Efterår,  Galler og miner,  Insekter,  September,  Ugens naturhistorie

Ugens naturhistorie: Æbler lyser rødt på egetræernes blade

Indrømmet! Det er en skør overskrift, for selvfølgelig vokser æbler ikke på egetræer. Og så alligevel. Lige nu kan man i hvert fald se egetræer med store røde og grønne æblelignende kugler på bladene. Det er stor galæblehveps, der har lavet galler. Og dem skal det handle mere om i denne uges naturhistorie.

En galle er en ret spøjs konstruktion. Den opstår, når en organisme påvirker planten til at vokse på en bestemt måde, som planten ikke normalt ville gøre. Gallen består altså således af plantens eget væv og kan i bund og grund sammenlignes lidt med en kræftknude – væksten er simpelthen gået amok pga. en kemisk påvirkning fra den parasiterende art. Smart for parasitten, men nok i virkeligheden ikke noget der påvirker træet i nævneværdig grad.

De smukke galler fra stor galæblehveps ligner vitterligt små fine æbler, der sidder fast på undersiden af egetræets blade. I det rigtige lys kan de nærmest glimte i sensommersolen, som et modent æble på æbletræet

Galler kan fremprovokeres af en lang række organismer lige fra virusser og bakterier til mider og insekter. Typisk har en galledannende art kun én værtsplante, som i dette tilfælde med stor galæblehveps, der kun laver galler på egetræer (dog på forskellige arter af eg).

Her i efteråret kan man finde disse smukke æblelignende galler på egetræernes blade. De lyser op, som små røde eller grønne bolde i det sensommergrønne løv. Det er selve galhvepselarven, der får planten til at producere gallerne, der både giver larven beskyttelse mod rovdyr og mad at spise.

Til vinter, når bladene er visnet og faldet til jorden, er gallen faldet med. Mens den ligger der på jorden, forpupper den lille larve sig inde i gallen og midt på vinteren vil de nye galhvepse klække fra pupperne og komme ud af gallerne. Men denne generation af galæblehvepsene er lidt speciel – det er nemlig kun hunner, der klækker fra de store æblelignende galler. De har derfor ikke nogen at parre sig med og lægger kun ubefrugtede æg. Æggene lægges på de endnu uudviklede bladknopper på egetræerne, hvor larverne igen producerer galler – denne gang dog noget mindre og ikke nær så opsigtsvækkende. De ubefrugtede æg bliver både til hanner og hunner til den nye sommergeneration, der kommer til syne i maj-juni næste år. De nye hanner og hunner parrer sig og hunnerne lægger nye æg på undersiden af egebladene, hvorved de store galler igen dannes og så starter det hele forfra.

Nogle blade danner hjem til adskillige individer af stor galæblehveps. Her har en hun lagt æg tre forskellige steder på bladet, som altså har udviklet tre af de flotte og i øjnefaldende galler

Med denne noget mystiske livscyklus er der ikke noget at sige til, at man tidligere troede, at de to forskelligtudseende generationer af hvepse (og galler) var to forskellige arter. Normalt er den kønnede formering (altså der hvor der sker en parring mellem hanner og hunner) at foretrække for at sikre artens overlevelse bedst muligt. Her bliver der nemlig rystet godt op i puljen af gener, så arten bedre kan modstå sygdomme eller tilpasse sig nye levevilkår. Til gengæld er den ukønnede formering med jomfrufødsler effektiv, og der kan hurtigt produceres mange nye individer uden at en han og en hun er afhængige af at finde hinanden. Så man kan sige, at galhvepsen har formået at udnytte begge strategier til fulde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *