Ugens naturhistorie: Nisseskæg i skovbunden

Julen står for døren, og hvad er derfor mere nærliggende end at lade denne uges naturhistorie handle om en af de mest julede arter, vi har i Danmark.

I sidste uge var vi på optagelse til en af reportagerne til programmet ‘Vildspor’ på Radio4, hvor vi er reportere i felten. Det var en kølig decemberdag, der havde budt på let frost om natten. Og efter adskillige dage med fugtigt vejr (det er vist en underdrivelse – skal vi bare kalde det sjaskvådt vejr?) opstår de helt rette betingelser for nisseskæg-fænomenet på døde og let nedbrudte grene og stammer i skoven.

Vi måtte derfor kortvarigt afbryde optagelserne, eller rettere dreje samtalen over på noget andet, da vi fik øje på et område fyldt med det vatlignende nisseskæg. Men man skal ikke lade sig narre. Så snart man rører ved det, går dets forgængelighed hurtigt op for en, når det forsvinder som dug for solen.

Blødt ser det ud, men berører man det, forsvinder isen straks

Fænomenet nisseskæg ses oftest på døde, nedfaldne grene af arter som bøg og røn

Det lette udtryk skyldes nemlig, at nisseskæg består af ganske tynde stråler af is. Og dets ophav er ret specielt. Svampen smuk bævrehinde (Exidiopsis effusa) er tilsyneladende arten bag, da den i et studie fra 2015 blev fundet i samtlige grene med nisseskæg på. Men hvad der præcist sker, når nisseskægget dannes, er stadig lidt uklart.

Svampen smuk bævrehinde er ophav til dette julede fænomen, der opstår på nætter med let frost

Vi ved dog, at når vand presses ud af træet af forskellige årsager, vil det i frostvejr fryse. Men på grund af tilstedeværelsen af smuk bævrehinde lægger vandet sig ikke bare som en isskorpe, men vokser i stedet kontinuerligt ud i mikrotynde tråde, der kan blive adskillige centimeter lange.

Det er et ret fantastisk fænomen. Og vi håber, at resten af vinteren vil byde på flere lette og frostklare nætter, så vi kan opleve det igen.

Rigtig glædelig jul!