, kan man se beskrivelserne i Google-kortet.

En anden vigtig vadefuglelokalitet er området ved Gåsehage og Ebeltoft Færgehavn. Her raster altid pænt med vadefugle. For et par år siden overvintrede en flok på op mod 60 sortgrå ryler og artslisten tæller arter som hvidbrystet præstekrave (kun seks østjyske fund siden 1980, så den er rigtig sjælden på disse kanter) og kærløber og selvfølgelig hele paletten af de mest almindelige danske arter.

Man bør også nævne området omkring Alrø i Horsens Fjord, som byder på fine vadeflader og en del fugle. I vinteren 2020/2021 har der overvintret en langnæbbet sneppeklire i området. Den har dog mest opholdt sig ved Borre Knob på sydsiden af fjorden og har været meget svær at få at se på Østjylland-siden. Desværre.

Sortgrå ryler fouragerer i opskyl ved Gåsehage d. 12. oktober 2019

De ferske lokaliteter

En del søer rundt om i det østjyske lægger vadeflade til mange vadefuglefødder i løbet af året. De vigtigste er Årslev Engsø vest for Aarhus og Egå Engsø nord for byen. Vængesø på Helgenæs og Følle Bund ved Rønde er også rigtig fine steder. Både Egå Engsø, Følle Bund og Vængesø har budt på odinshane indenfor de senere år. Årslev Engsø husede den seneste stribet ryle i Østjylland, helt tilbage i 2005.

Igen vil jeg henvise til Google-kortet for en mere uddybende beskrivelse af de forskellige lokaliteter. Der er også adskillige andre lokaliteter på kortet, som ikke er nævnt her, så det er helt klart værd at se nærmere på.

På trods af at Østjylland faktisk er ret godt med, når det kommer til lokaliteter med mange vadefugle, er der fundet utrolig få sjældne arter. Det er kun blevet til fire SU-fund fordelt på tre arter blandt vadefuglene nogensinde: langnæbbet sneppeklire på Alrø i vinteren 2020/2021, en plettet mudderklire i Egå Engsø d. 18. maj 2007 og fund af triel på en mark ved Skivholme i 2006 og på Anholt i 2001. Fundet af den plettede mudderklire udgjorde landets blot andet fund af arten. Ellers er det arter som hvidbrystet præstekrave, stribet ryle og damklire, der topper listen over sjældne vadefuglearter i Østjylland. Vi mangler i den grad arter som terekklire, stylteløber, prærieløber, amerikansk og sibirisk hjejle og en sjov ryle eller to. DOF-Østjylland og DOF-Sydøstjylland er faktisk de eneste to lokalafdelinger, der mangler fund af sibirisk hjejle. Det må vi kunne gøre bedre!

Krumnæbbet ryle i lagunen øst for havnen i Bønnerup d. 12. juli 2020

Havobs

Fraregnet alle øer har Østjylland vel i omegnen af små 300 km kystlinje ud til Kattegat. Det giver rimelig gode betingelser for at se havfugle fra kysten. Det gælder deciderede havfugle, som suler, skråper, mallemukker, stormsvaler og alkefugle, men også lommer og havdykænder, der raster talrigt i de østjyske farvande. Nogle steder er selvfølgelig bedre end andre, men potentialet er der stort set hele vejen rundt.

Trækkende alke – en østjysk specialitet

En af de helt særlige Østjyllandspecialiteter er efterårstrækket af alk. I slutningen af oktober og den første halvdel af november trækker alkene fra nordsøen ned i Kattegat og ud igen. Der er tale om mange tusinde fugle og på de gode dage, kan man opleve meget store flokke af alke fra kystlokaliteter i NØ-Djursland, f.eks. Gjerrild eller Fornæs. Dage med mere end 10.000 trækkende alke er stort set årlige og de største tal er på over 100.000 nordtrækkende alke på én dag ved Fornæs. Kun Skagen kan præstere noget, der ligner lidt, men der er aldrig set mere end 30.000 fugle på en dag. Ingen steder i Danmark kan hamle op med Fornæs, når det kommer til efterårstræk af alk.

En flok alke trækker syd ved Ålsrode Strand d. 25. oktober 2020

De ægte havfugle

For at få de ægte havfugle helt ind til de østjyske kyster kræver det et godt solidt blæsevejr med vestenvind eller nordvestenvind. Når havfuglene dukker op på den svenske vestkyst og derefter på de nordsjællandske kyster, er det med at være klar i Østjylland. Især hvis vinden drejer i sydøst på bagsiden af det kraftige blæsevejr, der har bragt havfuglene ind i Kattegat.

