Den store Østjylland-satsning – Dag 1

Nu skal der findes fugle! I denne weekend afholdes der ‘Pisse Giftig Weekend’ på Mandø og ‘Ø-træf’ på Fanø, men jeg synes det er synd, hvis de to øer skal løbe med al opmærksomheden, så jeg tager konkurrencen op her i det østjyske, nærmere bestemt på den sydlige del af Ebeltofthalvøen.

Udover alle de mange almindelige fugle, der trækker gennem landet i denne tid, er det også nu, at de mere fåtallige arter som hvidbrynet løvsanger, lille fluesnapper og rødstrubet piber topper. Og så alt det, der er meget sjældnere.

Der bliver desværre ikke fundet ret mange af de fåtallige arter i Østjylland, men det har jeg i sinde at lave om på. Og derfor har jeg tilbragt hele dagen i dag (d. 27. september) i området omkring Øer på sydspidsen af Ebeltofthalvøen. Hvis du synes det lyder bekendt, ja så har du helt ret. Jeg har været der før – læs f.eks. her.

Dagen startede med regnvejr. Det regnede det meste af vejen derud, og det regnede, da jeg ankom. Det blev faktisk ved med at regne i små 20 minutter efter solopgang. Vinden blæste friskt fra syd-sydøst, så jeg besluttede mig for at koncentrere min opmærksomhed mod fuglene over havet. Det blev til et par timers havobs, inden en ny kraftig byge sendte mig tilbage i bilen. Men inden da havde jeg noteret 37 trækkende pibeænder, 315 ederfugle, en håndfuld suler, en dværgfalk, en almindelig kjove og et par dværgmåger. Ganske godkendt!

De næste mange timer gik med skiftevis lidt trækobs, lidt vadefugleobs og lidt kratlusk. Der kom hele tiden engpibere, rørspurve, sanglærker og stære trækkende, mens buskene var fulde af gransangere. Nogle steder vrimlede det med fuglekonger. Der var sådan en fornemmelse af, at der lige pludselig ville sidde en rigtig god fugl i en pilebusk eller måske ville der komme en storpiber trækkende? Alt kan ske i slutningen af september!

En times obs ved vadefuglene i den nordlige del af Gåsehage gav lidt arter til turlisten, men det blev aldrig rigtig prangende. En gåtur gennem de høje urter på landtangen kunne potentielt have givet en sjov værling. Det blev ved rørspurv, skovspurve og tornirisker. Men de er nu også meget fine.

Der skulle altså gå næsten ti timer, før der rigtig skete noget. Midt i et småfugletog med flere mejsearter og mange fuglekonger, hørte jeg pludselig ét enkelt kald – tsiuiit. Hvad var det? Det lød unægteligt som en hvidbrynet løvsanger. En herlig lille fugl, som mangler på min Østjylland-liste. Men jeg fandt aldrig fuglen og jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke med sikkerhed kan udelukke, at det var en sortmejse, der kaldte. Dem så jeg nu heller ikke noget til.

Mens jeg spejdede efter sortmejser og hvidbrynede løvsangere fik jeg øje på en lille fugl, der vimsede rundt i et lille elletræ på den anden side af stien. Den fangede straks min opmærksomhed og kunne hurtigt bestemmes til rødtoppet fuglekonge. Det lykkedes endda også at lokke den frem, så jeg kunne få et ordentlig billede af den vimse lille fætter. Herligt, dagens bedste fugl var i bogen.

Inden da var det faktisk også blevet til lidt fine insekter og en sød lille hugorm, som i ikke skal snydes for. De kommer her.

Jeg sluttede af med lidt vadefugle ved Ebeltoft Færgehavn og satte mig i bilen kl. 18.05. Præcis 11 timer efter ankomst i regnen lige før solopgang. En lang dag, der i alt gav 76 fuglearter. Hvad mon det bliver til i morgen?