Det fordømte forår, der endte godt

Foråret 2020 har budt på ganske mange solskinstimer, næsten intet nedbør og temperaturer for marts og april lidt over normalen. Det lyder jo rart, men for fuglekiggere har det alligevel været en trist omgang.

For nogle er solskin og vindstille ikke nødvendigvis lig med godt vejr. Bevares, det er lunt og rart at være ude, men det er også opskriften på IKKE at se fugletræk. Der er næsten kun én ting, der er værre: nordvestenvind!

Foråret 2020 kommer til at gå over i historien, som et af de dårligste forår, rent fuglemæssigt, i mands minde. Ikke bare for os, men for samtlige jyske fuglekiggere. Der kom aldrig rigtig gang i den i marts og da Påsken endelig kom i første halvdel af april, blev vejret alt for godt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var nærmest ingen vind. Det betyder, at fuglene flyver enormt højt og er helt umulige at finde mod den høje, blå himmel.

Det kan tydeligt aflæses i træktotalerne. Ved Gjerrild er der i skrivende stund trukket 1178 spurvehøge. På samme tid sidste år var tallet 2504. For fiskeørn er tallene 54 i år mod 150 sidste år. Begge arter topper typisk midt i april og påsken lå næsten perfekt for store dage for de to arter. Med det alt for gode vejr spolerede det! Fuglene er nok trukket så højt, at de simpelthen ikke kunne ses fra jorden. ØV!

Så kom maj, alle fuglekiggeres våde drøm. Højsæson for gule vipstjerter, svaler, skovpibere, lærkefalke, hvepsevåger og mange andre arter. Men med maj kom den kølige luft og nordvestenvinden. Overraskende nok har det givet rigtig fine tal for engpiber og gul vipstjert ved Gjerrild, men stort set alt andet er langt under middel. Mere ØV!

Kun blandt rovfuglene har der været lidt sjældne arter. April bød på mindst tre blå glenter og en kejserørn i Østdanmark og Jylland havde besøg af hele to gps-mærkede høgeørne. Men ellers var det tyndt med de sjældne fugle og med høje antal af de almindelige.

Fuglekiggere, især dem i Jylland, vil have varme og østenvind. Gerne med skyer, så det er til at få øje på fuglene på himlen. Men vi skulle helt hen til Kristi Himmelfartsferien med start 21. maj, før vejrudsigten for alvor begyndte at vise sig fra sin bedste side. Allerede i dagene op til begyndte hvepsevågerne at ankomme i større tal og forhåbningerne om nogle gode dage steg. Så vi lejede et sommerhus i Lodskovvad ca. 15 km syd for Skagen. Det var sidste chance – nu skulle foråret reddes!

Vi ankom onsdag aften, lavede lidt mad og gik tidligt i seng. Vækkeuret ringede kl. 5 torsdag morgen og vi forlod sommerhuset lidt før kl. 6. Vi skulle på morgenobs i Skagen. Da vi ankom til Nordstrand var vi næsten helt alene. Hverken fuglekiggere eller fugle var dukket op, sikkert pga. den ret svage vind.

Efter et par fredelige timer på Nordstrand kørte vi til Engklit, der ligger lige SV for Shell-tanken på vej ud af Skagen. Og det skulle vise sig at være en god idé! Der kom nemlig gang i rovfugletrækket og det kan man opleve på nærmeste hold fra netop Engklit. I løbet af ca. 3,5 time blev det til 24 hvepsevåger, 10 tårnfalke, en vandrefalk, et par hundrede musvåger, der fløj lidt frem og tilbage, tre fiskeørne, fire rørhøge, 23 spurvehøge, to sorte glenter, to hvide storke og en meget smuk islom i sommerdragt lige over hovederne på os. FEDT! Endelig fugle 😀

Kl. 13.30 var der egentlig stadig godt gang i trækket, men vi vendte næsen mod sommerhuset for at slappe lidt af og hygge med noget familie, der kom på besøg. Fuglene væltede stadig nord på og i Skagen meldte de om lille skrigeørn, biædere og en pirol. Sidst på eftermiddagen indløb meldingen om dværgørn fra Skagen. Første fund i Danmark siden 2014. Det gør altid lidt ondt at gå glip af gode fugle, men den kolde hvidvin i glasset på terrassen var alligevel så lækkert og selskabet så godt, at vi blev, hvor vi var.

Næste morgen startede på samme måde. Op kl. 5 og afsted mod Skagen. Vi valgte Grenen denne gang og det skulle vise sig at være en god idé. Vi blev belønnet med 1-2 trækkende piroler og en meget smuk sorthovedet gul vipstjert – en virkelig sjælden race af gul vipstjert.

Omkring kl. 08.30 skrattede de forskellige telefoner i lommerne overalt på Grenen. På appen Zello kunne man høre, at dværgørnen fra i går var gået på vingerne sammen med et par musvåger. Vi stod ca. 3 km fra fuglen og så den som en lille prik i teleskopet, mens den kredsede. Kort efter satte den sig igen og vi pakkede vores grej sammen for at se, om vi kunne komme tættere på fuglen, inden den lettede igen.

Netop som vi satte os i bilen blev ørnen meldt igen. På Bøjlevejen så vi den igen, nu lidt tættere på, men stadig ikke helt godt, så vi kørte videre efter fuglen mod SV. Ret hurtigt indhentede vi den og et stykke SV for Skagen parkerede vi bilen i grøftekanten og kunne se fuglen rigtig flot, mens den fløj forbi os ret lavt mod SV. Vi kunne tydeligt se, at det var en mørk fase af dværgørn med en smuk chokoladebrun underside. De to positionslys på hver side af hovedet sås også tydeligt.

Vi var dog ikke helt færdige med dværgørnen, så vi kørte videre sydpå og satte os til rette på en klittop på Hulsig hede. Endnu engang så vi fuglen rigtig flot, dog på lidt større afstand. Her vinkede vi farvel til dværgørnen og sendte den godt afsted mod Sydeuropa, hvor den egentlig hører hjemme.

Efter de fine oplevelser med dværgørnen kørte vi til Engklit igen. Det blev endnu engang en succes med masser af rovfugle. Lærkefalke, fiskeørne, blå kærhøge, hvepsevåger, sort glente, tårnfalke og en havørn på et par timer, inden den stod på frokost: et dejligt stjerneskud på havnen.

Eftermiddagen forløb uden de store overraskelser, så vi kørte tilbage til sommerhuset til kaffe og kage og mere familiehygge. En perfekt afslutning på et par rigtig gode fugledage. Et par dage, som trods alt virkede lidt som et plaster på såret ovenpå et forår, der virkelig har været skidt!

Lørdag og søndag bød på hygge i sommerhuset, en gåtur til Råbjerg Mile og en hel masse dejlige sommerfugle langs en grusvej lige syd for Bunken Klitplantage. Søndag aften kørte vi hjem efter fire rigtig fine dage i det nordjyske.

Og som om det ikke var nok fandt Tommy Kaae en sørgedue ved Bøgballe vest for Horsens mandag morgen. En art, der kun er set én gang tidligere i Danmark. Så efter fyraften kørte vi til Bøgballe og fik set den fine lille due, der formentlig er fløjet hele vejen fra USA.

På trods af en meget lang og kedelig start tog foråret endelig fart og det er ikke slut endnu. Månedskiftet maj/juni er traditionelt kendt som det bedste tidspunkt for sjældne fugle og nu er der fundet buskrørsanger og grøn sanger i Skagen. Og mon ikke, der dukker noget mere op inden det er helt slut om 14 dage?