Listen over gode havfuglearter set i Østjylland er pæn og tæller bl.a. stor stormsvale (næsten årlig), sodfarvet skråpe (flere fugle hvert år), lille stormsvale, almindelig skråpe (næsten årlig), en ubestemt atlantisk/scopolis skråpe, en balearskråpe og så selvfølgelig den imponerende sortbrynet albatros, der var på rundtur i Kattegat i oktober 2017.

Overraskende nok er en af de bedste lokaliteter til havfugletrækket Gallohaven, som ligger inde i Aarhusbugten. Det skyldes, at når først havfuglene er kommet langt ned i Kattegat og gerne vil ud igen, så flyver de mod vest, især hvis vinden er i øst eller sydøst. De rammer så kysten omkring Kysing Næs og følger kysten mod nord. Det bringer dem ind i den ruse, som Aarhusbugten udgør.

Der er selvfølgelig også en hel del fugle, som ikke når helt ned i bunden af Kattegat eller helt ind til Aarhusbugten, men de kan alligevel ses fra de østjyske kyster. Det bedste sted at placere sig er ved Fornæs, det østligste punkt på det østjyske fastland. Det var bl.a. her fra sortbrynet albatros blev set tilbage i 2017.

Havdykænder

Hvis man ikke er så meget til blæsevejr og den slags havobs, kan man altid kaste sig over havdykænderne. Der raster rigtig mange sortænder, fløjlsænder og edderfugle rundt omkring Djursland hele vinteren. Især nordkysten af Djursland byder på mange fugle, hvor man også kan være heldig at se en nordisk lappedykker eller to.

De bedste fund blandt havdykænderne er amerikansk sortand (tre fund), brilleand (tre fund), kongeedderfugl (ca. 25 fund) og stellersand (fem fund).

Hvad med øerne?

Det er nok en stramning at kalde Østjylland for et ø-rige, men der er da et par stykker at tage af. Jeg har allerede været lidt inde på Alrøs kvaliteter som vadefuglelokalitet, men der er også andre øer, som nok er mere interessante. Samsø er næsten for stor til at kvalificere, som en fuglemæssigt interessant ø, så den springer jeg over i denne omgang. Der er til gengæld to andre øer, som jeg gerne vil knytte et par ord til. Det er Hjelm og Anholt.

Hjelm

Hjelm er en ø på ca. 0,6 km2, der ligger godt 5 km øst for den sydligste del af Ebeltofthalvøen. Når man kigger ud over havet ved Øreflak eller ved Elsegårde Strand, ligger Hjelm lige derude og ser så lokkende ud. Måske er afstanden til fastlandet på godt 5 km lidt for lidt til, at den virkelig samler fugle op, men jeg får altid lyst til at tage derud, når jeg ser den. Det er desværre ret besværligt, men man burde nok gøre forsøget en dag.

Der var godt gang i ringmærkningen på øen i 1970’erne og op i 1980’erne, hvor der bl.a. blev fanget og ringmærket en fugl fra ”hvidskægget sanger”-komplekset. Derudover godt med vendehalse, op mod 15 høgesangere og 25 små fluesnappere i løbet af 1970’erne. Selvom der er sket meget med fuglefaunaen siden 1970’erne, er det tal, der vidner om, at øen vitterligt kan samle en hel del fugle op. Hvis man er nysgerrig, kan man læse lidt mere om det her: http://jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1984-1.pdf?fbclid=IwAR1SVAMW3CGMDd0cFIZtm9dL95DRVUaRFbTRIBwzeUyLXP05cFvqgg6bEpQ

Vendehals raster i krat på Anholt d. 2. maj 2017

Anholt

En ø, som helt sikkert ikke ligger for tæt på fastlandet, er Anholt. Den ligger i Kattegat, nogenlunde midt mellem Danmark og Sverige. Øen har gentagne gange vist sit hitpotentiale med fund som Danmarks første turkestantornskade, stendrossel, alpejernspurv og bjergløvsanger. Dertil flere fund af gærdesanger af mulig østlig oprindelse og alt mulig andet godt. Øen er også glimrende som træklokalitet. Jeg har selv været på fugletur på øen et par gange og begge gange har der været virkelig mange fugle og fine arter, selvom det helt store hit er udeblevet. Øens største udfordring er, at den er meget stor, hvis man skal luske den igennem. Der er vildt mange gode steder, så det kan være svært at vide, hvor man skal lede. Men der er ikke nogen tvivl om, at Anholt har potentialet til at være Østjyllands giftigste område, når det kommer til sjældne fugle.

