Ugens naturhistorie: Hurra, lærkerne kommer!
Foråret lurer lige om hjørnet. Det kan lyde sært, når året kun er et par uger gammelt og kalenderen siger midvinter, men ikke desto mindre pibler det frem overalt. Især på himlen.
Vinteren 2019/2020 har indtil videre været usædvanlig varm. Den fulgte lige i hælene på en november, der var mørk og grå som aldrig før. Det føles som om efteråret aldrig rigtig sluttede, men blev ved hele vejen ind i december. Nu er vi så midt i januar, temperaturen ligger på 8-10 grader og solen skinner – det er praktisk talt forår. Vi sprang vinteren over.
På denne fredag har vi været i Vejen Mose i det sønderjyske for at lave en reportage til Vildspor på Radio4 (lyt med lørdag d. 25. januar, hvis du vil vide, hvad det gik ud på). Vinden blæste lunt fra sydvest og solen skinnede så dejligt. Det er første gang i lang tid vi har været ude på en rigtig solskinsdag. Vi var ikke de eneste, der nød det.
Fra nåletræerne i de gamle læhegn lød der fuglesang fra mejserne. De fine triller fra blåmejser, musvitternes “mus-vit mus-vit mus-vit” og de små sortmejser, der nærmest lyder som musvitter på speed. Fra en grendynge i det samme læhegn lød den insisterende sang fra en lille hidsig gærdesmutte.
Det er så skønt, at fuglene er begyndt at synge, men dagens allerbedste lyd kom fra himlen. Pludselig lød det lidt tørre “schliirp”-kald fra trækkende sanglærker. Åh, hvilken fryd! Sanglærkerne er på vej mod nord. Et vaskeægte forårstegn som bringer humøret helt i top på et øjeblik.
I milde vintre overvintrer en del sanglærker i Danmark eller i hvert fald meget tæt på Danmark. Det betyder, at de meget hurtigt dukker op, når vejret bliver mildt i januar. De første dage med sol og sydvestenvind bringer altid sanglærker til Danmark – fuldstændig ligesom i dag. Om ganske få dage, eller måske et par uger, kan vi også høre lærkerne synge, når hannerne begynder at etablere territorier overalt i det åbne land.
Vejrudsigten for de næste dage lover sol og sydvestenvind, så der er al mulig grund til at folde ørerne ud og lytte. Lærkerne kommer, og hvor er det dog herligt!
En kommentar
Pingback: