Ugens naturhistorie: En sommerfugl i forklædning
Sommerfugles livscyklus er som udgangspunkt ganske fantastisk. At gå fra et lille bitte æg, til larve, til puppe for til sidst at springe ud som farvestrålende sommerfugl er i sig selv vildt! Men nogle arter tager lige skridtet videre med en endnu mere fascinerende livscyklus. En af dem er ensianblåfuglen, som vi ser nærmere på i denne uges naturhistorie.
For nogle somre siden tilbragte vi en uge på en af landets mange dejlige øer – i dette tilfælde Læsø. Et af vores mål med turen var faktisk netop at se ensianblåfuglene på det store strandengsområde Rønnerne syd for saltsyderiet.
Ensianblåfugl er en typisk kyst-sommerfugl, der i dag findes på øerne i Vadehavet, op langs den jyske vestkyst og på Læsø. Arten er gået en del tilbage de senere år, men har i Danmark aldrig været set uden for Jylland og de tilhørende øer.
For os (der bor på østsiden af Jylland) er ensianblåfugl derfor ikke hverdagskost. Og dermed er den en Læsø-attraktion i sig selv på linje med saltsyderi og tangtage. Særligt for biologer som os.
Læs mere om vores egen oplevelse med ensianblåfugl i vores nytårsspecial “Årtiet i naturen”.
Den utrolige livscyklus
De voksne ensianblåfugle lægger deres æg på ensian – nærmere bestemt klokke-ensian og muligvis andre arter af ensian. Herpå klækker ægget og larven kommer til syne. Larven starter med at leve på og af klokke-ensianplanten i noget tid, hvorefter den lader sig falde til jorden. Det lyder måske ikke så smart, men larven er “blevet doven” og er nu på “udkig” efter nogen, som vil passe og fodre den. Helt præcist ligger den og venter på at blive fundet af én af to udvalgte myrearter (Myrmica rubra – korttornet stikmyre eller Myrmica ruginodis – almindelig stikmyre), som frivilligt adopterer den nærmest hjælpeløse larve.
Grunden til dette er, at larven lugter fuldstændig som deres egne larver. Så selvom den ikke ligner myrelarverne på udseendet, tager myrerne alligevel sommerfuglelarven med hjem i boet.
Her passer og plejer de den, som var den en af deres egne. Og kan sommerfuglelarven se sit snit til det, spiser den gerne en myrelarve eller to. Den kan i myreboet leve en ret luksuriøs tilværelse, hvor den bliver beskyttet mod fjender og ikke er nær så let et bytte, som hvis den sad ude i det fri på en klokke-ensian.
Sommerfuglelarven kan, hvis forholdene har været gode, fortsætte sin udvikling allerede den efterfølgende sommer, men nogle bliver også hængende i to år og nyder godt af pasningen.
Når sommerfuglelarven er fedet op, forpupper den sig og fortsætter den utrolige forvandling mod flyvefærdig sommerfugl. Når den når til dette sidste stadie, er det dog ikke længere så let at snyde myrerne. Så snart den nyklækkede og krølvingede sommerfugl bliver opdaget i boet, bliver myrerne mildest talt rasende og ser den straks som en uvelkommen indtrængende. De vil derfor kæmpe med næb og klør (eller bid og gift) for at forhindre sommerfuglen i at komme ud af boet. Det lykkes af og til for myrerne at gøre det af med sommerfuglen, men heldigvis kan en del af dem også kravle mod lyset og ud af boet til friheden og muligheden for at sikre endnu en generation af den flotte, blå sommerfugl.
Så du DR’s naturserie Vilde vidunderlige Danmark? Her kunne du i afsnittet om det åbne land møde ensianblåfuglen og opleve dens vilde liv på nærmeste hold. Læs mere om, hvordan optagelserne blev til i et studie lige her.