Ugens naturhistorie: Planten der elsker strandens tørre sand

Vi har i denne uge tilbragt en forlænget weekend på den norddjurske kyst. Sol, fuglesang og feriestemning har præget weekenden og fyldt os med længsel mod sommeren. Derfor handler denne uges naturhistorie også om en rigtig strandspecialitet, nemlig sand-hjælme.

Sand-hjælme er helt sikkert en græsart, du kender, også selvom du måske ikke har hørt navnet før. For stort set alle danskere må have prøvet at løbe gennem sommervarme sandklitter langs de danske kyster og fået røde piskelignende slag fra stride blade – det er sand-hjælme. Eller dens “fætter” marehalm, som også gror i klitterne.

På latin hedder den Ammophila arenaria – oversat til dansk; den der elsker sand/vokser i sand. Og er der noget, denne plante har særlig godt styr på, så er det netop at vokse alleryderst i den hvide klit, der stort set udelukkende består af løst og flyvsk sand og som konstant ændres af vind og vejr.

Det er et utroligt barskt sted at leve – særligt i den koldeste og mest vindomsuste del af året. Men sand-hjælme har selvfølgelig en række tilpasninger, der gør den særligt hårdfør til at lege strandløve på fuldtid.

For det første vokser dens rødder og stængler på kryds og tværs i sandet, så den kan stå ekstra godt fast. Derfor er det også den plante, der i århundreder har været udplantet for at dæmpe sandflugten langs særligt den jyske vestkyst, så sandet ikke fuldstændig overtog marker, huse med mere. Ja, faktisk kan sand-hjælme så godt lide sand, at den bare gror endnu mere, hvis den bliver dækket til af en sanddrive.

Derudover ruller den sine lange, spidse blade sammen, så alle de vigtige dele af bladet, som f.eks. de spalteåbninger, der sørger for transport af ilt og kuldioxid ind og ud af bladet, ligger godt beskyttet inde i sammenrulningen. Samtidig mindskes bladets overflade, så fordampningen af væske også mindskes.

Bladene er om sommeren grågrønne, men fremstår mere visne her om vinteren. På ydersiden er de hårede. Hårene er også med til at beskytte mod udtørring, da de afbøjer vinden væk fra selve bladet.

Alt det, er smarte tilpasninger, når man lever så udsat, som sand-hjælme gør. Men uanset hvor udsat det er, glæder vi os til igen at finde en lille lomme mellem to bevoksninger af sand-hjælme, hvor vi kan folde badehåndklæderne ud og hvor der er så meget læ, at parasollen ikke blæser væk. Åh, du danske sommer, vi savner dig og din sand-hjælme!