Bynkefugl raster i Ørkenen på Anholt d. 2. maj 2017
Broget fluesnapper raster på Anholt d. 3. maj 2017

Alt det andet

Nu har jeg efterhånden været vidt omkring indenfor det fuglemæssige slaraffenland, som Østjylland er. Men der er masser af andre ting at tage fat på. Østjylland har masser af fine enge og ådale, hvor man kan trampe en tredækker op i august eller finde en bjergpiber på vinterophold. Der er masser af fine vandløb med overvintrende vandstære, der er utallige ænder og gæs, der raster i de store søer (Skanderborg Sø, Mossø, Stubbe Sø og søerne omkring Aarhus) og der er mågerne på regionens havne, som også kan kaste sjove ting af sig. Man kan gå på jagt efter spætter i de store midtjyske skove. Eller hvad med kollektive overnatningspladser for røde glenter, hvor mere end 100 fugle samler sig hver aften? Det findes alt sammen i Østjylland, så det er bare at kaste sig ud i det.

Men inden jeg slutter helt af, får I lige en oversigt over de 20 sjældneste arter (og en enkelt race), der er fundet i Østjylland siden år 2000. Der er mange flotte fund, men der er også store huller på listen, så det er bare med at komme afsted. Der er masser af sjove ting at finde derude. God fornøjelse!

Amerikansk pibeand i Følle Bund d. 22. april 2019

De 20 sjældneste arter i Østjylland siden år 2000:

Sjældenhedskravet for at komme på listen er vurderet ud fra, hvor mange fund der er af de forskellige arter i hele Danmark nogensinde. I tabellen ses både, hvor mange fund der er totalt af arten i Danmark og i Østjylland, samt hvor stor en andel af alle danske fund, der er gjort i Østjylland. Antal fund er lavet ved en hurtig optælling på Netfugl, så der kan være fejl i listen. Den skal nok mest ses som vejledende. Som man kan se, er Østjylland helt godt med, hvad angår fund af gråvinget måge, brun tornskade, en af de østlige racer af husrødstjert, plettet mudderklire og stendrossel, hvor mindst 1/3 af alle danske fund er gjort i Østjylland. Til gengæld er vi langt bagud, når det kommer til amerikansk pibeand og blå glente, hvor vi kun kan præstere ca. 4 % af landets fund. Af de SU-arter, der er fundet i Østjylland siden år 2000, ser det allerværst ud for brun løvsanger og balearskråpe med hhv. 1,3 % og 1,1 % af alle landets fund. Tabellen afslører også, at hovedparten af alle fund af arterne på listen er gjort siden år 2000. Det hænger nok sammen med et generelt øget fokus på sjældne fugle blandt birdere i Danmark. Men det viser også, at Østjylland stille og roligt kravler ind på listen over regioner, der har noget at byde på, hvad angår sjældne fugle.

Totalt antal fund i DKTotalt antal fund i ØJFund i ØJ siden år 2000Andel af alle fund
Gråvinget Måge (Aarhus Havn mm.)111100%
Brun Tornskade (Årslev Engsø)21150%
Husrødstjert, østlig race (Bønnerup Havn)21150%
Plettet Mudderklire (Egå Engsø)31133%
Sortbrynet Albatros (Ålsrode Strand, Fornæs)41125%
Bjergløvsanger (Anholt)81112,5%
Stendrossel (Anholt, Albæk, Ebeltoft)93233%
Sibirisk Jernspurv (Malling)14117%
Langnæbbet Sneppeklire (Alrø)18115,5%
Amerikansk Sortand (Samsø, Fjellerup, Dragsmur)203215%
Halsbåndstroldand (Stubbe Sø, Hornbæk Enge mm)204420%
Blåvinget And (Grund Fjord, Egå Engsø)22219%
Kejserørn (Helgenæs, Årslev Engsø)22219%
Ørnevåge (Helgenæs, Gjerrild, Ans)223214%
Blå Glente (Tåstrup Sø)25114%
Gråsejler (Samsø, Risskov, Gjerrild mm)267627%
Kohejre (Stubbe Enge)26228%
Steppeørn (Ebeltoft, Mols Bjerge)32339%
Nathejre (Sostrup Slot, Odder mm)337321%
Amerikansk Pibeand (Hornbæk Enge, Følle Bund)45224%
Amerikansk sortand med sortænder ved Dragsmur d. 8. januar 2020
En magisk double i Universitetsparken i Aarhus d. 27. januar 2012. Hvidvinget måge i baggrunden og megahittet gråvinget måge i forgrunden. Den hidtil sjældneste fugl, der er fundet i Østjylland nogensinde. Der er i dag 8 fund i VP, denne fugl udgjorde fjerde fund i VP

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.