Ugens naturhistorie: Det er ikke slut endnu!

Vi har nu taget hul på efterårets anden måned. Dagene bliver kortere. Løvet bliver gyldent og daler fra træernes kroner, hvis ikke kraftig blæst og hårdt trommende regn river bladene nådesløst af. Det er blevet køligere. Vi tænder for varmen og tager en tyk trøje på. Men heldigvis er der stadig masser af spor efter sommerens storhed og lune dage.

Vi er selv ret begejstrede for efteråret, der ligesom foråret markerer overgangen mellem noget fast og mere bastant. Efteråret er uforudsigeligt og kan stort set bringe al slags vejr. Den gyldne sol står lavt og den første rim er at finde i græsset. Duften af skovbund fylder næseborene, og overalt omkring os gør naturen klar til vinteren.

I sidste uge kunne du læse om skovskaden, der er i gang med at samle forråd til en lang vinter. Det samme er mus og egern. Trækfuglene flyver sydpå, mens andre dyr som pindsvin, krybdyr og flagermus gør klar til vinterdvalen eller måske allerede sover.

Også planterne må tage deres forholdsregler. Bladene må af, da de er mere følsomme over for den barske frost. Bladene får de gule, orange og brune farver, når planterne trækker deres næringsstoffer tilbage og fotosyntesen i bladenes klorofyl stopper. Tilbage i bladene finder vi nu kun stoffer, der giver dem de røde og gule nuancer, som fx carotenoider.

Men selvom efteråret har fået et godt tag i os, er der stadig liv og spændende oplevelser tilbage i naturen.

Du kan stadig møde de sidste padder og krybdyr inden de går til overvintring. Ligesom der stadig er blomster, sommerfugle, bier, græshopper og guldsmede derude. Her er dem vi er stødt på på det seneste.

En hedelibel tager et hvil på en grusvej. Den kan stadig nå at parre sig og formere sig til næste generation. For hedelibellerne er æg-stadiet nemlig det, der overvintrer til næste år.

En lille ildfugl er på jagt efter planten rødknæ. Den kan stadig nå at lægge de sidste æg, som lægger til larver, der overvintrer til næste år. Faktisk kan denne art nå hele 4 generationer på bare ét år.

Tidselsommerfuglen skal snart skynde sig sydpå. Det er ved at være sidste udkald, hvis den skal nå helt til Mellemøsten.

Et markfirben og en spidssnudet frø nyder de lave efterårssolstråler. Ligesom insekterne er de afhængige af varmen fra omgivelserne. Så når det bliver for koldt udenfor, må de søge mod deres hi.

Vortebideren, der er blandt Danmarks største græshopper, kan også nå at lægge de sidste æg. Hunnen, med den tykke læggebrod, lægger sine æg enkeltvist i jorden. Æggene ligger her i mindst to vintre, men hvis forholdene er dårlige kan de faktisk ligge der helt op til syv vintre.