Ugens naturhistorie: Spiselige ører hænger på træerne

Der er svampe på menuen, når vi i denne uge sætter fokus på en brusket affære – nemlig almindelig judasøre, der er en af de få svampe, der også kan træffes her i de kolde vintermåneder.

Svampen almindelig judasøre kan se ud på to måder; når det er fugtigt i vejret er den stor, blød, kødfuld og brun, og når det er tørt, er den indtørret, hård, skorpeagtig og sort. Men den vil hurtigt blive stor og blød, når den fugtes igen.

Judasøre vokser oftest på gamle hyldetræer og i sjældnere tilfælde andre løvtræer. Den er en ret almindelig svamp, der findes i hele landet – ja faktisk findes slægten i hele verden – og som altså også kan træffes en stor del af året. Selv her om vinteren, hvor de fleste andre svampearter ellers må bukke under for frosten.

Det lidt pudsige navn skulle efter sigende være opstået, dels fordi svampen ligner et øre med sin bruskagtige vækst, og dels fordi Judas ifølge sagnet skulle have hængt sig i et hyldetræ efter at have forrådt Jesus. Så deraf koblingen.

Som med andre svampe er øret dog kun frugtlegemet af svampen. Svampen selv gemmer sig inde i hyldetræet, hvor den lever af at nedbryde veddet i både levende og døde træer.

Nu er det her jo ikke en madblog, men judasøre (slægten der tæller flere arter) skulle være en ret ofte anvendt spisesvamp i særligt det asiatiske køkken. Smagen er vist ikke noget at råbe hurra for og konsistensen bruskagtig, så umiddelbart lyder det ikke specielt tiltalende. Efter sigende skal man dog lade være med at stege dem, da det store vandindhold simpelthen kan få dem til at springe af panden og rundt i køkkenet. Så brug den i supper/gryderetter eller tør den inden brug – hvis du altså vil have brusk i din mad…